A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) padde  :  en 'pa, flertal 'parre (frø); e 'parre di 'ræppe (frøerne kvækker). Sammenlign grønpadde. padde  :  en 'pa, flertal 'parre (frø); e 'parre di 'ræppe (frøerne kvækker). Sammenlign grønpadde. pakkebærer  :  'pakbærre (bagagebærer). pakkenellike  :  pakke'nælken (Brandsbøl). palle sig  :  å 'palle sæj (have det rart og lunt, fx i sengen eller ved et gilde); di 'pallere sæj (godtede sig) 'reghte i e 'su·l (i solen). pandegnaver  :  'påndknawe (tordenflue). pandekage  :  'pandkagh, flertal 'pandkaghe (Nordals), 'påndkagh, flertal 'påndkaghe (Sydals); 'tynd· 'påndkaghe; 'tyk· påndkaghe (af knuste tvebakker med æg og mælk; spistes med solbærsyltetøj til påske. Mommark). paradehåndtør  :  pa'ra·dehåndtö (pyntehåndklæde, som hang på en vandret stang foran knagerækken til håndklæder). parken  :  'pa·ken (tyndt, billigt bomuldsstof). parole  :  pa'ro·l, flertal pa'ro·le (rygte); væn hæ skekke 'dænd pa'ro·l 'u' (hvem har sat det rygte i omløb' Himmark). part  :  tæj i 'part (= regne ud, hvor mange gange et tal går op i et andet; også regne forholdsregning). partemang  :  se appartement. partout  :  pa'tu (absolut, fra fransk). paryk  :  hand gæ mæ pa'ryk å 'træ·sk (siges om mærkeligt påklædt person. Brandsbøl). passe  :  å 'pas· sit 'snet (benytte lejligheden); pas 'o· (pas på!); di passe 'mældond· 'te (laver mel­lemmad); di passe 'te te 'mældond· (de passer til, gør klar til mellemmad, som skal spises ­senere). passere  :  pa'sie; de kå 'nåk pa'sie (det kan nok ske). peberhus  :  et 'peffehus (kræmmerhus, til bolcher). peberrod  :  se merræddike. pedal  :  bæn'da·l. peg  :  æ ho 'pægh (uheld, tysk Pech) mæ e 'pegh (beg); hand ho 'pægh mæ e ma'ski·n. Se også beg. pege  :  å 'pi·gh; hand 'pi·ght 'o e. Se også prege. peger  :  en 'pi·ghe (viser på ur). pekel  :  'pæ·kel (flæskemad, saltet fedt flæsk, tysk Pökelfleisch). pelk  :  se perk. penge  :  'pæ·ng; di ho 'esseldt månne 'pæ·ng. penibel  :  pe'ni·bel, pæ'neffen (pæn i tøjet, pertentlig); hand va 'oldti pe'ni·bel (Brandsbøl); 'ströw dæj 'no å la dit pæ'neffen 'veæ! (Mommark). Per  :  pe'nitte, pæ'nit· (Ole Lukøje); pas kon 'o·, no kømme pe'nitte (Brandsbøl); 'lild pæ 'ras ve e 'æ·nd (lille Per Rasmus ved enden = tommelfingeren). perk  :  en 'pelk (»byldemor«, centrum i byld eller lig­torn, fra plattysk Perk). perpen- dikel  :  pærme'dik (pendul til stueur). persejern  :  et 'pæsjæn (strygejern, egentlig skrædderens store pressejern). persille  :  pa'sille. petsken  :  pætsken (1/4 mursten lagt ved hjørne for at ­skabe forbindelse. Plattysk Petermännchen, petring). pi  :  en 'pi (uldent strikket underskørt, senere un­derkjole); en 'röj (rød) 'pi (Brandsbøl). pibe  :  en 'pi·f, flertal 'piffe (også stivede blonder, påsyet, så de sad som en pibekrave; til at ­stryge dem havde man et specielt lille spidst 'pi·fpæsjæn (Nordborg)). pibehoved  :  et baste'li·ns 'pi·fho·j (et porcelæns-pibehoved). pibeperse- jern  :  'pi·fpæsjæn, se ovenfor under pibe. pibeskider  :  'pi·fskirre (lille, svageligt barn); do æ en 'lild 'pi·fskirre (Brandsbøl). pibåben  :  e 'dö (døren) 'ståw 'pi·f'å·fen. pige  :  en lild 'pi·gh, 'smo· 'pighe. pigegilde  :  å 'dræj· e 'lue (beklæde loen, se drage) te ­'pighegild·. pigkæp  :  en 'pi·ghkjep (styrestang til kælk, navnlig til iskørsel). pigvirel  :  pig've·l (pigtråd, se også virel). pik  :  æ hæ 'pek te ham (jeg har et horn i siden på ham). pikke  :  å 'pek· o e 'dö (banke på døren); å pek 'o· ­(banke på). pikkel af  :  pekkel 'åw mæ dæj (se at komme af sted). pilevege  :  en 'pi·lvögh, flertal 'pi·lvöghe (tilspidsede, ­tynde pilegrene til at holde halmen fast på ­taget, især ved gavl og skorsten). pille  :  do må 'it· 'pe·l ve 'nåwe. pillek  :  en gammel 'pellek, pælken (gammel, mager hest). pillekok  :  'pillekåk, flertal 'pillekåkke (småkager, pebernødder af brun dej; også penis). pimple  :  'nåwe å 'pempel 've 'mæ (noget at sysle med). pimpleri  :  de æ 'så·t pemple'ri (sådan noget pillearbejde, let arbejde). pindedrift  :  et 'pind·dröwt (et stykke vinkeljern, man i gamle dage brugte til at drive pløkke ud af træsko med). pinehurre  :  'pi·ne'horre (pinedød); en 'gu·j 'vi·s dænd kå en 'gåt 'søng· 'tu· 'gang·, å æ en 'möje 'gu·j kånd en 'pi·ne'horre søng· en 'tri· (en god vise den kan man godt synge to gange, og er den meget god, kan man pinedød synge den tre!) pinsedag  :  i e 'pindsdaw (hele pinsen), pinds'daw (pinsedag). piplet  :  piple (sløj); hand 'sje (ser) så 'piple 'u. pippe  :  å pippes 'væk (lege skjul, se også forpippe). pirum  :  å hold 'pi·rom (holde pinen ud). pisakke  :  å blyw 'pi·sakke (jaget med, om hest udpint; plattysk pisacken). pisk  :  slo 'klask mæ e 'pisk·. piske  :  'pisk· (også fare rundt) di kå 'alde 'væ· 'jæm·, di ska 'u å 'pisk·; de ska o e 'piskend (ud på ­besøg); de 'ræn et 'pisk 'tæ·sk 'vånd (det øs­regnede). pissejant  :  pisse'jandt, pijandt (gusten, skidt tilpas, måske af pisten = gusten). pissel  :  e 'pissel (den gode stue, plattysk Pesel, fra mid­delalderlatin pisalis = svedebad, egentlig stue med ovn, men e 'pissel var i reglen uopvarmet). pissetrængt  :  hand va så 'pestrænd (han skulle lade vandet). pjallervåd  :  'pjalde'vue (pjaskvåd). pjalt  :  en 'poldt (lap; også) hand æ 'så·n lild 'poldt dæ 'engenteng 'kånd (en lille stakkel, der in­genting kan). pjaltemand  :  e 'poldtmånd (kludekræmmer); 'slek e 'fa (slik fadet); slek 'ætte så kånd do 'fo e 'poldtmånds 'dætte! (Guderup). pjonnet  :  'pjonde (= buttet); de lild 'ba·n va så 'pjonde å 'gåt ve 'hyld (huld); nåwe 'lække 'pjonde 'kja·fe (kinder, se kæbe). pladas  :  en pla'da·s (plet, plamage). plag  :  se klod. plage  :  de æ en 'plaw·; æ'gyptens 'syw 'plawe. plaser  :  pla'si· (Brandsbøl), pla'seæ (Himmark; fornøjelse, fransk plaisir). plat  :  se klat. plat de menage  :  en platme'nå·s, 'platmenå·s. platse  :  æ do 'platse' (punkteret, tysk platzen). pleje  :  de plæje vi 'vån (det plejer vi. Almsted m.fl.); de æ 'gammel plæj'vån (sædvane), plæj 'te (være håndlanger). plejesmand  :  'plæjesmånd, 'plæjelsmånd (håndlanger). plejl  :  en 'plæjl, består af 'håndvol og 'slawel (slagvol) forbundet ved e 'kap· (kappen) med e 'ø·l, y·l (en rem af åleskind). plekket  :  'ple·ghe (gennemvåd); hand va så 'ple·ghe som en 'dråwne 'mus. plekvåd  :  'ple·gh 'vue (= plekket). plere  :  se plæde. plesken  :  flertal 'plætskinne (fra tysk Plätzchen = lille, flad, tynd kage). plit  :  slo 'plit (slå smut). plitlygte  :  et 'plitlöjte (lommelygte). plitsovs  :  'plitsåws (meldyppelse, mælkesovs med »vær­ke« (veddiker) = fedtegrever. Nordals). plitte  :  å 'plit· (= blinke); hand 'plitte 'ætte hind; å 'plit· e 'lys (slukke lyset). plom  :  se blomme (2). plovjern  :  et 'plåwjæn. pluddervolsk  :  plurre'volsk (uforståelig, om tale; også) de sjæ (ser) nåwe plurre'volsk 'u! plukke  :  å plåk 'e·feld (æbler). plukkefinker  :  plåkke'fenk· (sammenkogt ret af lunger, hjerter, nyrer osv.). plumsk  :  plomsk (klodset); hand 'kømme 'gæn· e let 'plomsk 'mæ et (med det). plustet  :  hand 'æ e let 'pluste i e 'ho·j (oppustet i hovedet, fx af druk). plæde  :  en 'plæ· (fladfisk, slette, ising), pl. 'plere, 'ple·re. plædeskinds  :  'plæ·skinds (om tyndt og billigt tøj). pløje  :  å 'plöj·; hand plöje få 'åwl (pløjede for overligt, ikke dybt nok). pode  :  di 'smo· 'po·re (de små poder, børn). poge (1)  :  en 'på·gh, flertal 'på·ghe (vable); hand 'slåw sæj mæ e 'hamme å fek en 'på·gh o e 'fenge; æ 'fek nåwe 'årnle 'på·ghe o e förre (fødderne). poge (2)  :  en 'po·gh (skrubtudse), 'pogh. pogedød  :  hand va 'po·gh'dø· eller 'pu·gh'dø· o e 'stæj (stendød på stedet, plattysk poggendood). pogetræt  :  æ va 'po·gh'tre·t (dødtræt, overtræt). pokker  :  hand hæ fåwn e 'påk· 'o· (er blevet vaccineret). polle (1)  :  e 'pålle (ærtebælg). polle (2)  :  å pål 'eæt (at bælge ærter, plattysk paalen). polt, poltmand  :  se pjalt, pjaltemand. porre  :  bo're·; hand 'gø· i e ska'låtte te de flåw 'öwe i e bo're· (gjorde ordentlig i nælderne). port  :  puat, poat. portrætmager  :  pa'trætmaghe (fotograf. Guderup). pose  :  en 'pu·s, flertal 'posse; hand hæ 'bonden få e 'pu·s (»bundet for posen«, er mæt og har ræbet). posegris  :  et 'pu·sgris (en gris med brok). positur  :  hand sat sæj 'årnligh i posen'tue. posmask  :  en pos'mask (Irish stew); en 'essel pos'mask (en værre blanding). possement- knap  :  flertal posse'mændtknappe (overtrukne knapper). postelin  :  baste'li·n (porcelæn); et baste'li·ns 'pi·fho·j (pibehoved). pote  :  en 'po·t, flertal 'po·te; hand 'steæ 'gåt o e 'po·te. potet  :  bo'te·d, flertal bo'te·de (kartoffel); vi hælde vås 'oldti en 'gu·j bo'te·d 'te i e 'kalgå (vi holder os altid en god kartoffel i haven; se også botet) (eksempel se bonde). potte (1)  :  et 'påt·, flertal 'påtte; å spel 'påt (spille banko). potte (2)  :  å 'påt· (sysle); æ æ 'nøt te (nødt til) å 'påt· mæ dæm (smågrisene. Almsted); hand 'geæ å 'påtte å 'påtte; 'sikket 'påttend. pottegraf  :  se fotograf. pottemand  :  've· do 'va' e 'påtmånd 'gye et 'fa. 've· do va 'miæ' hand 'gye e åw 'liæ. 've· do va 'bæt' hand 'gye e så næt! (bæt, se bet (2)). pottemandskakkelovn  :  en 'påtmåndskaklon (ovn med fliser af brændt ler). pottemandstallerken  :  flertal 'påtmånds 'tællere (lertøjstallerkener). pottersmul  :  'påttesmol (ituslagning, uheld); da ho æ 'næ· holdt eller hå 'pottesmol. pottetøj  :  'påt·töj (lertøj, keramik); hæ I 'möj 'påt·töj' pottevarm  :  de va så 'påt·varmt i e 'hi·le 'hus (Brandsbøl). prage  :  å 'pra·gh en 'no·l, å pra·gh 'i en 'no·l (træde en nål; også prikke, stikke hul; prage en noget på = overrække knaphulsblomst, ordspil på prakke). prakkerfoged  :  'prakkefåwe (fattigfoged, stodderkonge, skulle holde sognet ryddeligt for omstrejfende tig­gere). prale  :  'pro·l; hand 'prål åw sin 'ku·n (er stolt af sin kone); prol 'op (pynte). pralhals  :  'pro·lhals. prat  :  prå·t (snak, også pjattet person); di 'holdt en 'årnle 'prå·t. prate  :  å 'prå·t (snakke, sludre); 'sånt ku vi 'se (sidde) å 'prå·t di 'lang· 'sommeåwtne. prefelej  :  prefe'læj (1) bestilling, håndtering, 2) bøvl, ulej­lighed, 3) vås; hænger måske sammen med ­privilegium') prefelere  :  prefe'leæ (plage). prege  :  'pre·gh (pege); do må 'it pregh 'fenge ætte 'fålk. preger  :  e 'pre·ghe (viseren på et ur (Brandsbøl), sammenlign peger). pregle  :  å 'preghel; de 'preghle i e 'fenge (prikker i fingrene, fx i kulden). pressejern  :  se persejern. pride  :  å 'prie (prutte om prisen). prikkeferet  :  prekke'feæ (korrekt, måske af perfekt') pringe  :  'preng· (det samme som pride); æ fek ham 'ti 'kro·ne 'åwprend. prise  :  å pris 'om (byde om); hand 'gek å prisse 'rondt mæ e si'ga·re (bød cigarer rundt; jævnfør »en pris tobak«). profissant  :  profe'såndt (solid); va 'hand lawe (lavede) de va nåwe profe'såndt 'nåwe (Himmark). profos  :  mæ pro'fås (med vold og magt; også med forsæt); hand vild mæ pro'fos e'gæmmel (Himmark); hand hæ no 'it 'gø·re (gjort det) mæ pro'fås (med vilje; fra fransk par force). prop  :  en 'pråp te en 'bottel (flaske). proppe  :  pråp 'it så galdt 'ind (forslug dig ikke!) prygl  :  en 'pryghel (stor, kraftig fyr). pryne (1)  :  e 'søe di 'vrå·re 'gjæn· i e 'joa å 'de·få blöw di 'pry·ne (søerne rodede gerne i jorden, og derfor blev de prynet, fik et søm gennem næsen). pryne (2)  :  en 'pry·n (sømmet gennem soens tryne). prædike  :  å 'prær·k; e 'præst 'prær·ke. prædiken  :  'præ·kning. præst  :  en 'præst, flertal 'præ·st. præstebukser  :  'præ·stbåws (plettet gøgeurt, også kaldet ­'præ·stkåkke, 'præ·stpinsle; brugt som tryllemiddel når en karl tog knoldene deraf i munden og kyssede en pige, vakte de elskov). prøve  :  å 'pröw·; pröw 'o· (prøve på, fx hos skrædderen); la 'ham no 'pröw· sin 'konst o 'de. prås  :  en lild 'prå·s (en lille fyr). puddel  :  en 'purrel (også i betydningen dumhed) de va en 'purrel hand 'deæ 'lawe. puddersukker  :  'purresokke (Svenstrup), 'puesokke (Holm; = farin). pude  :  et 'pu·, flertal 'purre. pudekappe  :  en 'pukap (mellemværk i pudevår). pudevår  :  et 'purresvå. puds  :  pots (søndagshovedtøj, pynt, se kappe). pudsmager  :  e 'potsmaghe (modehandlerinde). puffer  :  'poffe (sandkage. Sønderborg). puge  :  å pugh 'sammel (puge (penge) sammen). puger  :  en 'pu·ghe (kornsnudebille); dæ æ 'pu·ghe i e 'kvan (kornet). pukkelblåt  :  'pokkelblo·t (narreærinde, sml. tagsaks). pukle  :  å pokkel 'öjn (glo); hand pokle 'årnle 'öjn. pul  :  pu·l (sur, tvær); hand va 'pu·l (Himmark); 'si· no da 'it så 'pu·ldt (se nu ikke så sur ud!) pule  :  hand 'pul (surmuler) væn hand 'it kånd 'fo sin 'æjn 'ville (vilje); go 'u å pul 'åw (bliv god igen). pulsvarmer  :  'pols-værme (muffediser). pultret  :  'puldtre (filtret, uredt); e 'hoa (håret) va 'oldti så 'puldtre 'o· ham (Himmark). pumle  :  en 'pommel, flertal 'pomle (æbleskiver; Nord­als); 'kaffe å 'pomle 'indte (indtil) di 'domle. (På Sydals hedder de æblekager, medens 'pomle er boller; te faste'lawn fæk vi ge'me·n 'pomle (almindelige boller) hælde 'he·devighe hælde ge'vytspomle (krydrede boller, også kaldet 'byndedræ·nge (se hedevig, gevyrts, bønderdrenge)). pumlespillende  :  'pommelspellend (kortspil om fastelavnsboller). pumpe  :  hand æ 'årnle blöwn 'pompe (udspurgt, snydt). pumpleri  :  pomple'ri (pilleri). puppe  :  et 'påppe, en 'påppe (Sønderborg; dukke, tysk Puppe; se også dukkelsebarn). pusorm  :  'puswårm, 'pussewårm (larve). pusser  :  flertal 'pusse (tøjsko, indesko, fra persisk ­papoch, fransk babouche via plattysk Pam­- pu­schers, Puschertüffeln, bløde filtstøvler). pusserundt  :  se busseronne. pust  :  la vos 'tæj· vos en 'pu·st (pusterum); de kå 'nåk tæj e pu·st 'fro· vås; do 'ta·fe e 'pu·st. puste  :  'pust e 'pöl·s (blæse frøene af mælkebøtten (se troldkonens kærnestav). De fnok, der blev tilbage, fortalte, hvor mange børn eller kærester man fik; man måtte først puste, når man sagde pølse). putte (1)  :  en 'pot· (en tap). putte (2)  :  å 'pot·; e 'ga·f (hullerne) te å pot e 'pot· i (til at stikke pindene i på en garnvinde). puttegraf  :  se fotograf. pykket  :  'pyghe, 'pyghle (pylret. Sydals). pyt  :  en 'pøt (vandpyt). pyttet  :  e 'væj æ 'pøtte (pløret). pytvej  :  en 'pøtvæj (ujævn, pløret vej). pæk  :  pægh (iris). pæl  :  'pe·l flertal 'pe·l; slo 'pe·l i. pælestikker  :  e 'pæ·lenstekkere (da der blev tildelt jordlodder til parcellisterne i Augustenhof, blev parcellerne markeret med en pæl. Det blev senere til et øgenavn for beboerne, »pælenstekkerne«). pæleved  :  'pæ·lvæj (træ til pæle). pø om pø  :  de 'kømme 'pø· om 'pø· (lidt efter lidt, fransk peu en peu). pøjke  :  en 'pöj·k (spædbarn, lille dreng. Brandsbøl). pølse  :  en 'pöl·s (eksempel se puste). på, på-  :  se å, å-. påprakket  :  'o·prakke; de va nåw æ fæk o·prakke (overtalt til at købe). påsat  :  'o·sæt; e i·ld den va 'o·sæt. påske  :  'på·sk, 'po·sk. påskedag  :  påsk'daw; posk'daw, da sku di 'hå 'old· di 'egh, di ku 'spi·s, å 'så sku di 'u å slo 'trild· (med en »trille« af en gennemsavet træstamme). påskeøsten  :  posk'y·sten (skarp østenvind i april, ikke nødvendigvis i påsken). påtrukket  :  'o·trot; hand va 'it årnle 'o·trot (klædt på).