| | jag | : | sikken et 'jaw! |
| | jage | : | jaw 'te (støde til); hand jawe 'te ham (slog ham). |
| | jagefærdig | : | 'jaw·feære (siges om mad, der er så tilpas varm, at man hurtigt kan spise den. Brandsbøl). |
| | jagt (1) | : | jawt; o e 'jawt (på jagt); et 'fa·le 'jawt (stor travlhed); sikken et 'jawt vi 'ho mæ å 'fang·'de 'kal (sikket besvær vi havde med at fange kalven). |
| | jagt (2) | : | hand fek et 'jawt i e 'si· (sting i siden). |
| | jahrmarkt | : | 'jå·mærke, 'jol·mærke (markedsgave); hand 'köwt e 'jå·mærke te hind; så ho vi da 'oldti et 'jol·mærke mæ jæm te di 'smo·. |
| | jaloux | : | ska'lu; hand va ska'lu (også genert). |
| | jammetere | : | jamme'ti· (Brandsbøl), jamme'teæ (Himmark; = jamre, vel sammenblandet med lamentere), latin lamentari (klage). |
| | jamre | : | 'jammere; hand 'jammere sæj (jamrede sig). |
| | jamsk | : | jamsk (utilpas). |
| | jan | : | no æ vi 'öwe 'jan (over det værste; kortspiludtryk. Himmark). |
| | januar | : | janne'vå·, jænne'vå·. |
| | jappe | : | 'jap· (sludre); hand vel 'gjæn· 'jap·. |
| | jappegab | : | et 'jap·gaf (sludrehoved). |
| | jappeskæg | : | et 'jap·skegh (det samme). |
| | jask | : | hand 'ho sit 'jask mæ å blyw 'feære (sit besvær med at blive færdig). |
| | jaskeri | : | jaske'ri (hastværksarbejde). |
| | javn | : | se jævn. |
| | jeg | : | æ; mig mæ. |
| | jepslilje | : | 'jæps'lille (flertal hvide liljer. Brandsbøl). |
| | jer | : | jæ, jæt; jæ 'goa (jeres gård); jæt 'hus, jæ 'bøön (jeres børn). |
| | jern | : | jæn; et 'esseldt 'jæn (en dygtig en. Himmark). |
| | jo! | : | joa (Himmark), joe, jue, jo·, tryksvagt jå; do må 'joa 'håw·s å 'kom·; de var jå end'da (det var nogenlunde). |
| | jogt | : | se åg. |
| | jord | : | joa (Nordals), jue (Ulkebøl), jo· (Kegnæs), jua (øvrige Sydals). |
| | jordæble | : | 'jår-e·fel (græskar), se også kyrbis. |
| | juge | : | 'ju·gh, flertal 'ju·ghe (vild rose, hyben, også vildskud). |
| | jugebær | : | 'ju·ghbæ (hyben). |
| | jugeranke | : | 'ju·ghrangke (flertal, også brugt om brombærranker. Almsted). |
| | jugre | : | e 'rosse di 'jughere (roserne skyder vildskud). |
| | jukkebuks | : | en 'jukkebåws (sjov lille fyr). |
| | jukkel | : | 'jughel i e 'sykårre (sjov og ballade). |
| | jukre | : | 'jåghere (rykke stødvis frem og tilbage. Almsted). |
| | jukset | : | hand 'va så 'jokse (fuld af sjov. Augusten-borg). |
| | just | : | jyst (Himmark). |
| | jæger | : | 'jæje; de æ 'ma·gh te mas 'jæje (mage til Mads Jæger, siges om to personer eller ting, der ligner hinanden. Himmark). |
| | jækkert | : | jækket (trøje med ærmer, arbejdsjakke). |
| | jævn | : | o e 'jaw·n (på det jævne); de va 'jaw·n (netop) 'dænd 'åwten; de ho æ 'jaw·n 'tændt mæ (det havde jeg netop tænkt mig); 'jaw·ns ve e 'væj (lige ved, langs med vejen); 'tæj e 'jawndt! (tag det roligt! Svenstrup). |
| | jævnlig | : | hand 'kømme 'jaw·nlet. |
| | jøde | : | 'jø·, 'jø·e; gi dænd 'jø·e (kraftudtryk). |
| | jømmer | : | jømme, jomme; tæj e'jomme 'mæ! (bundfald i øl eller vin). |
| | jøver | : | jöwe (ivrig); hand 'va så 'jöwe. |
| | jågt | : | se åg. |
| | jåne | : | 'jo·n, 'jå·n (gabe); 'se 'it· 'deæ å 'jo·n! (sid ikke der og gab!); hand 'jon; hand hæ 'standen å 'jo·nde en 'lange 'ti. |