A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) vade  :  å 'voj· (Nordals); e 'su·l dænd 'voje (solen har svært ved at trænge igennem skyerne). vadike  :  å 'vajk, 'våjk (Sønderherred; = vade); hand 'geæ å 'vajke i-e. vadmel  :  'vajmol; 'vajmols 'klæ·. vag  :  'va·gh (våge i is). vagen  :  se vågen. vagt  :  en 'vaght (vægt). vakkelsindet  :  'vakkelsinde (vægelsindet). vakkelvorn  :  'vakkelun eller -vun. vakker  :  en 'vakke 'sæl· (prægtig fyr, se selle). validere  :  vali'die (blære sig, kro sig, fra fransk valide, latin validus = stærk, kraftig. Almsted, Augu­stenborg); hand vali'dæ sæj. valk  :  en 'volk, flertal 'volke; hand æ så 'fie (fed) te hand hæ 'volke i e 'nak·; e 'hu·s sætte 'volke (strømperne hænger i ål. Himmark). valke  :  å 'volk· (dyppe de hjemmestrikkede strømper i varmt vand og derefter gnide dem kraftigt på et valkebræt). valkebræt  :  et 'volkbret, 'vålkbret. valketræ  :  et 'volktre = valkebræt. valnød  :  'volnö, flertal 'volnörre, eller 'vå·nö, flertal ­ -nörre. valnøddekerne  :  'vå·nökjæn· (Himmark). vammel  :  hand blöw 'vammel (fik kvalme); også hand æ en 'vammel 'ka·l! vand  :  e 'vand (Sjellerup), e 'vånd (størstedelen af Als); e 'tre·sk æ 'fuld· åw 'vånd; e 'vånd æ 'lyt (lunkent, se ly). vande  :  se dygge. vandhose  :  en 'vånd'hus (skypumpe). vandhus  :  et 'våndhus (gammeldags wc; se også appartement og sekret). vandhøvl  :  en 'våndhöwl (spøgende = karklud. Himmark). vandkok  :  en 'våndkåk (regnspove). vandkold  :  de æ 'våndkoldt (koldt og fugtigt vejr). vandmølle  :  en 'våndmöll. vandmåde  :  et 'våndma· (vaterpas). vandplask  :  et 'våndplask (vandpyt). vandplasker  :  en 'våndplaske (vandmand). vandskræk  :  'våndskræk. vandslag  :  et 'esseldt 'våndslaw (en ordentlig byge). vandslap  :  en 'våndslap (se vandplasker). vange  :  en 'vang· (større gren); dæ foldt en 'vang· 'næn 'o· ham å slåw ham i'jæl (Himmark). vankantet  :  'våndkåndte (klodset). vanke  :  dæ vangke 'it månne 'ua (ord = der blev ikke sagt meget). vansyne  :  de 'vansyn ham (skæmmer). vant  :  de æ jå 'om vondt (hvordan) 'fålk æ 'vån (det gælder jo om, hvad folk er vant til). vante  :  å 'vånd·t (savne, mangle. Nordborg); 'van·t; æ 'våndte min 'knyw; vi 'vånd·tes 'engen 'teng. vantreven  :  hand æ 'vandtröwte (forsømt). vaps  :  vappes (kælenavn til hunden); do ska 'it væ 're (ræd) få 'vappes; en 'sø·de 'væppe (Mommark), 'væppes (Stevning). vare (1)  :  å 'va· - æ 'va - 'va· - hæ 'va (passe, vogte); å 'va· e 'bøö·n (passe børnene); hand 'va e 'kue (vogter koen); hand blöw 'va· 'a (advaret, gjort opmærksom på, fik besked om). vare (2)  :  de 'va· 'læ·nge (varer længe); 'va· (varede). vareskrin  :  et 'va·skrin (hyttefad). varetræ  :  et 'vå·tre, flertal -treæ (kragetræer til tagrygning). varm  :  varm, va·m; en 'va·m 'somme; de æ et 'va·mt 'væ·. varme  :  hand 'hær-e mæ e 'værm·t (har det med var-me); 'hold sæj i e 'værm·t. varmøl  :  varm'öl (Brandsbøl = øllebrød). varmølsk  :  å væ varm'ölsk = ølsyg. varp  :  en 'varp (halvdelen af en ager, se ager). vaterpas  :  se vandmåde. ve  :  'vie; æ hæ 'vie i e 'tænde (ondt i tænderne). vebyld  :  se verrebyld. ved (1)  :  æ va 've (jeg var til stede); æ dæ 'nåwe 've ham å 'gye (er der noget ved ham'); 'gåt 've·e (»godt ved det« = veltilpas). ved (2)  :  væj (= træ, se bageved). vedbrændt  :  'vebrænd (sveden). veddike  :  e 'værke (fedtegrever). vedelskringle  :  se waleskringle. vedkast  :  e 'væjkast (plads ved gården, hvor brændselet ligger); di hæ 'oldti nåwe 'brændsel 'lo·j (lagt, liggende) i e 'væjkast. vedsteldet  :  en 'væjstældt 'vun (Brandsbøl en vogn uden bundbræt og kasse, fx til at køre tømmer på). veffer  :  se væver. veg  :  vygh, vyghe (blød, fx om kage) e 'tår·t va 'findt 'vygh (Broballe), 'vyghe (Himmark). vege  :  se pilevege. vegehors  :  en 've·gh-ås (vægelsindet person. Almsted. Traditionel leg. Et vegehors kan bestå af to kunstigt lavede hoveder med en lang hals. Disse blev fæstet til en plejl. Med disse kunstige hoveder over sit eget hoved blev personen indhyllet i et lagen. Det var et uhyggeligt syn. Himmark). vej (1)  :  en 'væj; hand ho 'it 'möj· å sæt i 'væj 'mæ ­(havde ikke meget at starte med); hond kam 'fæjt o 'væj· (kom galt af sted, fx ved ulykke); hon æ o 'ånde 'væj· (»på andre veje« = gra-vid); hand tåw 'vældigh te 'væj· (»tog på vej«, gjorde alarm). vej (2)  :  se ved. vejbrudt  :  'væjbråt (gået i stykker, om vogn, også om fodtøj); e 'kø·töj blöw 'væjbråt o e 'væj (Himmark). veje  :  å 'væj· - æ 'væje - 'væje eller 'våw - hæ 'væje ­eller 'våwn; æ ska 'hæn å hå mæ 'våwn; æ 'våw mæ e 'goa (jeg vejede mig i går). vejr  :  e 'væ· eller 'veæ·; de moghe 'sammel i e 'væ· (trækker sammen); nåwe 'ruske 'veæ (flertal; ustadigt vejr, se ruskig); de æ et 'gåt 'veæ å 'brue i (lufte tøj); å kom te 'veæs (se komme); hon 'herre (hiver) ætte e 'veæ. vejre  :  e 'klöwebygh (kløverbyggen) ska 'gåt 've·res; e 'hye æ 'gåt 've·re (lufttørret). vejrglas  :  et 'veæglas, 'væ·glas (barometer); e 'veæglas ste nåk 'lawt (humøret er dårligt). vejrlig  :  å gö 'væj·le (gøre vrøvl). vejrmølle  :  en 'væ·möl· (se himphamp). vejrvinge  :  'alde et 'væ·veng eller 'vengkvæ· (ikke et vindpust). vejter  :  se vægter. vekke (hen)  :  væk 'hæn (henkoge, tysk einwecken, efter glas­sene fra fabrikken Weck). veksle  :  å væssel 'pæ·ng. vekslet  :  'væsle (om gammel hest, som går ned i knæ­ene). vel  :  næj væl 'da (nej da!) ven  :  væn (når); væn hand 'kømme (når han kommer). Se også blæse. vend  :  hand 'kømme 'li·gh et 've·nd; 'væ·nd. vende  :  'så ska vi 'si· vondt 'fålk æ 'væ·nd (så skal vi se, hvordan folk er vendt, om de er i godt ­humør). vente  :  å 'vind·t - æ 'vindte - 'vind·t - hæ 'vindt; så kånd e 'vind·t (så kan det vente). verden  :  'værren; de æ en 'essel 'værren vi 'löwe 'i (det er en forfærdelig verden vi lever i). verrebyld  :  en 've·byld (på kreaturer byld som indeholder oksebremsens larver, fra verre eller verne = oksebremselarve). vibe  :  en 'vi·f, flertal 'vi·fe. vide  :  å 've·e - æ 've - 'vest - hæ 'vest; de hæ æ fåwn å 've·e (fået at mærke); de æ 'it 'gåt å 've·e; hand væl 'it ve åw dæm å 'sæj·; de 've· æ 'nåk; de ve æ 'it åw; 've· do 'va - e 'påtmånd 'gye et 'fa (se pottemand); hand vest 'it 'te sæj 'miæ (var helt fra den, ikke ved bevidsthed); æ 'vet-e (Brandsbøl), æ 'vit-e (Sydals), æ ve 'it-e (nyere = »jeg ved det ikke«); hand 'va så 'su· som æ ver 'it ekke 'va (»så sur som jeg ved itte (ikke) hvad«); æ 'verke'va (ved ikke hvad); æ 've æj 'bæt (ved ikke bedre, nu 'it); æ ve 'it ekke 'hælde... (jeg ved det heller ikke...); 'vest do (»vedst du«, Lavensby 1953, gam­meldansk form); de hæ æ 'olde fåt te 've·ren (Mommark), te 'værren (Nordals), 'virren (Sydals) = det har jeg aldrig fået til vidende, fået at vide). vie  :  se ve. vifte  :  en 'vöw·t (gåsevinge). viis  :  de æ en 'vi·s 'væj (det er rigtigt, en selvfølge); do ska 'it gø mæ 'nåwe 'vi·s (du skal ikke bilde dig ind, at du er klogere, ikke fortælle mig noget). ­ viks  :  veks (skosværte, tysk Wichs). viksbørste  :  et 'klaks eller 'klask mæ e 'veksbo·st (det tager kun et øjeblik). viksdut  :  'veksdut (skosværtedåse). vikse (1)  :  å 'veks e 'skue (pudse skoene); å væ 'opvekse (have viks i skægget). vikse (2)  :  veks (onanere). vikskasten  :  'vekskasten (skosværteæske). vild  :  'vild o e ka're·t (galt afmarcheret); hand va kommen i e 'vild· 'hund· (gået i hundene). vildere  :  'vilde (bedre, kønnere); hon va dænd 'vildest 'pi·gh; di 'vildest (de kønneste) hæ 'spildt 'næn 'a sæj (kunne man sige ved bordet, de som så ned ad sig var så de »vildeste«). vildkål  :  e 'vildkol (agerkål), nyere 'aghekol. vilje  :  e 'ville; fro 'lild·dom 'åw (fra han var lille) va han 'vån te å 'fo· sin 'ville. ville  :  æ 'væl eller 'völ, æ 'vild· - hæ 'vild; hand völ 'gjæn· go 'fålk ynde e 'öjn· (indsmigre sig). villig  :  hand vå 'oldt få 'ville (han var alt for villig). vimle  :  å vemmel ham 'åw (afvise ham); hand blöw 'åwvemle (afvist). vimmel  :  vemmel (borsving, sammenlign Vimmelskaftet i København). vimmelbenet  :  hand æ 'vemmelbenne (skævbenet). vind  :  vi va 'hi·ldt egæmmel e 'vind (udkørt; hele Als). vinde (1)  :  å vind 'ga·n; hon vinde 'ga·n - vondt - hæ 'vonden. vinde (2)  :  en 'vind· (forbinding; fra tysk). vinde (3)  :  se vindu (med sammensætning). vindepind  :  en 'vind·pind (til at vinde garn på). vindle ud  :  hand blöw 'uvemle (smidt ud). vindsel  :  et 'vindsel (garnnøgle). vindsk  :  e 'dö va 'hi·ldt 'vindsk (døren var helt skæv). vindsk  :  e 'dö va 'hi·ldt 'vindsk (døren var helt skæv). vindu  :  et 'vinde, flertal 'vindere; 'beghe 'vindere va 'smarre (begge vinduer var ødelagt); hand fæk 'jen emeld e 'vindere (fik en lige i synet). vinduslæder  :  et 'vindelæ· (vaskeskind). vinge  :  en 've·ng, flertal 've·nge. vingesid  :  e 'råk dænd æ 've·ngesi (kjolen »drypper«, hænger ned ved den ene side). vingle ud  :  se vindle ud. vinter  :  e 'vindte (i vinter); om 'vindte (om vinteren). violet  :  fiffe'læt; en fiffe'læt 'sammetes 'råk (en violet fløjlskjole). vippe  :  en 'vep· (rug- eller hvedeaks, sammenlign rusme og aks); de va o e 'vep· (lige på vippen); vi speld 'vep· (spillede vippe, en pind på to sten, som man slog til med en længere kæp). vippe  :  å 'vep·; e 'skif de 'veppe (skibet gynger). vipstjært  :  se dyndløber. virel  :  en 've·l (ståltråd); 'pighve·l (pigtråd), 'hönsve·l (hønstråd). vis  :  ves; hand æ en 'ves 'jen (han er sikker på sig selv). vise  :  en 'vi·s; en 'gu·j 'vi·s kå en 'gåt 'søng· 'tu· 'gang·, å æ en 'möj 'gu·j, kå en 'gåt 'søng· en 'tri·, so hand e 'månd, så 'tåw hand dænd 'trerre 'dram (en god vise kan man godt synge to gange, og er den meget god, kan man godt synge den tre, sagde manden, så tog han den tredje dram). visen  :  e 'vi·sen (kartoffeltop, roetop) flertal 'vi·sen ­eller 'vi·sne; så, no hæ vi e 'vi·sen (de gamle, som kan lære fra sig). visit  :  fi'sit. visitte  :  di fi'sitte 'möjel 'sammel (besøger hinanden tit). viske  :  å 'vesk (tørre, tysk wischen); 'vesk dæj om e 'mond! vismundet  :  'vi·smonde (næsvis). visse  :  å 'vis (synge barn i søvn). vissnuttet  :  'vi·s-snutte (= vismundet). vitte  :  e'lettevette (en lille smule; gammeldansk vitte, sideform til vætte i betydningen »ting«). vogn  :  en 'vun (Nordals), vu·n (Sydals), flertal 'vun· (eksempel se kippe, vedsteldet). vognskjul  :  et 'vun·skywl (vognport). vogte  :  å 'våw·t (strejfe rundt); 'u· å 'våwt· (ude at more sig); hand 'våwte mæ e 'kue o e 'væj (går og lader koen græsse ved vejen. Brandsbøl). voks  :  våws. vokse  :  se vækse. vold  :  de geæ 'gus 'våld· öwe 'åld· (Guds magt går over alt. Almsted, Mjang = »det går ad hekkenfeldt til«). volde  :  å 'vold· - de 'vælde - 'vold·t - hæ 'voldt, ældre volden (volder, forårsager, men også skyldes). volfejl  :  di va 'volfæjl (billige, fra tysk wohlfeil). vom  :  e 'va·m (én af koens maver). vor  :  'vå, 'våt; de 'skri·e 'gåt mæ våt 'ar·be. Vorherres kylling  :  vå'hærres 'kylleng (mariehøne). vorm  :  se orm. vorte  :  en 'oat, flertal 'oat eller 'oate (Nordals), 'uat, flertal 'uat eller 'uate (Sydals). vove  :  å 'våw· en 'tarm (spise alt, hvad man orker). vovegast  :  hand æ en 'våwgast (vovehals). vovs  :  se voks. vrade  :  å 'vro· (rode); hand 'geæ å 'vro·re ve e 'nat (går og roder om natten); e 'bøön 'vro·re (roder) i e 'skit (se også pryne). vraderi  :  vrorre'ri (roderi); de æ et 'værre vrorre'ri. vradet  :  'vro·je (parrelysten, om svin) e 'sue æ 'vro·je. vradsel  :  et 'vråssel (uroligt, vrøvlevornt lille barn). vradsle  :  e 'ba·n æ be'gyndt å 'vråssel (røre på sig). vrags  :  'vraghs 'e·feld (små, dårlige æbler). vrang  :  vrang, intetkøn 'vrawndt (eks. se knave). vraple  :  hand 'vrable eller vrabbe a'stæj (vralter). vreden  :  'vræjen (tvær, vranten). Vredne drenge, unger  :  'vræjen 'dræ·nge, 'onge (klejner). vrid  :  et 'vræjt (ryk. Himmark). vride  :  å 'vri - æ 'vrie - vri· - hæ 'vræjen; 'gæt 'tie 'hånd 'vrie 'gæt vo'månne dæ 'æ i min 'rie (gæt tider' hånd vrider - gæt hvor mange, der er i min rede, gætteleg med nødder eller pebernødder). vrideskammel  :  en 'vri·skammel (det bevægelige stykke på forvognen). vriffe  :  en 'vref· (lavbenet høne, lille, tæt pige). vrigt  :  en 'vreght (løftestang. Brandsbøl; hænger vel sammen med vrikke') vrille  :  en 'vræl· (håndsving på slibesten; Holm). vrimle  :  å vremmel 'sammel (rulle sammen). vrimpel  :  en vrempel 'smö (træbeholder med 16 pund smør). vrøvle  :  en 'vröw·l (hønse- eller gåserede); e 'gjes hæ be'gyndt å legh o e 'vröw·l (se også hønse­vrøvle). vråde, vråderi, vrådet, vrådsel, vrådsle  :  se vrade osv. vugge  :  en 'vugh·; (den sidste sjat kaffe i kanden kal-des e 'vugh·; får man den ved et selskab, kan der ventes barn i huset). vulter  :  en 'essel 'vuldte (en værre redelighed); legetøjet eller vasketøjet ligger 'vuldte te 'puldte; vi kånd 'it såndt hå jæ 'sa·ghe te å legh 'vuldte te 'puldte (Guderup); den 'mind·st åw e 'bøö·n va et 'let 'tyght (lille, tyk) 'vuldte; do æ et 'reghte 'vuldte (uroligt hoved). vultre  :  å 'vuldte (trimle); e 'bøö·n vuldtre 'rondt o e 'gres; hand fek sæj vuldtere 'u åw e 'sæ·ng. vupti  :  de ska 'go· i en 'vuptigh (i en fart). vyg  :  se veg. vyge  :  se væge. vyge  :  se væge. væd  :  ska vi slo 'værres' (skal vi vædde') vædder  :  se ronnevædder. vædderet  :  'væ·re (parringslysten, om får). væddeskab  :  et 'verreskop, 'verrenskop (væddemål). væge  :  en 'vygh·, 'vøgh· (til petroleumslampe; se også pilevæge). vægt  :  se vagt. vægter  :  hand va en 'essel 'væjte (en forfærdelig vovehals, gavstrik). væk  :  di ska 'væk, hand æ 'væk, di æ 'væk·. vækker  :  no 'sjakke e 'vække (vækkeuret går langsomt, se klokke). vækrevet  :  'vækröwen; 'ma·rens 'pomle (æbleskiver. Nordals) blöw 'vækröwen ætte'hånds som hon ­'baght-em. vækse  :  å 'væj·s (vokse); hand 'væjse 'gåt. vækst  :  dæ æ 'engen 'væjst (drift) i ham; hand hæ ­'væjst (vokseværk) i e 'bi·n. vælge  :  å 'væ·l - æ 'væl (Sydals), å 'vælgh - æ 'vælghe (Nordals - de to former her er låneord i dialekten); æ 'vold· - hæ 'vold; se sikke. vælig  :  've·le (også om mennesker kåd). vælighed  :  've·lehe (kådhed). vælle  :  se hvirvel. vælte  :  å 'væld·t. væltepeter  :  en vældte'pe·te (velocipede). væn  :  se ven. værd  :  veæ, intetkøn vat; de æ 'it et 'snakkend 'veæ (ikke værd at tale om); de æ 'it möj 'vat. være  :  å 'veæ eller 'væ· - æ 'æ - 'va - hæ 'væt; dæ kå væ 'nåwe 'i e (noget om det); de kånd æ 'it· væ 'öwe 'mæ (gå med til, nænne); de æ e 'sa·m (det er det samme); mæ få'låw å 'spö - væn ­ 'æst do' (med forlov at spørge - hvem er du') (se hvem); do æst en 'stua 'sue! (du er en stor so!); do æst en 'tårreskippe æst do! (»æst« er en gammel, nu forældet bøjningsform); vo han va 'an (hvor var han ilde stillet, »på den«); 'va hæ 'heæ væt 'nyt e 'nat (hvad er der sket her i nat'); hand 'hæ væt 'fi·s (han er fyldt 80); de gi æ 'it væt öwe (»det gider jeg ikke været over«, = det gider jeg ikke); væs'guj! (værsågod!) værk  :  de æ et 'esseldt 'værk (en værre redelighed); hand gæ 'le·t te 'værks (tager sig det let). værken (1)  :  et 'esseldt 'vörghen eller 'vørgen (rumsteren, slid og slæb). værken (2)  :  se hverken. værker  :  se veddike. væselbær  :  'væsselbæ (vilde kirsebær. Mjang). væselbærtræ  :  et 'væsselbætre. væve  :  å 'vöw· - æ 'vöwe - 'vöwe - hæ 'vöwe; di vöwe 'deskdughe å 'håndtörre (bordduge og hånd­klæder). vævel  :  en 'vöwel (vævestol). væver (1)  :  en 'vöwe. væver (2)  :  han 'æ så veffe (hurtig i bevægelsen). vørbel  :  'vörbel (groftvævet, ternet stof); et 'vørbels ­'fåklæ, 'skøskind (ternet forklæde, se også skødskind). våd  :  vue; hand va 'vue e'gæmmel; hand kam 'jæm som en 'vue 'sæl· (fyr, se selle); de va 'vot. vådte  :  de 'vutte, 'votte (det væsker, er fugtigt). våg (1)  :  vå·gh, intetkøn vå·ght (svag, skrøbelig); e 'is æ kon 'vå·gh e'no (isen er kun tynd endnu); de æ kon 'vå·ght (det står dårligt til, fx med en syg). våg (2)  :  se vag. våge  :  et 'vagh; di 'ho et 'vagh o e 'is vo di pilke 'tåsk (Himmark); nu 'vå·gh. vågen  :  se vagen. vål  :  et 'vo·l (skrig, vræl); de va da et 'vældigh 'vo·l hand ga 'fro· sæj. våle  :  å 'vo·l (skrige, græde); hand 'vo·ld (tudbrø­lede); hæ 'vo·ld (eks. se sikke). våning  :  e 'vånneng (landsbyens fattigkvarter. Brands­