A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) sa  :  se sæ. sabel  :  en 'så·fel (sabel. Sønderborg). sadde  :  en 'sa·, flertal 'sarre (græstørv). saddeløben  :  'sa·låffen (tilvokset med kvikgræs); e 'mark va 'hi·ldt 'salåffen åw 'kvæ·ghere (se kvæge). sadel  :  en 'sajel. saft  :  saft = gelé; æ völ hå 'saft o e 've·kagh (jeg vil have gelé på franskbrødet; rigsmål »saft« = 'tynd 'saft). sag  :  å fo 'sægh a 'stæj = stifte ufred. Se også sikker. sagte (1)  :  sawt (sagtens); de æ 'sawt 'so·j (let sagt); de kå vi da 'sawt. sagte (2)  :  do ska snak 'saw·t te e 'ba·n 'it blywe 'va·ghen (bliver vækket). sagte (3)  :  e 'ræ·n (regnen) 'sawtes (sagtnes). sakkerere  :  'bånd· å sakke'rie (bande og sværge; fransk ­sacrer). saks  :  en 'saws; e 'möl· steæ i 'saws (i kryds), modsat i kås (i kors, fx ved begravelse). sakse  :  vi 'sakse e 'kjø (hakker kødet med en kniv); vi 'sakse da 'oldti e pa'sille. saksebræt  :  et 'saksebret. sakser  :  en 'sakse (hakkekniv). sald  :  sold (stivelse). salde  :  e 'ga·n blöw 'solde (trendegarnet blev smurt med sald, en kogt blanding af rugmel og vand, for at trådene ikke skulle briste). salopdug  :  en sa'lopdugh (stort, firkantet sjal, der blev lagt sammen til en trekant. Sammenlign hærdedug). salt  :  soldt; de æ kon 'soldt te e 'brø·, e 'smö ska æ 'ti·n 'uenfå (det er kun salt til brødet, smørret skal jeg tjene udenfor). salve  :  en 'salle; en 'essel 'salle (en forfærdelig ­masse, irettesættelse). salvet  :  en sol'fæt (serviet). salvie  :  sål'væj· (Svenstrup), sal'vi· (Mommark). samarie  :  en sa'marre (præstekjole, plattysk Samari, fra fransk chamarre = pelsbesat frakke, fra italiensk simarra = lang klædning). samme  :  e 'sa·m; få e 'ba 'sa·m (kun for det samme); de æ 'ba 'it e 'sa·m (det er bare ikke det samme, ­ligemeget); sawt e 'sa·m (lige meget). sammen  :  de morre 'sammel i e 'væ· (se mudre). sammenkramlet  :  'sammelkramle (sammenkrøllet). sammenmokket  :  'sammelmåkke (brokket sammen). sammenmorret  :  se sammenmudret. sammenmudret  :  'sammelmorre; eks. se familie. sammenskarret  :  se sammenskarvet. sammenskarvet  :  dænd æ 'sammelskarre (sat sammen, øget); væn e 'bjælke 'it æ 'lang· 'nåk blywe di 'sammelskarre. sammensovset  :  'sammelsåwse (blandet). sammenstiklet  :  'sammelsteghle; di hæ sæj 'sammelsteghle (sam­mensvoret sig for at skade andre. Himmark). sammet  :  'sammet (fløjl, tysk Samt); en 'sammetes 'råk (fløjlskjole). sand  :  e 'så·nd (sandet; eksempel se høstreb. Kegnæs Sand, naturnavn). sans  :  ekken 'sånds (sikken redelighed!); et 'fæjt 'sånds (stort besvær. Sydals). sanse  :  å 'sånd·s (ordne, sætte i stand); hon æ 'sekke te å 'sånd·s 'om sæj (god til at holde orden); å fo sit 'töj 'såndse (ordnet); di ska hå e 'såndse (sat i stand); di hæ 'såndse 'gåt (de har klaret sig godt; se også standte). sat  :  sat (mæt). sats  :  en 'jen 'sats (endnu en portion). satte  :  de 'satte 'it (det mætter ikke). savle  :  se sægle. schauer  :  et 'sjawe (byge, fra tysk); de va 'kons et let 'sjawe. se (1)  :  'se kal (»kom, lille kalv!«) se (2)  :  å 'si·; æ 'sie eller sje - såw - hæ 'sjet; hand hæ 'nåwe å 'si· te (noget at bestille); æ 'sie 'it så 'grå·ndt (tydeligt) længe; 'siæ 'Håns 'ætte mæ væn æ 'dåndse' æ kam 'ba· 'ind å 'si· te jæ (se til jer); hand sje 'gåt 'u; hand hæ 'oldti sjet 'gåt 'u; tak få 'sjet (»tak for, hvad jeg har set«, for synet); hand kånd 'it 'sjæl 'si· sæj te 'nåwe (kan ikke finde på, hvad der skal gøres); vi må helde si 'o· (se tiden an). segl  :  en 'seghel (til at skære korn og frøafgrøde eller tynde kviste med. Almsted). sejgmyget  :  e 'skåwlskawt va 'sæjmyghe (stærkt og smidigt). sejlegunge  :  en 'sæj·lgong· eller sæjl'gong· (is, der gynger under en; også brugt om folks adfærd i løftet stemning). sekret  :  seghe're·t (gammeldags wc, »hemmelighed«); se appartement, vandhus. selle  :  en 'sæl· (fyr, tysk Geselle); en 'vakke 'sæl· (en prægtig fyr); hand va en 'næt 'sæl·; hand kam 'jæm som en 'vue (våd) 'sæl·. selv  :  sjæl (Nørherred), sjöl (Sønderherred), sjöl er nok den ældre form; 'skøt· sæj 'sjöl (passe sig selv); do kå 'sköt· dæj 'sjöl; hand 'skøtte sæj 'sjæl. selvbeden  :  di kam 'sjælbæjn, 'sjælböjn eller 'sjælbæjns te 'kåst (bryllup). selvbinder  :  en 'sjölbende, 'sjælbinde. selvbuden  :  se selvbeden. semp  :  se sennep. semperfi  :  se sempervivum. sempervivum  :  sæmpere'fi (husløg brugt til lindring på brandsår). sen  :  si·n; e 'ku· æ 'si·n (koen er gold); de æ 'si·ndt å hak 'rörre (det tager tid at hakke roer). seng  :  en 'sæ·ng, flertal 'sæ·nge; æ i i 'sæ·nge (er I i seng; gammel bøjningsform); no ska do i 'sæ·ng min 'dræ·ng. Nu 'sæng, 'sænge. sennep  :  semp; 'ki·f (ked af det) som en 'kat i 'semp. serviet  :  se salvet. sid  :  si, intetkøn sit (vid, lang, om tøj); de hænge få 'sit (for langt ned); be'va· vos ma'ri, din 'særk æ få 'si! (Almsted). sidde  :  å 'se - æ 'serre - 'sa - hæ 'sæt; hand va 'ind· å 'se (i fængsel); hand serre å 'glue (sidder og glor); blyw 'sæt (bliv siddende! Brandsbøl). siddebræt  :  et 'sebret (på vogn. Almsted). side  :  en 'si·; å fo 'nåwe te 'si· (få af vejen, også få til overs, på kistebunden); 'sis om 'sis eller 'sis å 'sis (side om side); hand 'sa 'sis 'op a 'hind· (ved siden af hende); hand 'gek 'sis 've (ved ­siden af). siden  :  sen; få 'kårten 'sen (for kort tid siden); få 'let 'sen, få 'nåwe sen. sidevende  :  en 'blie (et lagen, se ble) dænd blöw 'si·vænd (ægvendt). sidst  :  te 'sist; hand æ 'oldti mæ e 'si·st 'tågh (sidste tog); de ska 'nåk 'vi·s sæj o e 'si·st 'hå·nd. sig  :  sæj; hand 'fæk sæj en 'oldeawte 'ku·n (han fik sig en halvgammel kone). sige  :  å 'sæj· - æ 'sæje - so - hæ 'so·j; de kå do 'sawt 'sæj· (det kan du sagtens sige); Sønderborg 'saj· (eks. se dippedaje); sæj 'åw (sige fra, ­sende afbud); sæj 'te (sige til, sige besked); no sæje 'æ 'tak få 'mæ å 'lild 'Jör·n! 'ham kå en 'it sæj nåwe 'te ætte (betro noget); de ska 'nåk sæj· 'te (gøre sig bemærket). signere  :  e 'klåk· sigh'ne (klokken melder til slag. Himmark). sigte  :  en 'seght; jen i e 'hå·nd, jen i e mond å jen i e 'seght (og en i sigte. Siges om bønderkarle, der spiser pandekager). sik  :  et 'sek (lavning, fugtigt sted på marken). sik-arset  :  'sek-åsse (med hængerøv). sikke  :  å 'sek· (synke, lade hænge); (i den tyske tid ville en kone til landdagsvalg. Da hun kom hjem, blev hun spurgt, om hun ho 'vold (havde stemt). Hun svarede måt æ 'vøl (vel) 'vå·l' (ordspil datid af »våle« = græde, falder sammen med datid af »vælge«, se vælge, våle); æ tvat 'it en 'gang sek 'læ·f (jeg turde ikke engang lade læben hænge); e 'båws æ sekke 'ne· (bukserne er sunket); sek 'op i e 'skjøt· (hive op i skør­terne); 'si· no å fo sekke 'te, 'tesekke (se nu at få begyndt!) sikke-buks  :  'sekkebåws (hængerøv). sikken  :  sekken 'li·s (sikken lettelse). sikker  :  hand va 'sekke te å sæt om 'sagh (dygtig til at ordne noget, handle); hand æ 'sekke te å 'öj·s (dygtig til at bruge en økse). sikrygget  :  'sekrøghe (svajrygget); et 'gammeldt 'sekrøghe 'bi·st (en gammel, svajrygget hest). silde  :  o e 'sild· 'kåndt (i sidste øjeblik). simle  :  å 'semmel (smøle); æ 'semle jo 'it mæ mit 'ar·be. simper  :  sempe (tilbageholdende, snerpet, fin på det ­eller lidt sløj). sind  :  di må jo hå 'sind (sans) får-e; de æ da 'engen 'sind 'i (ingen mening i, tysk Sinn); æ æ 'it te 'sinds å sæj 'ja; hand æ fro 'sind·, fro· e 'sind (sindsforvirret). sindig  :  'sinne (Sønderborg). sin-got  :  se'gåt (fra tysk segne Gott; når man kom ind, sagde man »se'gåt«, svar se've (»sid ved«). sirup  :  'tarregrø 'kå·ght i 'vånd mæ 'si·rop 'i. si-skål  :  en 'siskel (mælkesi til at sætte over malkespanden). si-træ  :  'sitre (langagtig ramme af træ til at sætte på bøtten, når man siede mælken i gamle dage). sitse  :  no 'setse hand (sætter sig på enden, vel fra tysk hundedressur). sive  :  de siffe 'u (siver ud). sjak-ibag  :  hand blöw sjak e'bagh (sidst). sjakke  :  å 'sjak· (sakke agterud); no 'sjakke do; hand 'sjakke o e 'si·st (bliver affældig, taber sig); no 'sjakke e 'vække (vækkeur, se klokke); sjak 'mat (skakmat). sjakre  :  hand få'steæ 'nåk å 'skakke sæj 'nåwe (skaffe »under disken«); hand hæ 'skaghre sæj 'nåwe. sjalret  :  'sjaldere (sjasket); e 'råk (kjolen) æ så 'sjal­dere. sjarm  :  sja·m (larm, uro); de æ da en 'fæj 'sja·m di 'hælde (holder) e 'jåwten. sjarm  :  sja·m (larm, uro); de æ da en 'fæj 'sja·m di 'hælde (holder) e 'jåwten. sjatmalket  :  e 'ku· æ 'sjatmålke (koen giver kun lidt mælk, er ved at blive gold). sjippe  :  se springe. sjokke  :  å 'sjåk·; 'dænd 'dånds va et 'esseldt 'sjokkend. sjokkemette  :  en 'sjåk·mæt· (rodehoved). sjullermette  :  en 'sjullemæt· (sjuske). sjullerpels  :  en 'sjullepælds (= sjullermette). sjusk  :  en 'sjusk. sjuskenpels  :  en 'sjuskenpælds (= sjuske). sjælden  :  'sjå·lden, nu 'sjælden. skab  :  et 'skaf åw 'neffetre (elmetræsskab, se niffer). skabe (1)  :  'it et 'skaftens teng (ikke det, Gud lader ska­be); æ ve 'it mit 'skaffendes 'rå·j; hand 'lawe 'it 'skaftens 'gawn. skabe (2)  :  'skaw· (skrabe); å skaw· 'bark åw e 'tre·e. skabelon  :  en skaffe'lu·n (tysk Schablone, fransk échantillon). skaberak  :  et skaffe'rak (skældsord fra tysk Schabracke = ridedækken, fra tyrkisk). skabilken  :  et ska'bilken (maske til helligtrekonger, når børn går forklædte fra hus til hus, også grim person, grimt, magert dyr, egl. et modelhoved af træ eller pap, plattysk Schabülk). skade (1)  :  gö 'ska·j; e 'fråst hæ gö 'ska·j o e 've·e (frosten har gjort skade på hveden). skade (2)  :  en 'ska· (fuglen), flertal ska·re; væn e ska·re di 'skre·gh i e 'næhe åw et 'jæm va et (var det) 'tæjn te di fæk 'sna·rt 'ne·svis 'fræmme; do 'siæ (ser) så 'höjt som 'ska· i 'fågh (som en skade i snefog = du er vigtig). skaderede  :  en 'ska·'rie (eksempel se fugl). skaft  :  et 'skawt. skagefods  :  så leghe di 'ska·ghfos (om børn med hovedet ved den andens fødder). skagle  :  en 'skaghel, flertal 'skaghle (en stang på hver side af hesten, som trak et hestekøretøj. skal  :  en 'skål, flertal skålle, skå·l; e 'skå·l åw e 'tarre (boghveden, se tadder) di æ 'hoa (hårde). skarn  :  e 'ska·n (også efterbyrd hos kreaturer) e 'ska·n vild 'it go 'fro· e 'kvæj· (kvien) law en ho ­'kalle (kælvet); en kå 'å skyld· e 'ska·n få 'uræt (man kan også beskylde forbrydere uretfærdigt). skarns  :  hand blöw 'ska·ns (dårlig). skarnvorn  :  'ska·nun (Nordals), 'ska·nvun (Sydals, ond­skabs­fuld). skarre  :  se skarve. skarsk  :  de æ 'skask, skast (skarpt, blæsende i ­vejret); de æ 'galdt 'skast e'jåwten; et 'skast 'jön· (hjør­ne); et 'skast 'slågh (gennemtræk, fx i en port). skarske  :  de 'skarske, 'skaste e'jåwten (blæser en kold vind). skarve  :  å 'skarre en 'stang (øge, se også sammen­skarve). ske (1)  :  en 'ski·, flertal 'skie. ske (2)  :  de ska 'ski· 'moan 'daw (se morgen). skedevand  :  'ske·vånd (salpetersyre, af tysk scheiden = adskille - fx guld fra sølv. Sydals), 'ske·lvånd (Nordals). skedevæg  :  en 'skeævegh (tysk Scheidewand, skillevæg). skedeværk  :  et 'skeævæ·k (skillevæg). skefuld  :  en 'skjefuld, 'ski·fuld. skeje ud  :  å skæj 'u (forlade sin plads i utide); hand skæje 'u. skejte  :  hand 'skæjte sæj (stryger skanker, smører ha­ser); æ ho skæjte min 'bi·n (mine ben) hi·ldt i 'stykke. skib  :  et 'skif, flertal 'ski·f. skidager  :  en 'ski·aghe (»en, som kører med skidt«, kæl­tring). skiden  :  en 'skirren 'kvind·. skidenarset  :  'skjernåsse (om kyllinger og grise). skidenpose  :  skirnpos (snavsetøjspose). skidenspand  :  'skirnspånd (Sønderborg). skidentøj  :  'skirntöj. skidne  :  de 'skirne 'galdt (bliver hurtigt snavset); de ­skirne 'sammel i e 'væ· (det trækker op). skidt  :  hand æ kommen i et 'skit 'oa (ord = har fået et dårligt ry); hand blöw 'skit i 'stå·nd (land­­- di­strikterne); 'i sta·nd (bydistrikt) (dårlig, utilpas). skidtebasse  :  en 'skittebas (lille gris; også skidt karl, døgenigt). skidterakker  :  en 'skitrakke, 'ski·rakke, 'skitterak, 'skitrak (uartig dreng, skiderik). skifte (1)  :  å 'skyw·t; å skywt kå'lø· (kulør); hand hæ skywt 'skind (taget andet tøj på); law hon 'döj· 'skyw·t hand mæ sin 'bøön. skifte (2)  :  et 'skyw·t i e 'mu·s (jordstykke i mosen, se også brud). skihejre  :  se fiskehejre. skik  :  e 'kal· hæ 'gu·j 'skek (kalvene trives godt); de hæ 'engen 'skek (går ikke så godt). skikke  :  hand 'skekke sæj 'gåt; (også = sende, se pa­role); æ ska hå e 'pak· 'skekke (sendt); æ ­'skekke (sendte) 'jæn e'goa (i går). skille  :  de gek 'skild 'a få ham (i stykker). skilling  :  hand ho 'alde, 'olde (aldrig) be'håw å si 'ind o en 'skelling (behøvede ikke at spare). skimte  :  'skjem·t; hand va 'sna·t 'ble·nd mæn hand kund da 'li·gh 'skjem·t e 'lys. skind  :  et 'skind; hand hæ 'sva·t ve å 'ho·ld sæj 'inden e 'skind (i skindet). skinke  :  se bøste. skivegrød  :  se skyrdgrød. skjorte  :  en 'skyw·t, flertal 'skywte; æ fæk en 'ri·n ­'skyw·t 'o· e 'synda (jeg fik en ren skjorte på i søn- dags). sko (1)  :  å 'sku· en 'hæst. sko (2)  :  en 'sku· (Nordals), en 'skue (Sydals); et pa 'skue. skod  :  skåt (for- eller bagsmæk til vogn). skodde  :  hæ do 'skåtte e 'tukammedö (slået slåen for va­skehusdøren). skofe  :  en 'skå·f (korkmærke på vandet, hvor rusen ligger). skoflåt  :  se skublade. skohorn  :  et 'skovan, 'skovårn. skok  :  en 'skåk, flertal 'skåk·. skokkested  :  et 'skåk·stæj (seks eller flere neg sat parvis sammen). skokrive  :  en 'skåkrywe, 'skåkryw·; tue 'skåkrywe (stor trærive, trukket af »e 'smådreng«, se også hungerharve). skole  :  en 'sku·l, flertal 'skålle. skolemester  :  'skålmæste. skolemesterere  :  skålmæste'riæ (korrekse). skolemesteri  :  skålmæste'ri (korreksen). skons  :  se skuns. skorsten  :  en 'skåsten (også = ildsted, komfur). skorstenfejer  :  en 'skåstensfæje (i Nordborg også skalle, se hvidfisk). skot  :  et 'skåt (plade i udtræksbord). skotrækker  :  en 'skotrække (= skohorn). skov  :  en 'skåw; å 'go te skovs (abortere). skovle  :  å 'skøffel, 'sköw·l; 'si· no å skøffel 'ind (også = spise). skovleskaft  :  et 'skåwlskawt (eks. se sejgmyget). skrab-af  :  et skraf-'åw; hand fek et 'årnle skraf-'åw (»om­gang«, irettesættelse, også bet i kortspil. skrabe  :  å 'skra·f (se også skabe (2)). skral  :  de va let 'skra·ldt (sløjt) mæ 'såws te e 'sti·gh (stegen). skralde  :  et 'skrald· (gåsestrube, der blev bøjet i ring og fyldt med ærter, brugt til at vinde garn på). skralder  :  dæ 'kam et 'årnle 'skralde (knald, brag); hand 'slåw en 'skralde (skoggerlatter). skralderbasse  :  en 'skraldebasse (skarnbasse). skranne  :  å 'skrånne, nyere 'skranne (skoggerle); hon skrånnere 'årnle 'op (også om hest vrinske). skranner  :  et 'skrånne (skoggerlatter). skrappe  :  æ kå 'it skrap et 'åw (holde det ud. Himmark). skrappedonner  :  en 'værre skrappe'donne (rappenskralde). skrave  :  en 'skraw· (trebenet skammel til vaskebaljen eller øltønden, lavet af et »spryd«, en tvedelt gren, med et ben i den sammenvoksede ende og to i den tvedelte); hand æ nåk kommen o e 'skrawe (på benene) e'gæn. skravl  :  skraffel (skrammel); di ho en 'masse 'skraffel 'op· o e 'låwt. skrede (1)  :  'skre· (= skræl). Se æbleskrede. skrede (2)  :  å 'skre· (skrælle, fx æbler eller kartofler; hænger sammen med skrædder, oldfrisisk skre­dere = den, der skærer tøjet til). skride  :  å 'skri·; de 'skrie 'gåt mæ e 'ar·be. skriftehus  :  et 'skröwthus (våbenhus); e 'skröwthus i 'Tåndslet 'kjær·k. skrige  :  å 'skri·gh - æ 'skrighe - æ 'skri·gh - hæ 'skreghen (græde); hand 'skri·gh law hand fek 'klø·. skrin  :  et 'skri·n; di 'gammel 'skri·n (se også læddike). skringelbenet  :  'skrengelbenne (kalveknæet); de va en 'skrengelbenne 'kompen (Himmark). skrippe  :  å 'skrip· (hvine, (om griffel) kradse); e 'greffel 'skrippe law hand slåw 'stre·ghe o e 'taw·l eller 'tå·fel. skrive  :  å 'skryw - æ 'skrywe - æ 'skröw - hæ 'skröwen; skryw 'an (sætte på regningen); hand blöw 'skröwen (»noteret«); hand 'fæk e 'skröwen 'skat (lige akkurat det nødvendige; egentlig om den ydelse, man var pligtig til ifølge dokument eller reglement). skrolle  :  do 'hæ så 'månne 'skrålle (nykker). skrub  :  et 'gåt 'skrop 'fræma (= skub). skrubbe  :  en 'skrof·, flertal 'skroffe (fisk); e 'feske 'ho 'it 'å·ndt som 'skroffe å 'slættinge. skrue (1)  :  en 'skru·gh; e 'skru·gh hæ neghle sæj 'lø·s (skruen har rystet sig løs). skrue (2)  :  å 'skru·gh. skrukkenollikok  :  skrokke'nållikåk eller skroppe'nollek (lille barn, lille rask gut). skrummelkoge  :  å 'skrommelkå·gh; e 'kaffe 'skrommel'kå·ghe (spilkoger). skrupjak  :  hand æ en 'skropjak (skarns knægt). skrupked  :  hand va 'skrop'ki·f (meget ked af det). skrussel  :  flertal 'skrusle (runkne æbler; udskud). skrut  :  e 'skrot (»skrutten«, maven); la vos fo now i e skrot (noget at spise). skrædder  :  en 'skre·re; 'snøp e 'lys å gi e 'skre·re å 'drek· (mundheld. Mommark). Se også barsel. skrædderduelse  :  'skre·reduels, 'skrær·duels, -døppels (flæskestykker i panden med mælkesovs). skræddersteg  :  'skre·resti·gh (indmad). skrædderstund  :  'skre·restond (mørkningstime); di holdt 'oldti 'skre·restond (stunden, da skrædderen tager lidt fri, inden der tændes lys). skræge  :  'skre·gh 'öwe (skræve over, tysk schräg, skrå). skræme  :  å 'skræ·m (skrige, vræle). skræppefugl  :  en 'skræpfåwl (vagtel, også om en, der skræpper op). skræv  :  e 'skröw (skridtet). skrævegasse  :  hand æ en 'slem 'skröwgasse (en, der går og skræver). skrævl  :  skræffel (hæs, skrattende, om stemme); hand 'va så 'skræffel i e 'hals. skrævle  :  'go· å 'skræffel (lave vrøvl, også tale højt); e 'sykkel 'skræfle (skramler). skrævledutte  :  en skræffel'dut· (en, der skrævler op, højttaler). skrøbelig  :  skrøffel, skrøfle (svag, affældig). skubbe  :  e 'skop· o e 'formæt (skælformet spids, der gik ned bag på blusen, se formet. Himmark). skubbe  :  å skåw 'o· (skubbe på); di fæk ham 'de 'o·skåwe (skubbet det over på ham. Him mark). skublade  :  et 'skoflåt (skuffe); hand trot (trak) e 'skoflåt 'u; å 'hæng mæ e 'skoflåt; å sæt 'skoflåt (sætte an til gråd, om barn); hand sat et 'årnle 'skoflåt 'op (blev smækfornærmet; tysk Schublade). skud  :  et 'skå; et 'årnle 'skå (en stor portion). skuddermudder  :  'ekken skorre'morre (sikket rod!) skuffe  :  en 'skuf· eller 'skuffe (= rigsmål skuffejern; skuffe = skublade). skulder  :  en 'skolde, skulde, flertal 'skoldere, skuldere (se også hærde). skulekant  :  hand 'ståw o en 'sku·lkåndt (stod og lurede. Himmark). skulter  :  en 'sæ· 'skuldte (skummel fyr). skultre  :  hand 'geæ å skuldte 'rundt (lusker). skummel  :  en 'skommel (= skulter). skump  :  et 'skomp (skub, stød); en 'reghte 'skomp (slider, stræber). skumpe  :  å 'skom·p; de 'skompe 'gåt o dænd 'jæ 'væj. skuns  :  o 'skuns, skons (på skrå, skråt). skurvehat  :  en 'skorrehat (paddehat). skurvet  :  'skorre. skvalder  :  de va en 'essel 'skvalde (højrøstet tale). skyde  :  å 'sky·; å sky 'skind (skifte ham, se også skifte); di skyrre öwe 'gi·n (skyder genvej, se gen); æ hæ 'skåt en 'ha· (jeg har skudt en hare). skydsel  :  en 'skøssel (stang med bræt på enden til at ­sætte brød ind i ovnen med). skyfle  :  å 'skøffel (skuffe i haven). skygge (1)  :  'skøgh eller 'sky·ghe; vi gæ i'sky·ghe få en mål (i ly for en byge), men vi serre i e 'skøgh. skygge (2)  :  do 'skøghe få mæ; en para'ply dænd 'sky·ghe (giver ly). skylle (1)  :  en 'sköl (byge). skylle (2)  :  å 'sköl· - æ 'skölle - æ 'skø·ld - hæ 'skø·ld. skypumpe  :  se vandhose. skyrdgrød  :  'skywgrø· (festmåltid med rigeligt at drikke, når man var færdig med at meje - ikke høst­gilde, som var et større gilde. Sydals). skyttel  :  en 'skøttel (væveskytte). skæfte  :  å 'skæft· en 'lie (skæfte en le. Himmark). skæg  :  et 'skegh (også tagskæg). skægning  :  'ske·ghneng (tagskæg). skægningsdryp  :  'ske·ghendrøf, 'ske·ghendråf (tagdryp). skækkeret  :  hon va 'skekkere i e 'töj (broget, iøjnefaldende, tysk scheckig = spættet, plettet). skælde  :  å 'skæld·, skæld 'u; di 'skælds (skændes). skænde  :  vo do hæ 'skæ·nd dæj! (skæmmet, tabt dig); de 'skæ·nde (pynter ikke). skænk  :  et 'skængk (en drik, en »genstand«); e 'daw ­ ær-e 'din 'tue te å 'gi et 'skængk. skænkage  :  skæng'kå·si (foræring); hand 'fæk en 'gu·j skæng'kå·si te sin ge'bu·ts (fra tysk Geschenk med den franske endelse -age). skæppe (1)  :  en 'skjep· ((korn)skæppe = 1/8 tønde). skæppe (2)  :  hon skjeppe 'op (øser op). skære (1)  :  en 'skæ· (fugleskræmsel). skære (1)  :  en 'skæ· (fugleskræmsel). skære (2)  :  'fløt de 'deæ, de 'skærre (egentlig »skræmmer«, pynter ikke). skære (3)  :  å 'ske·; hand få'glæm·t å 'ske· e 'strek law hand 'fek et 'gåt 'båj o e 'hæl·mes (han glemte at skære strikken (som bekræftelse på handelen), da han fik et godt bud på helmissen); di ska hå e 'gri·s 'skå· (have grisene kastreret); hand hæ 'skå· få 'galdt (taget for stor beta-ling); hand ku 'årnle ske 'næn 'o· dæm (rakke ned). skæv  :  ski·f, intetkøn ski·ft; 'ski·f 'bi·n (skæve ben). skæve  :  e 'skjaw· åw e 'hö (skæverne, affaldet fra ­hør-ren). skævgasse  :  en 'sköwgasse (skævbenet person eller hest). skødskind  :  et 'sköskind (arbejdsforklæde); en 'ku·n kå bæ 'mie 'u i sit 'sköskind som en 'månd kå slæj 'sammel mæ et spænd 'he·st (en kone kan bære mere ud i sit forklæde, end en mand kan slæde sammen med et spand heste. Brandsbøl). skøjen  :  'sköjen (uartig); hand va 'gråwt 'sköjen law hand gek i 'sku·l. skøjsle  :  no kå do 'gåt sköjsel 'åw (stikke af. Himmark). skøjte  :  flertal e 'sköjte; kun i udtryk som hand kam 'haste o e 'sköjte e'gæn (på benene; skøjter ­hedder ellers stridsko). skør  :  dænd æ 'sky·, de æ 'sky·t (Nordals); dænd æ 'skyø, de æ 'skyøt (Sydals). skørt  :  et 'skjøt, flertal 'skjøt·. skørtebukser  :  et pa 'skjøt·båws (overtræksbukser med smæk og seler. Nordborg). skøtte  :  å 'skøt· sæj 'sjæl, sjøl (passe sig selv); hand 'skøtte sæj 'sjæl 'lisom di 'stu· 'gjeslenge (gæs­linger. Himmark). skå  :  å 'sko· sæj (skabe sig); vo hand 'skoa sæj ­(skaber sig); do be'hy·fe 'it å 'sko· dæj; vo hand 'sko·j sæj e'jåw·s. skål (1)  :  å 'drek en sko·l (drikke en skål). skål (2)  :  se skal. skårgrød  :  se skyrdgrød. slab  :  slaf (tøsne, sjap); di gek i 'slaf te 'met o e 'bi·n (de gik i sjap til midt på benene). slabbe  :  å 'slap· (labbe i sig); e 'hund·valpe di 'slappe (labber); e 'kat ho 'slappe e 'mjælk (havde labbet...). slabregab  :  de æ et 'slemt 'slarregaf (sladrehul, fx om en kro, sted hvor der sladres). slabrement  :  de æ nåwe 'esseldt slabre'mang (slabberads). sladder  :  slarre. sladrepotte  :  en 'slarrepåt (sladretaske). slag  :  di 'sleæ et 'slaw å la 'dask· (tænker ikke over, hvad de siger); et 'slaw i e 'desk (en plade i ­bordet). slag  :  nå de æ 'dænd 'slaw· (den slags); de va 'jyst åw e 'slaw· (det var lige noget). slagdisk  :  et 'slawdesk (slagbord). slagte  :  å 'slaw·t. slagter  :  en 'slawte. slagvol  :  en 'slawel (den del af plejlen, der slår på kornet. slamassel  :  de va en 'årnle sla'massel (alt lå hulter til bulter, fra plattysk). slanke  :  e 'slang·k (hulning i ryggen, fx på en ko, men også på mennesker) 'undt i e 'slang·k (ondt over lænden. Guderup). slat  :  et let 'slat (en lille slat). Slatterasmus  :  en slatte'rasmos (lang, opløben fyr). slattet  :  'slatte (slatten, sjasket); hand 'æ nåwe 'slatte i e 'töj. slegen  :  se slægen. slegenhed  :  se slægenhed. slejbundet  :  'slæjbonde 'tre·sk (træsko, der er slidt hul i). slet (1)  :  sle·t (flad); et 'sle·t 'landskop (et fladt land­skab); en 'sle·t 'råk (enkel kjole); 'sle·t å 're·t (slet og ret). slette  :  de æ blöwn 'sle·te. sletting  :  en 'slætting (rødspætte). slid  :  et 'sle (slidt spor, åbning i hegn, også dyre­veksel); di 'hæ dæt 'sle (deres gang) 'deæ 'öwe (Himmark). slide  :  å 'sli·; de 'slirre - sli· - hæ 'slet; hand æ 'sekke te å sli 'åw sæj (slem til at slide sit tøj); di 'slis di gammel 'båws (slides, er ved at være op­slidt); de slirre 'öwe mæ jæ e'jåwten (det bliver ikke til noget); vi sku hå væt te kjöffen'hawn mæn de hæ slet 'öwe. slider  :  en 'sli·re. slippe  :  å 'slep·; hand 'sleppe - hand 'slap - hand æ 'sloppen; hand 'sleppe 'nåk 'billigh; de va 'gåt væn hand 'sna·t kund slep 'u åw e. slitage  :  sle'ta·s (slæb, besvær); hand 'hæ et 'årnle sle'ta·s mæ de 'mjæl·kky·rend. slubre  :  vo do da slofre 'i dæj! sluderet  :  hand æ 'slu·rere i e 'töj, i e 'snak (uordentlig, jasket). sludregab  :  et 'årnle 'slorregaf (sludrehoved; også sladderhul, se sladdergab). sluf  :  en 'slof (sovekammerat); hand 'ho sæj en 'gu·j 'slof i e 'kri (krigen). slug  :  slogh (gennemtræk). sluge  :  å 'sly·gh; hand 'slyghe - sly·gh - hæ 'slåghen. slukke  :  å 'slok· eller 'slök·; hand 'slökke - 'slu·t, 'slo·t - hæ 'slu·t, 'slo·t; hand ku 'slok· eller 'slök· e 'eld (nu) 'i·ld. slumpeslag  :  et 'slompslaw (lykketræf). slumpeværk  :  et 'slompvæ·k (det samme). slunde  :  en 'slond·; dæ ståw 'vånd i e 'slond· (lavningen). slunte  :  å 'slundt· (drive, sløse); hand slundte ­'gjæn· åw. sluppe  :  en 'slop·, 'slup· (dynebetræk, plattysk Schluup). sluse  :  en 'slu·s; hon hæ fawn e 'slu·s öwe te 'vos (fået sin gang). slyde  :  e 'sly·, flertal 'sly·e (runde træstokke, ca. 10 cm i diameter, lagt over loftsbjælkerne i stalden for at danne høloft, sammenlign hjald; man ­siger i Nordborg om en bonde, der ikke gerne muger hans 'kye steæ i 'mogh te e 'sly·e). slyge  :  se sluge. slæb  :  et 'sle·f (hårdt arbejde; en slider, tungt kvind­ folk). slæbe (1)  :  en 'sle·f (til at jævne plovfurerne med før harv­ning). slæbe (2)  :  å 'sle·f; hand 'sle·ft 'oldti; hand hæ 'sle·ft; hand 'slirre å 'sle·fe. slæb-i- hæl  :  hand va en 'reghte slef i 'he·l (sen i vendingen. Himmark). slæde (1)  :  en 'slæj·; ky o 'slæj· (med heste for); rysse o 'slæj· (kælke, se rutsche); dæ kam en 'månd i e 'væj mæ en 'slæj·. slæde (2)  :  å slæj 'væk (slæbe bort); di slæje e 'stywneng 'væk ætte'hå·nd (slæber det afhuggede bort fra hegnene). slægen  :  slæ·ghen (efterladende, doven); de æ en 'slæ·ghen 'fy· (en doven fyr). slægenhed  :  'slæ·ghenhe· (dovenskab). slægte (efter)  :  hand slæghte e fa'milli 'ætte (slægter på). slængenskab  :  'slængenskåp (komplot). slætting  :  se sletting. sløbe  :  en 'slø·f (til at transportere sten eller lignende på); e 'klå (plagen) kam i 'langstræk (ud at køre en lang tur) fö di spændt en få e 'slø·f. sløje (af)  :  å slöj 'åw. sløjfe  :  en 'slø·f, flertal 'slø·fe. sløttingsten  :  en 'sløtting'sti·n, 'slåtting'sti·n (for hårdt brændt teglsten). slå  :  å 'slo· - hand 'sleæ - slåw (Nordals), slu· (Syd­als) - hæ 'slawen; (tryksvagt) hand sle 'om sæj; de slåw 'gåt 'an; e 'kye slåw 'slemt 'åw (gav mindre mælk); di hæ be'gyndt å slo 'næn i e 'skåw (hugge i skoven); hand vel 'gjæn· 'slo· mæ dænd 'stoa 'hamme (prale; se daske); æ 'slu· min 'fenge; hon 'slu· en 'skralde (skoggerlatter) 'op; e 'blu·j hæ slawen 'lø·st (der er kommet blodstyrtning). slå-i-dunk  :  slo-i-'dongh, slorre'dongk (saftsuppe med ­'flæsk·bette å 'gruppe, flæskestykker og byggryn; sødsuppe med pærestykker i; se grubbe). slåne  :  de 'slåwne (bliver mildere). slå-ned  :  di 'lawe et 'fæjt slo'nie (lavede et værre spek­takel). slåning  :  dæ æ 'slåw·neng i e 'væ· (mildning, begyn­dende tøvejr). slå-rug- suppe  :  slå'råwsop (fersk suppe, som høstfolkene fik, når rughøsten begyndte). slås  :  å 'slo·s; vi 'sle·s - 'slåws - hæ 'slåw·nes (Nord­als), slu·s - hæ 'slans (Sydals); di hæ 'slåw·nes (været oppe at slås). slåtorn  :  'slåtvan (slåen); væn e 'slåtvan 'æ som en ­'skemle 'hæst, så æ-r-e 'byghsæ 'bæst (når slåenbusken er som en skimlet hest, så er ­bygsæden bedst). smadre  :  å 'smarre; hand 'smarrere (smadrede) 'beghe 'vindere; 'beghe 'vindere va 'smarrere. smag  :  hand sku sæt 'smagh o e (smage på det); de fek hand 'smagh 'o· (smag for). smage  :  å 'sma·gh - de 'sma·ghe - de 'sma·ght - hæ 'sma·ght. smaldervåd  :  'smalle'vue (smaddervåd, gennemblødt). smed (1)  :  en 'smæj; åw 'månne 'tak 'døj· (døde) e 'smæjs 'kat (ordsprog). smed (2)  :  se smid. smedefingret  :  'smæjfenge (hårdfør. Nordals). smedje  :  kom te 'smirre, kom te 'smirre, la 'plåwjæn 'fli (»lad plovjern ordne«, synger den grå vip­stjert). smedjefugl  :  en 'smirrefåwl (guldsmed. Himmark). smedjekone  :  en 'smirrekun (grå vipstjert). smid  :  sme (håndelag); hand hæ 'sme o-e; de hæ hand 'esseldt 'sme 'o. smide  :  å 'smi· - dænd 'smirre - 'smi· - hæ 'smet; e ­'so·maski·n (såmaskinen) smirre 'galdt 'u (gi­ver meget fra sig); de kund 'it smi e 'åw (det kunne der ikke blive råd til); 'ætte faste'lawn 'smi· e 'pighe e 'kni·fe (»smed pi­gerne klaptræerne«, fik mere frihed, idet de slap for spindearbejdet). smig  :  smi·gh (skæv, spids eller stump vinkel). smog  :  et 'smågh (en smøg, en pibe tobak); hand 'tåw sæj et 'årnle 'smågh. smug  :  æ hæ 'it möj 'smu·gh o å sogh o e 'lap (ikke ­megen lyst til at suge på labben). smuk  :  dænd æ 'smok; de æ 'smoght. smukkesere  :  hon vild 'gjæn· smokke'seæ sæj. smul  :  de hæ hand 'engen 'smu·l 'o· (ingen lyst til = smug). smule  :  flertal 'smålle (krummer). smuske  :  å 'smusk; de 'smuske (småregner). smuttet  :  e 'væj æ 'smotte (glat. Himmark). smyge  :  å 'smy·gh - hand 'smyghe - smy·gh - hæ ­'småghen (ryge); æ dænd 'småghen 'i e (en ed er »den røgede«, fanden, i det!); småghen (fuld, drukken). smykke  :  'smøk· (brudepynt); 'ræ·n (regn) i 'smøk· gi 'løk·. smæge  :  æ 'fæk en 'smæ·gh (lille rift). smør  :  smö. smørdrittel  :  smödrettel. smøre (1)  :  en 'smö·; de va en 'værre 'smö· (forklaring). smøre (2)  :  å 'smö· - hand 'smö - 'smu· - hæ 'smu·; å smö 'åw (stikke af); hand smu 'åw; hand va 'smu· 'op te e 'nak· (snavset over hele kroppen). smørefedt  :  'smö·fet (konsistensfedt). små  :  di 'smo· (børnene). småkram  :  'småkram (små grise, lam osv); di hæ 'oldti 'möje 'småkram. småmælet  :  'småmælle, 'småmæ·le, 'småmælde (lavmælt); hand 'va nowe 'småmælle e'jåw·s. snabel  :  en 'snå·fel. snage  :  hand hæ 'snaghre sæj 'nåwe (»reddet«, snyltet sig til). snagel  :  en 'snaghel (en, der snager). snakke  :  å 'snak· (spec. tale dialekt, modsat tale = tale rigsmål); 'snak· sæj te 'nåwe (få noget uden arbejde); di hæ snakke ham 'nåwe 'få (besnakket ham); 'snak· en 'ræj 'hæn (sige noget, der ikke passer). snakkebasse  :  en 'snakkebas (sludrehoved). snakkende  :  de æ 'it et 'snakkend 'veæ (ikke værd at tale om). snaprok  :  'snapråk (en, der blander sig i noget, han ikke har forstand på). snaprot  :  'snapråt (grønskolling; plattysk Snapp-rott). snart  :  sna·t (eks. se balstre). sne  :  e 'sni· 'glen (sneen glitrer, se glenne). snefog  :  se rog. snelken  :  se snilken. snerp  :  et 'snærp om e 'mond (et skarpt drag). snerre  :  e 'hu·nd dænd 'snerre 'ætte ham. snerret  :  e 'kaklon æ 'snerre (kakkelovnen er gloende varm). snerrevarm  :  'snerrevarm (= snerret). snert  :  snært (kort, rask, fiks); hand 'geæ så 'snært; la de 'go· let 'snært! snibbe  :  di sku 'snøp· e 'lys 'åw å 'te (»snyde«, pudse ­lyset; også snøfte, pudse næse). snibbet  :  'snøppe (lidt tvær, »trådt over tæerne«, »som har fået en irettesættelse«). snibe  :  å snef 'op (pudse hegn af, afskære vildtvok­sende grene). snibsk  :  snøpsk (knibsk, snobbet, indbildsk, let for­nær­met). snibsket  :  hand va 'it så snöpske (tog det ikke så høj­tideligt). snide  :  å sni'op (= snibbe); vi ska 'u å sni'op ve e hæjn (kappe grenene af, som hænger ud over marken; se opsnid, opsnidejern). snidebænk  :  en 'sni·bænk (snittebænk, en slags høvlebænk). snidejern  :  et 'sni·jæn (= opsnidejern). snilken  :  en 'snælken (lille tyndt stykke kød, brød eller lignende); 'gi vos en 'lild 'snælken! snipel  :  en 'sni·pel (stadstøj, kjole til mænd, tysk Schniepel). snit  :  å 'pas· sit 'snet; 'snet 'o· (fart på!) snittebænk  :  en 'snetbænk. sno  :  hand ku 'årnle sno sæj 'rondt, sno 'rondt 'i e (klare sig); å 'snu· sæj. snogeblomme  :  flertal 'sno·ghblomme (anemone). snorpen  :  e 'båws æ 'snårpen (snævre. Nordborg). snupdug  :  en 'snopdugh, 'snöpdugh (lommetørklæde, tysk Schnupftuch). snuppe  :  e 'hu·nd 'snoppe (snappede, bed) en 'hö·n; e 'stöw·l ska 'snoppes (støvlerne skal repareres på snuden). snur  :  e 'hat sa o en 'sno. snurre  :  de snorre 'rondt få ham (løber rundt); e let 'snorrend (lettere påvirket). snuse  :  hand 'geæ å snus 'rondt; di 'leghe å 'snus ­(snuer) e'no. snuttet  :  snutte (næsvis); han æ et snutte ho·j (han er kvik). snyde  :  å 'sny· - hand 'snyrre - sny· - hæ 'snåt; do må 'it 'sny· dæm; hand æ blöwn 'snåt. snydepotte  :  en 'sny·påt (bedrager). snydeskaft  :  et 'sny·skawt (= næse). snyppe  :  se snibe. snysk  :  snysk (alsisk sommerret; alle slags grøntsager opstuvet med mælk). snysse  :  e 'hu·nd kam 'hæn å 'snysse te ham (snuste). snæbber (1)  :  sneffe (næsvis). snæbber (2)  :  et 'sneffe (en næsvis person). snæbberdutte  :  en sneffe'dut· (= snæbber). snøfle  :  å snöffel 'fålk 'åw (bide af, se afsnøflet). snøg  :  en 'snøgh 'pi·gh (pæn, tækkelig). snøk  :  hand ho et 'snøk 'om e (en anelse, »færten af«); e 'ma hæ et 'snøk (maden har en tanke); 'Håns ho fåt 'snøk o et 'kvindfålk i e 'staj. snøkke  :  snøk· (snøfte, snuse); væn hand 'it vel 'knaw· va de 'gi· sen kå hand snøk 'op (hvis han ikke vil spise, hvad der er, får han slet ikke noget); do kå 'hå et snøk-'op (du kan blive helt fri); hand fek e 'opsnøghe (fik det opsnuset). snøkker  :  en 'snøkke (»snuser«, mælkedommer). snøpdug  :  se snupdug. snøppe  :  se snibbe. snøpsk  :  se snibsk. snørliv  :  et 'snö·lyw (korset). snøsel  :  en 'snø·sel (slubbert). snøvle  :  hand 'geæ å snöwle 'rondt å kå 'alde blyw ­'feære (færdig). snøvlepotte  :  en 'snöw·lpåt·. snøvs  :  hand æ 'it 'reghte ve e 'snöws (ikke rigtig klog). so  :  en 'sue, flertal søö; do æst en 'stua 'sue; e 'søö di 'vro·re 'gjæn· i e 'joa (søerne roder gerne i jorden). soeben  :  så'e·fen (netop! - tysk soeben). sol  :  e 'su·l baghe 'o· (solen bager). solbær  :  'sålbæ. sold  :  et 'så·ld; e 'kvan blöw 'sæ·lde i et 'så·ld (kornet blev sældet, renset i et sold). soldat  :  en sol'då·t (eksempel se bedraget). soldat  :  en sol'då·t (eksempel se bedraget). solspætte  :  en 'sålspæt· (fregne). solspættet  :  hand æ 'bå·j 'sålspætte å 'röjhårre (både fregnet og rødhåret). som  :  som; (også = end) 'somti 'miæ som 'somti. somme  :  dæ æ 'som· (enkelte). sommer  :  om 'somme (om sommeren). sommerdag  :  en 'sommedaw. sommetider  :  'somti. sopken  :  en 'sopken, 'so·pen (lille snaps). sorg  :  'sårre de 'leghs mæ e 'ti (sorg læges med tiden). sorrekrat  :  et 'sokrat (lille, surt, vildt æble; plattysk sor = tør, vissen); en 'sokrat 'a·fild (vildt æbletræ). sort  :  svat; nu 'sot (Nordals), soat (Sydals); de blywe 'sot; 'soat 'grø· (Almsted); 'soat 'sop; svat 'grø· (Brandsbøl, taddergrød (boghvede-) kogt i vand med sirup i); et 'svat 'foa (sort får); 'svat 'spaj (sort suppe, blodsuppe, kogt på hals, vinger, kråse m.m. af gæs, tilsat blod). sove  :  å 'såw· - hand 'söwe - 'såwe - hæ 'såwe. sovs  :  en 'essel 'såws (et værre pløre; se duelse). spad  :  et 'spaj (den tynde del af suppen - uden boller m.m); de va nåwe 'gåt 'spaj di fæk (se også sort). spade  :  en 'spa·j. spadesped  :  et 'spa·jspe (spadestik. Hele Als). spadkål  :  'spajkol (hvidkålssuppe; grønkålssuppe hedder 'hakkekol). spalt  :  en 'spoldt (flækket træstykke; en lille vaks fyr). spand  :  spånd; en spånd 'vånd. spanderække  :  'spåndrek (bænk til at sætte mælkespande på, se bøtterække). spang  :  ståk (planke over vandløb). spankulere  :  spanko'lie, spanko'leæ. sparre  :  sparre (spær). sped  :  et 'spe, et 'spa·jspe (spadestik. Hele Als). spege  :  'spe·gh sæj (blande sig, tumle sig); hand ­'spe·ght sæj 'gråwt te de 'gild· (blandede sig, tumlede sig). spegepølse  :  'spe·ghpöl·s. speget  :  'spe·ghe (blandet); de va et 'spe·ghe 'sælskop. spenderbukser  :  hand ho e span'deæbåws 'o· (Nørherred), spen'diebåws (Sønderherred). spid  :  hæ do 'nåwe o e 'spe' (på stegespiddet, i stege­gryden). spids  :  en 'spes. spids  :  spes; hand æ 'it så 'spes (ikke særlig kløgtig). spilde  :  'spild·; - hand 'spilde - 'spild·t - hæ 'spildt; 'spildt ska 'å hå 'sit so hon e 'kjælleng, da 'spild·t hon e 'hi·le (det hele. Himmark). spille  :  å 'spe·l - hand 'spæl - 'spe·ld - hæ 'spe·ld; no 'spæl hand et 'styk· e'gæn (kan siges om et lille barn, der græder); spæl 'op (gå fallit); å spæl 'kå· (spille kort); spæl 'vep· (spille pind). spinde  :  å 'spind· - æ 'spinde - 'spåndt - hæ 'sponden; min 'oldmå hon 'spåndt å 'vöwe å 'sy (min bedstemor spandt og vævede og syede). spindehjul  :  et 'spind·jul (rok). spindekone  :  en 'spind·kon, 'spindkun (også edderkop). spindelvæv  :  'spind·vöw. spirres  :  hand blöw 'sperres (gjorde sig ud til bens). spirvammelsk  :  do 'sie mæ nåwe spe'vammelsk 'u (du ser mig noget bleg, gusten ud). spise  :  å 'spi·s; vi kånd 'it 'spi·s e 'hi·le (Guderup). spisende  :  'kom te 'spi·send (kom til (stor) middag eller frokost!) splint  :  en 'sple·nd, flertal 'sple·nd, Sønderborg 'sple·n (kløvet brænde, optændingsbrænde; se også bosle). splinteklapper  :  en 'sple·ndklappe (narreærinde, man kunne sende en dreng i byen efter). klapper en 'sple·ndklappe (narreærinde, man kunne sende en dreng i byen efter). splitte  :  å 'splet·; et 'stuat 'tre· de ku 'splet· 'met 'a; de 'splet· e 'hi·le væj 'op; de va 'splet å 'spre (splittet og spredt). spole (1)  :  å 'spu·l - æ 'spol - 'spu·ld - hæ 'spu·ld (at spule). spole (2)  :  en 'spål, flertal 'spålle (tremmer, også trin i ­stige) 'læ· å 'spålle (stige og trin, se lejder). spolebåre  :  en 'spo·lba (lang trillebør uden fast kasse og sider, kun med spoler i bunden, til sække, græs og lign.). spolium  :  hand 'gye mæ et 'værre 'spo·lium, spo·dium (streg i regningen, latin spolium). spor  :  dæ va 'it 'spå åw 'skam i ham. spraghel  :  hand va en 'reghte 'spraghel (naragtig person). spraglet  :  'spraghle (se også boldet, buntet). spraldre  :  e 'höns kå spralde en stak 'kvan 'u (sprede en stak korn). sprede  :  å 'spri·; (tryksvagt) vi æ 've å spre 'mogh (møg); hand hæ spre 'mogh; se også splitte. sprededække  :  et 'spri·dæk·, Sønderborg 'spre·dæk (senge­tæppe). sprentet  :  dænd va end'da e let 'sprendtere (temmelig broget, spraglet. Himmark). spring  :  et 'sprøng; 'do stæ 'oldti o 'sprøng; et 'stuat (stort) 'sprøng. springe (1)  :  å 'spreng· - æ 'sprenge - sprang - hæ 'sprongen; ska vi spreng i 'strek' (sjippe). springe (2)  :  en 'sprøng· (revne i hånden). sprutte  :  se sprætte. spryd  :  et 'sprø (tvedelt gren, gaffelgren); et sprø 'tvan· (sammenhængende parti tjørnebrænde. Himmark). sprynge  :  se springe. sprængforladet  :  'sprængfå'la (sprængfyldt, overbelastet). spræt  :  en ska sna·t 'oldti sto o 'spræt (stå på spring). sprætte  :  å 'spræt· (sprutte). sprættelys  :  et 'spræt·lys (stjernekaster). sprættet  :  'sprætte (hidsig); hand va en 'sprætte 'ka·l. sprøgl  :  sprøghel (sprød); en 'ka·gh dæ æ 'sprøghel fælde 'fro· vær'ånde (falder fra hinanden). sprøjt  :  spröjt (sprøjt, tynd mad). sprøjte  :  en 'spröj·t. sprøjtehus  :  et 'spröj·thus. spy  :  å 'spi (kaste op). spydsk  :  spysk (spydig). spæde  :  å 'spaj·; vå'hæ væl'sighn e 'kjø, e 'sop ska æ 'nåk 'sjøl 'spaj· (Vorherre velsigne kødet, suppen skal jeg nok selv fortynde). spænde  :  å 'spænd· - hand 'spænde - 'spænd·t - hæ 'spændt; å spænd 'få (spænde for); di kånd 'it 'spænds (enes). spærangel-vid  :  se spærrevid. spærrement  :  law no 'it så möjl spær'mang få 'vå skyld! spærrement  :  law no 'it så möjl spær'mang få 'vå skyld! (ikke så mange omstændigheder, jævnfør ­heksekyse); sikken spærre'mang hand lawe (alarm, ballade, ophævelser, modstand; måske fra eksperiment). spærrevid  :  hon 'sat (sad) mæ e 'öjn spær'vit eller spær­ angel'vit 'å·fen. spættet  :  'spettere; spætre töj (tøj med nister i). spølkaffe  :  et kåp 'spø·lkaffe (tynd kaffe). spølkumme  :  en 'spø·lkom (stor kop uden hank; ordet brugt ca. 1850 om tynd kaffe serveret kl. 5 morgen inden davren). spøltønde  :  'spø·ltynd· (tønde i stalden til valle og spilde­vand, til grisene. Nordborg). spørge  :  å 'spö· - hand 'spö - 'spu· - hæ 'spu; de 'spu·res (rygtedes). stabbe  :  å 'staf· (undvære); de kømme di te å 'staf· stabejs sta'bæjse, sta'bæjste, sta'böjse, sta'böjste (en løjerlig en, af tysk dialekt, Strabanzer); sekken sta'bæjse hand æ 'blöwen! stabel  :  hand ri åw 'staffel (gik bag af dansen, se ride). stable  :  å staffel sæj 'u (udstaffere sig); hon æ 'galdt 'ustaffe. stads  :  en 'stå·s 'pi·gh (flot pige); en 'stå·s 'kompen (fin fyr). stafet  :  en sta'fæt (oppasser; også udhalet person. Brandsbøl). stage (1)  :  en 'sta·gh (også ubehjælpsom person) sekken 'sta·gh! stage (2)  :  'go å 'sta·gh (gå formålsløst omkring); vondt 'æ e do 'geæ å staghe 'rondt' dæ va 'engen å stagh 'op (ingen at opdrive). stagtræt  :  vi va 'stagh'tre·t. stakke  :  å stak 'op (sætte hø i stak; række korn op). stakket  :  'stakke (kort, småtskåren); 'stakke 'ko·l (grønkål); vi hæ fawn 'stakke 'ko·l te 'unden (middag) e'daw (Himmark). stal  :  e 'stal (følhoppens yver); e 'föløgh hæ be­'gyndt å fo 'stal. stald  :  en 'stold. stalde  :  hand stolde 'oldti 'ind o kole'se·om (sætter altid hesten i stald på Colosseum, hotel i Sønderborg). stalle  :  å 'stol· (lade vandet, om hest); e 'hæst kund 'it 'stol· fö en kam 'åw e 'töj (før den kom ud af ­seletøjet). stambillede  :  et 'stambælle, flertal 'stambællere (glansbil­lede). stambog  :  en 'stambogh (poesialbum). stammerits  :  hand 'geæ 'liså stamme'rits som en 'tywås (lige så rank som en tyveårig); å se (sidde) stamme­'rits o en 'hæst (måske tysk »stramm un stief«). stampe (1)  :  å 'stam·p; di stampe 'rondt; en lild stamp-i ­'spånd (lille dreng). stampe (2)  :  hand hæ nåwe 'gu·j 'stampe (ben. Himmark). stand  :  hand va 'it 'gåt i 'stå·nd (ikke rigtig rask). standte  :  å 'stånd·t (ordne, reparere); 'stand·t (Sønderborg); de trænge 'te å blyw 'ståndte; de æ o e 'ti do fæ dæj 'ståndte (blive vasket og få andet tøj på, når man skulle ud); dæ æ 'möjl 'ståndtend 've e (meget at ordne ved det). stangerere  :  stange'rie, stange'reæ (klare sig, fransk s’ar­ranger') stante pede  :  de ska veæ standte'pe· (straks, på stående fod, latin stante pede). stap  :  hand må jo hå 'gawn sin 'staf (gået sine skridt, fuldført løbet. Himmark). stappe  :  en 'stap· (træspand, hvor den ene stav er forlænget til håndtag; til at øse vand op med). stat  :  sekken 'stå·t (stads). state  :  i e 'syndehærre 'stå·te di op, i e 'nöhærre 'spis di op (i Sønderherred stadser de op, i Nørherred spiser de op!) stav  :  hand fælde i 'staw· eller 'stawe (falder i staver). staver  :  en 'stawe (se også gårdstaver); hand ho 'neæ rænd sæj en 'stawe i e 'lyw. staverkølle  :  en 'stawky·l (kølle til at slå gærdestaver i med; af særlig form med en fals, der kan fatte om gærdestavene). stavne  :  'stawne (studser, bliver overrasket). stavre  :  å 'stawe. sted (1)  :  et 'stæj; di hæ 'fåt sæj et let 'lækket 'stæj (et ­ lille rart husmandssted). sted (2)  :  'stæj (lille rift eller ar); æ hæ fåt et stæj o e bien. stedfar  :  'stefa. stedhandler  :  en 'stæjhåndle (ejendomshandler). stedmoderside  :  e 'stemosi· åw et støk 'ka·gh (den mindste side). stedmor  :  'stemo; flertal 'stemårre (= stedmoderblomster). stedslagter  :  en 'stæjslawte (ejendomshandler). steg  :  en 'sti·gh; 'kla· 'sti·gh (steg uden ben). stege  :  å 'sti·gh - æ 'sti·ghe - 'stæj·t - hæ 'stæjt; 'stæjt 'stårre å ka'fittelförre (luftsteg og vindfrika­deller, se storre). stemme  :  de stæmme 'te få e 'brøst 'o· ham (han har ­åndenød). stempet  :  'stæmpe (kry, selvbevidst, som står bestemt på sit). sten  :  en 'sti·n; å kyt (kaste) mæ 'sti·n. stenpikker  :  en 'stænpekke (gærdesmutte). stepdække  :  et 'stæpdæk· (vattæppe); flertal 'bundte (bro­gede) 'stæpdække (tysk Steppdecke). stige  :  se lejder. stik  :  de va 'stek e'mue hans 'opfattels (lige modsat); 'stek o e 'stæj (lige på stedet). stikke (1)  :  å 'stek·; di kømme 'möj 'stekkend (kommer tit uventet på besøg). stikke (2)  :  flertal 'stekke (ituhugget kvas); å hogh 'stekke. stikkehakker  :  en 'stek·hakke (maskine til at hugge kvas). stikkel  :  steghel (stivsindet, prikken); e 'kvan æ 'gåt ­'stegheldt (tørt, svært at holde på vognen). stikkelhåret  :  'steghelhårre (strithåret). stikkemaskine  :  en 'stek·maski·n (= stikkehakker). stikkenål  :  en 'steghnol (broche), nyere 'steknol, 'stekke­nol. stikle  :  hand 'steghle ætte ham. stille (1)  :  æ ve 'it va æ ska steld 'an mæ ham; dæ æ 'it å 'steld; 'it å steld 'op mæ ham; æ stelde mæ 'få te (forestiller mig, at ...); æ steldt e 'ne·s ætte ­'stakke 'ko·l (jeg satte næsen op efter grønkålssuppe); di 'kømme å stelde sæj 'an næ vi fæ 'unden (de melder sig, når vi får middagsmad); å steld sæj 'få (præsentere sig). stille (2)  :  stæl (tykt l; ro). stillids  :  en stre'litsken. stilling  :  en 'stelleng (stillads til tagtækning). stind  :  stind (stiv, tyk); 'stind å 'stompe (tyk og kort); æ 'kå 'it bæt (se bet (2) = mere) så 'stind å få'æt som æ 'æ (jeg kan ikke mere, så tyk og forædt som jeg er). stindbuk  :  en 'stindbok (tyk dreng). stinde  :  å 'stind· (stramme); æ kå 'olde 'stind· e 'ri·f (jeg kan aldrig stramme rebet); hand stinde 'öjn (spærrer øjnene op; se også pukle). stindebjælke  :  en 'stind·bjælk (skråbjælke, der støtter fra spær til spær). stindekæp  :  en 'stind·kjep (støttekæp til at holde kistelåg). stinke  :  de 'støngke - stangk - hæ 'stongken. stint  :  en 'stendt (bygkorn på øjet); hand ho en 'stendt i de 'jen· 'y·. stiv  :  styw; 'stywt 'ståjen mæld 'tu· 'låjen (stift stå­ende mellem to lådne, gåde = vognstang mellem to heste. Mommark). stive  :  se styve. stivelse  :  se stødmelse. stivnakket  :  'stywnakke (stejl, stivsindet). stjabe  :  et 'stja·f (fjols, tosset fyr eller tøs); ekket 'stja·f de æ (måske af middelnedertysk Stapel, græs­hoppe). stjabet  :  'stja·fe (pjattet). stjamp  :  et 'stjamp (fjols); et gammel 'stjamp. stjampet  :  do æst en 'stjampe 'dræ·ng. stjern  :  e 'stjæn (panden); hand fek 'jen i e 'stjæn (en for panden). stjerne (1)  :  hand hæ stjønne 'o· et stæj (løbet panden imod). stjerne (2)  :  Nordals 'stæn· eller (nyere) 'stjæn·, flertal 'stænne eller 'stjænne, Sydals 'steæn, nyere 'stjær·n, flertal 'steæne, nu 'stjær·ne. stjernekaster  :  se sprættelys. stjæle  :  å 'ste·l - hand 'stæl - 'ståld· - hæ 'ståld. stjært  :  en 'stjart (vognstang). stob  :  en 'ståf; sæt i 'ståf (sætte blomster i vase). stok  :  en 'ståk (også om bistok = bistade). stokke  :  å 'ståk· en 'bisvarm (indfange). stol  :  en 'stu·l, flertal 'stu·l; e 'stu·l æ blöwn 'tæmle neghe'li·nsk (vaklevorn). stole (på)  :  å 'stu·l 'o ham. stolpe  :  se stylpe. stolsvamp  :  'stå·lsvamp (albuesvamp hos heste). stor  :  stue (Brandsbøl), stoa (Svenstrup), stua (Sydals); 'stoa 'döghtehe (stor dygtighed); dæ 'kam nåwe 'stoa 'drøppe (store dråber); hand va et 'stuat 'fjågh; de 'kømme 'oldt e'law væn di blywe 'stö (det kommer efterhånden, når de bliver større); e 'stua 'ho·j (fåresyge). storagtig  :  'stu·awte (temmelig, rigelig stor); e 'tre·sk æ 'stu·awte mæn hand væjse nåk 'te em ætte'hånd (træskoene er lidt for store, men han vokser nok til dem efterhånden). storhjertet  :  'stu·ja·te (Nordals), 'stuaja·te (Sydals, stor i slaget, pralende, hovmodig). storkloppet  :  'sto·klåppe (storsnudet), nyere 'stu·klæppe. storre  :  'stæjt 'stårre å ka'fittelförre (»luftsteg og vind­frikadeller«; stårre = kruset strimmel på kvinders hovedtøj (Sundeved); kafittelförre måske = strømpefødder). storskibs  :  'stoaskifs (pralende, storslået, stor i slaget); di 'æ så 'stoaskifs (Himmark). storsnudet  :  'stu·snudde. stovt  :  ståwt (stolt, smuk); dæ 'steæ et 'ståwt 'kruståf stovt  :  ståwt (stolt, smuk); dæ 'steæ et 'ståwt 'kruståf o e 'desk (der står en smuk buket på bordet; se krudstob). strag  :  stra·gh (rank, flot). straks  :  stras (eksempel se »omme«). stramtandet  :  'stramtånde; de æ en 'sæ· 'stramtånde 'pi·gh; en 'stramtånde 'hæst (en hest, der har slidt ­kernen af sine tænder (ca. 8-10 år gammel)). strand  :  e 'strå·nd. strandskede  :  se strangskede. strangskede  :  'stråndske (læderhylster på hammelrebet). stred  :  så va di i e 'stre· (i stiveste stads). stredben  :  å sæt 'stre·ben (stritte imod, sætte sig til modværge); hand sat 'stre·ben. streg  :  stræ·gh, stre·gh; hand 'kam mæ så månne ­'stykke å 'stræ·ghe (ondsindede bemærkninger); hand slåw 'stre·ghe o e 'taw·l); 'trerre 'oa i 'stræ·gh (tredje år i træk). strelitsken  :  se stillids. stribe  :  en 'stri·f. stribetærte  :  en 'stri·f'tå·t (lagkage med syltetøj). stridsko  :  'strisko (skøjter); di löffe o 'strisko. strigl  :  strighel (bank); hand fek 'strighel åw e 'ku·n. strigle  :  å 'strighel; 'strighle 'smö (skrabet' eller evt. med riller til pynt, ved bryllup og lignende') strikke (1)  :  et 'stræk (snor, sejlgarn); hand få'glæm·t å 'ske· e 'stræk law hand fek et 'gåt 'båj o e ­'hælmes (glemte at »skære strikken«, afslutte handelen); ska vi spreng i 'stræk' (= sjippe). strikke (2)  :  å 'strek· (se også binde, ben). striller  :  et strille 'soldt (et »strejf«, en smule salt). stripmalke  :  di blywe 'strepmålke (om køer, er ved at blive sene, golde). strippe  :  å 'strep·; di må jo 'it 'strep· ve e 'målkend. struttekone  :  en 'stråtkon (kagekone, gik rundt og solgte »strutter« og »pumler«). stryge (1)  :  å 'stry·gh - æ 'stryghe - 'stry·gh - hæ 'stråghen; 'stry·gh en 'lie; 'stry·gh sit 'töj; i e 'mu·s stry·gh di 'tårre (i mosen strøg de tørv); hand kam 'stry·ghend (farende). stryge (2)  :  en 'stry·gh (stryge til leen, skærpestok). stræbe  :  å 'ströw· sæj (skynde sig); do hæ essen 'ströwe dæj 'galdt (du har alligevel skyndt dig meget); 'ströw dæj 'no! stræbsom  :  'ströwsom; hand æ en 'ströwsom 'ka·l. stræg  :  se streg. strække  :  å 'stræk· - æ 'strække - 'stro·t - hæ 'stro·t. strænk  :  et 'strængk (stænk, lille byge); dæ 'kam et strænk 'ræ·n. strænke  :  å 'stræng·k e 'vasketöj (stænke). strø  :  å strø 'kru (strø blomster foran brudepar); di 'strø· fö di 'tække (de strøede, før de tækkede, dvs. lagde det inderste lag rør ind mod læg­terne); 'strø·sokke (stødt melis). strøg  :  et 'strågh; di 'bu·j o e 'strågh (boede på strø­get). strøjte  :  i en 'essel 'ströj·t (i en strålende påklædning; hænger måske sammen med plattysk Struutsch = pyntesyg kvinde). strømpe  :  en 'strøm·p (tidligere også et stk. finbrød til 20 øre, plattysk Strümp i samme betydning). strå  :  et 'stro· flertal 'stro·. stråt  :  'strå·t (vej, stræde); e vår må hå sin 'strå·t (våren må gå sin gang). stub  :  en 'stof (træstub); e 'stof· (stubmark, eksempel se ræv). stublyssen  :  'stoflyssen (kornmod = stæglyssen). stud  :  en 'stu, flertal 'stu·e (ikke så almindeligt på Als). studs  :  'li·gh o en 'stos (pludselig, uventet). studse  :  å 'stos· (drive byttehandel). stue  :  en 'ståw· (ofte betegnelse for »den fine stue«, se også dørnsk). stuge (1)  :  å 'sty·gh - æ 'styghe - 'sty·ght - hæ 'sty·ght ­(sætte tørv to og to på højkant med en enkelt tørv ovenpå til afslutning). stuge (2)  :  en 'sty·gh, flertal 'sty·ghe; di sætte e 'tårre i 'sty·ghe (også om en hob høstet boghvede, ­tadder, med en lille hat på). stumle  :  å 'stommel (humpe, snuble, stavre); hand stomle 'rondt. stumlevorn  :  'stommelun (Nordals), 'stommelvun (Sydals) (dårligt til bens). stumpet  :  hand va en 'stompe 'jæn; hand hæ en 'stompe 'råk (trøje) 'o·. stumphalet  :  en 'stomphåle 'hu·nd (en stumphalet hund). stumphose  :  'stomphu·s (= stunthose, fodløs strømpe. Strøm­pe, hvor sålen, hælen og stykket omkring tæerne mangler). stund  :  en 'sto·nd (time); få en 'sto·nd sen (for en time siden); væn en må 'sæj· e i en 'gu·j 'sto·nd; hand 'hæ sin 'sto·nd få sæj 'sjöl (»har sine stunder for sig selv«, sidder og grubler). stundsat  :  å væ 'sto·ndsæt (skulle være hjemme til be­stemt tid). stunte  :  å 'stynd·t (slippe op, høre op. Brandsbøl, Stevning); de 'styndte få 'haste få ham. stuppe  :  å 'stop·, 'støp· (rykke tilbage, ordre til hesten 'stop! eller 'støp! (Nordborg)); kå i 'stop i ­'hælmesse (I helmisser! Himmark); hand ­stoppe 'fro· (trækker sig ud af det). styge  :  se stuge. stykke  :  et 'styk·; å slo i 'stykke; 'stykke å 'stræ·ghe (se streg); 'it et 'stykkens (slet ingenting). stylpe  :  stølp eller stolp 'op (smøge ærmer eller bukseben op). styltevorn  :  'styld·tun, 'styldterun (dårlig til bens). stynte  :  se stunte. styrte  :  å 'styw·t; pas 'o· do 'it 'stywte. styve  :  å 'styw· (hugge hegn); pas 'o· å fo 'stywe law e æ 'fråst (pas på at få styvet, mens det er ­frost). styvejern  :  et 'stywjæn. styvning  :  e 'kvas fro e 'stywend jerre (hedder) e 'styw­ning. stædig  :  'ste·re (om hest; se også istædig); ste·tsk (om mennesker); do ska 'it væ så 'ste·tsk. stæg  :  stægh (stub); dæ æ 'lang· 'stægh·. stæge  :  e 'stæ·gh (»stikket«, det sted på grisens hals, hvor den er blevet stukket). stæglyssen  :  'stæ·ghlyssen (kornmod, se også stublyssen); ætte 'hy·st (høst) kømme dæ 'oldti 'månne ­'stæ·ghlyssen. stæker  :  en 'stæ·ke, 'ste·ke; hand æ en 'vundle 'ste·ke (en mærkelig fyr, original); en 'reghte 'stæ·ke (drillepind). stæmmig  :  en lild 'stæmmigh 'jen (firskåren; fra tysk ­stämmig). stænderværk  :  'stendeværk (bindingsværk); et 'gammeldt 'sten­deværks'hus; stende (stolpe). stænk, stænke  :  se strænk, strænke. stænk, stænke  :  se strænk, strænke. stær  :  en 'sta, flertal 'starre; dæ 'kam en 'årnle flåk 'starre. stær  :  en 'sta, flertal 'starre; dæ 'kam en 'årnle flåk 'starre. stærehus  :  et 'stahus (stærekasse). stætte  :  en 'ste·t (stente, overgang over et gærde); så 'mø·res (mødes) vi 'næn· ve dænd 'synde 'ste·t. stætte  :  en 'ste·t (stente, overgang over et gærde); så 'mø·res (mødes) vi 'næn· ve dænd 'synde 'ste·t. stød (1)  :  et 'stö; de blöw et 'stö 'hæn o e 'nat. stød (1)  :  et 'stö; de blöw et 'stö 'hæn o e 'nat. stød (2)  :  et 'stö (træstub). stød (2)  :  et 'stö (træstub). støde (1)  :  å 'stø· - æ 'stø·re - 'stöt· - hæ 'stöt; 'ham hæ di 'stöt få e 'ho·j (fornærmet); 'stöt 'fuld (overfyldt). støde (1)  :  å 'stø· - æ 'stø·re - 'stöt· - hæ 'stöt; 'ham hæ di 'stöt få e 'ho·j (fornærmet); 'stöt 'fuld (overfyldt). støde (2)  :  = støtte, også 'ståj·; se også lådden. støde (2)  :  = støtte, også 'ståj·; se også lådden. stødmelse  :  'stöj·mels (stivelse); de va dæ 'it möjl 'stöj·-mels 'i. stødmet  :  'stöjme (stiv i stammen, om et træ); dænd 'lild· æ 'stöjme i e 'bentöj. stødmet  :  'stöjme (stiv i stammen, om et træ); dænd 'lild· æ 'stöjme i e 'bentöj. stønne  :  å 'stø·n; hand 'stø·nd som en få'gi 'goldt ­(stønnede som en forædt galt, kastreret orne). stønne  :  å 'stø·n; hand 'stø·nd som en få'gi 'goldt ­(stønnede som en forædt galt, kastreret orne). støp  :  se stuppe. støv  :  stæw, ståw. støv  :  stæw, ståw. støvet  :  stæwe, ståwe. støvet  :  stæwe, ståwe. støvkammer  :  'ståwkamme (i møllen). støvkammer  :  'ståwkamme (i møllen). støvle  :  et pa 'stöw·l (eksempel se snuppe). støvle  :  et pa 'stöw·l (eksempel se snuppe). støvlesmører  :  'sikken 'stöw·lsmörre (rask lille dreng, der kan svine sine støvler til). støvlesmører  :  'sikken 'stöw·lsmörre (rask lille dreng, der kan svine sine støvler til). støvlesnak  :  'stöw·lsnak (vås). støvlesnak  :  'stöw·lsnak (vås). støvsukker  :  'ståwsokke (flormelis. Augustenborg). støvsukker  :  'ståwsokke (flormelis. Augustenborg). stå  :  å 'sto· - æ 'steæ - ståw (Nordals), stu· (Sydals) - hæ 'ståwn eller hæ 'stånden, 'ståjen; 'di 'fålk ste mæ 'an (synes jeg om); dæ æ 'it dæ ste 'få (ikke noget, der står i vejen); en ska 'sna·t ­ 'oldti sto o 'spræt (stå på spring); do hæ skam 'it 'le·t ve å 'sto· dæj (ikke let ved at få det til at løbe rundt). stå  :  å 'sto· - æ 'steæ - ståw (Nordals), stu· (Sydals) - hæ 'ståwn eller hæ 'stånden, 'ståjen; 'di 'fålk ste mæ 'an (synes jeg om); dæ æ 'it dæ ste 'få (ikke noget, der står i vejen); en ska 'sna·t ­ 'oldti sto o 'spræt (stå på spring); do hæ skam 'it 'le·t ve å 'sto· dæj (ikke let ved at få det til at løbe rundt). stålskaft  :  et 'stålskawt (penneskaft. Himmark). stålskaft  :  et 'stålskawt (penneskaft. Himmark). stålsvamp  :  se stolsvamp. stålsvamp  :  se stolsvamp. su  :  de tåw en 'gal 'su mæ ham (det endte galt). su  :  de tåw en 'gal 'su mæ ham (det endte galt). suffisant  :  soffe'såndt (solid); en soffe'såndt 'kju·l (kjole); hon 'æ så soffe'såndt (rigelig solid); et soffe­'såndt styk 'arbe (fransk), se også 'sten­deværks'hus; stende (stolpe). suffisant  :  soffe'såndt (solid); en soffe'såndt 'kju·l (kjole); hon 'æ så soffe'såndt (rigelig solid); et soffe­'såndt styk 'arbe (fransk), se også durabel. sug (1)  :  et 'sågh (træk, sus); de va et få'færdle 'sågh ­ebagh e 'la·j. sug (2)  :  et 'sogh (vandledning fra brønden ind i huset. Havnbjerg, Lavensby). suge (1)  :  en 'så·gh, flertal 'såghe (kaprifolium eller klø­verblomst, som der kan suges honning af). suge (2)  :  å sogh o e 'lap (suge på labben). sugenælde  :  en 'soghnald·, flertal 'soghnalde (døvnælde). sukke  :  hand 'geæ å 'sokke. sukker  :  sokke; en bet 'sokke (»sukkerknald«); 'brundt 'sokke (kandis). sukkerdråbe  :  en 'sokkedrå·f (knaldtår). sukkerknald  :  en 'sokkeknald. sukkertang  :  en 'sokketang (brugtes til kandis og sukker­toppe). sulket  :  se sølket. sulten  :  se hungrig. sund  :  'so·nd å 'rask. sundhed  :  et gåt 'sondhe (Sydals), 'so·ndhe (Nordals, landet) (helbred). suppe  :  'sop·. suppedas  :  soppe'da·s. suppekrud  :  'sop·kru (suppevisk). suppespad  :  'sop·spaj (det tynde af kødsuppen). suram  :  su'ram·; 'bå·de 'vild· å 'æght su'ram· (planten havesyre, tysk Sauerampfer). suramkål  :  = suram; også su'ram·kol (sødsuppe med ­svesker eller æbler og pærer, tilsat hakkede blade af suram); su'ram·kol å 'pandkaghe, 'påndkaghe. surdej  :  'su·dæj (se også syrende). surkrat  :  se sorrekrat. surre  :  e 'bie di 'sorre; e 'sysselkun dænd sorre 'rondt (snurretoppen snurrede rundt med en syn­gende lyd). sussedanser  :  susse'dåndse (nasturtia, tropæolum, karseplante). svaje (om)  :  hand æ 've å svæj 'om (ved at skifte mening). svale  :  en 'sål·, flertal 'sålle (Almsted). svanse  :  hand 'geæ å svåndse 'rondt. svappe (efter)  :  e 'tre·sk va 'fuld· åw 'vånd, de svappe 'årnle 'ætte (sjappede). svarver  :  svarre (træ-drejer). svat  :  do må 'hå en 'svat (jeg vil blæse dig et stykke; se katsvat). svatte  :  hand 'serre å svatte 'rondt (spilder). svede  :  væn e se'mændtgol de 'sve·re så fe vi 'sna·t 'ræ·n (når cementgulvet sveder, får vi snart regn); de æ svæjn 'u (det er svedt ud, glemt). svejm  :  et 'svejm (kastevind). svejme  :  e 'vind dænd 'svæjme (skifter retning). svek  :  de hæ 'engen 'svæk (tjener ikke noget formål; tysk Zweck). svenske op  :  hand ska 'u å svænsk 'op (harve med svensk­harven). svide  :  de 'svie, de æ 'svæjn (svedet, brændt på). svindel  :  se svinedild. svinebørste  :  'svinbøst, flertal det samme eller (nyere) ­'svinbøste (stive hår på svin, brugt til at lave børster af). svinedild  :  'svindel (plante). svineost  :  'svinost (sylte. Brandsbøl). svinge  :  'svæng· - æ 'svænge - 'svænd·; de hæ svænd 'om (det har ændret sig); hand svængke mæ e hat (svinger med hatten). svingel  :  en, et 'svengel, flertal 'svengel (stokkene på hamlen, hvortil trækrebene (hammelrebene) er fæstet); hand sle 'somti öwe e 'svengel (slår til skaglerne). svipsk  :  e 'hæst æ 'svepsk (svipper med halen, så den rammer tømmen). svisserolle  :  'svisrål, svisse'rål (roulade, bagværk). svovlstikke  :  en ask, kasten 'sval·stikke, Nordborg 'swawl­stekke (en æske tændstikker; ask = æske). svulle  :  å svål 'op (svulme op); de svålle 'rask 'op; dænd hæ svålle 'op; en 'svålle 'fenge (betæn­delse i finger). svuller  :  en 'svulde (dynd, morads, »blæver«). svullergab  :  et 'svuldegaf (en, der går og spilder. Almsted). svulre  :  å 'svulde (spilde); hand 'svuldere mæ e (går og spilder); de æ mæ få 'svuldere (det er mig for blævret). svupbasse  :  en 'svubas (døgenigt). svutte  :  vo do svutte 'rondt mæ e (spilder, sjasker). svælge  :  å 'svælgh (stikke et glas ud; formen viser, at det er et nyere rigsmålslån). svær (1)  :  sua (Sydals), 'soa (Nordals; flæskesvær). svær (2)  :  (også = tung) e 'sæk dænd æ få 'sva· få dæj; en 'sva· 'føssel; en 'sva· 'ti; hand ho 'sva·t ve å 'næ· sæj; de va et 'sva·t kom 'öwe (noget, der var svært at komme over). sy  :  å 'sy; min 'oldmå hon 'spåndt å 'vöwe å 'sy (spandt, vævede og syede). syg  :  sygh. sygger  :  søghe, sjöghe, sjåghe (klagende, pylret); hand 'æ så 'søghe (træt, svag i mælet). sygning  :  'syghneng (sygdom). sykurv  :  'sykårre; 'jukkel i e 'sykårre (sjov og ballade). syn  :  de hæ gi 'sy·n 'o e (det har pyntet på det); hand kå 'it 'sie sit 'sy·n (forstå det); hand 'fæk 'jen 'met i e 'sy·n. synge  :  å 'søng; hand 'sønge - sang - hæ 'songen; hand ska 'gjæn· hå 'nåwe å 'søng· öwe (noget at ­beklage sig over). sypige  :  en 'sypigh; en 'dåwen 'sypigh hæ en 'lang 'tro·j (en doven sypige har en lang tråd). syrende  :  'sy·rend (surdej); 'håws å tæj e 'sy·rend 'åw! sysle  :  å 'syssel (gøre i stand, bringe i orden, fx en stue); æ ska hjem te sysselti (kreaturerne skal passes). sysselkone  :  en 'sysselkun (snurretop). syssel-og- vend  :  en sysla'vænd; no må do hælde 'sie å kom 'u å 'de mæ en 'ves sysla'vænd. sæ  :  sæ, sa (hyp!) sæbe  :  'si·f. sæbe (af)  :  å 'si·f; vi ska hå e 'dö 'si·ft. sæd  :  et 'sæ (bund til arbejdsvogn; i en høstvogn er det længere). sæde  :  et 'se· (på vogn). sædebræt  :  et 'se·bret (= sæde). sægle  :  å 'sæghel (savle); hand 'sæghle. sæglesmæk  :  en 'sæghelsmæk (hagesmæk). sækalv  :  se se (1). sækkevæv  :  'sækkevöw (jute, sækkelærred). sækkevævsskødskind  :  et 'sækkevöws 'skøskind (sækkelærredsfor­klæde). sælde  :  e 'kvan blöw 'sæ·lde i et 'så·ld (renset, se sold). sældefuld  :  'sæjl'fuld, fx om træ, fyldt med frugt. sælge  :  å 'se·l - hand sæl - 'so·ld - hæ 'so·ld. sælle  :  sælle (sølle); hand va blöwn 'sælle o e 'si·st; hand æ en 'sælle 'jen; de æ 'sællet mæ hind. sær  :  seæ (eksempel se handel); en seære, nu sæ·re jen (underlig). særk  :  en sæ·k, flertal sær·k eller særke (også ­skjorte; eksempel se knippels, niske). særkeærme  :  di geæ min se·l kun i sær·kærme (sagde man om pigerne, når de om sommeren dristede sig til at gå kun i særk og skørt. Nordborg). sætte (1)  :  en sæt· (lerkrukke). sætte (2)  :  å sæt· - æ sætte - sat· - hæ sæt; sætte jæ! (sæt jer! Gammel bydemåde); hand va sekke te å sæt· (dygtig til at sætte korn i laden); sæt lus i pælds (se lus); sæt åw e desk (tage af bordet); e hæst sat an (løb løbsk); sæt i ståf (sætte blomster i stob = vase); sæt katøfle; hand hæ sæt sæj hæn få å löw· åw sin pæ·ng; hand va sekke te å sæt om sagh (dygtig til at få noget gennemført). sættemand  :  en sætmånd, se årstalsmand. sø  :  en sy·; ni· o e sy·, næn· ve e sy (nede ved, på søen. Stevning) Sydals sye. sød  :  sø·; su·t å söt (surt og sødt, eddike og sukker, kommes bl.a. i plukkefinker); sø· e·feld (søde æbler); lild sø·de, æst do min sø·de så mut (kys) mæ da. sødgrød  :  sø·grø· (også en blomst, hvid fladstjerne). søfte  :  de söfte mæ e ræ·n (regnen sagtner. Lavens­by); de söghte (Himmark). søge  :  å sø·gh - æ sø·ghe - søght - hæ søght; å søgh egæmmel. søgn  :  sø·ghend; fø·st sø·ghend daw (første hverdag). søkke  :  e lamp dænd søkke (flammen bliver mindre). søkket  :  se sygger. søle  :  sø·l (leje for mølleakslen). sølesten  :  sø·lsten = søle. sølket  :  din kju·l æ sölke (din kjole er nusset, snavset). sølle  :  se sælle. søllehed  :  se sællehed. sølvfisk  :  en sölfesk (sølvkræ). søm (1)  :  et söm; slå e sö·m o e ho·j. Se også mødding. søm (2)  :  en sö·m (fx kjolesøm). sømbyld  :  en sömbyld (byld, bygkorn). søndag  :  synda (eksempel se skjorte). søp  :  en søp (en slurk, dram); ska de ba· væ et let søp' søppe  :  hand søppe endda e let (drikker en del). sørge  :  å sörre - æ sörre - sörre - hæ sörre. sørk  :  sörk, Stevning sörgh, Almsted sörf, Ketting­skov sårre (materie, udflåd, »søvn i øjnene«); e fø·lögh ho sörk o e patte. søskende  :  di tål søskend (pelargonie). så (1)  :  å so· - æ seæ - so·j - hæ so·j; æ ska u å so·. så (2)  :  de æ så som så; så möj galdt (forfærdeligt); æ kømme så fi·gh (så snart) æ kånd. sådan  :  så·n, såndt, intetkøn så·t; ve do hå så·n jen' såndt sjet (sådan set); så·t nåwe (så-dan noget). sågar  :  sågå· (fra tysk). sål  :  en sål·, flertal sålle (Almsted); Nordborg sol, solle; ny solle unde e sku·. sålle  :  se svale. såt, sånt  :  se sådan.