A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) o, o-, (på(-))  :  se å, å-. observere  :  åpsål'feæ (iagttaget). obsternasig  :  åpstrå'nå·sigh. odde  :  'åtte (umage); en 'åtte 'sku· (sko, også løjerlig, sær) æ hand da 'it 'åtte (se også åtte). og, også  :  å. ok  :  'ågh dåghens 'ågh (ak ja). okse  :  en 'åws; tue 'åwse (ikke meget brugt, se stud). oksen  :  öjsen, össen, åwsen (= parringslysten, om ko); e 'ku· va 'öjsen. oksesteg  :  se kræsteg. olde  :  se aldrig. oldefar, oldemor  :  'oldfa, 'oldmå; en 'slem 'oldmå; 'oldfa å 'oldmå i e ka're·t (blomsten venusvogn) se op­hold; på sønderjysk betyder ordene »bedstefar«, »bedstemor«. oldenborre  :  se oldentorre. oldentorre  :  en 'uldento (oldenborre). older  :  se alder. oldti  :  se altid. olie  :  ø·le (Nordals), 'y·le (Sydals). olm  :  e 'bål (tyren) blöw 'ålmsk. olter  :  se alter. om  :  'om væt 'å·ndt (skiftevis). omflyvende  :  et 'esseldt 'omflöjend (en værre flytten rundt). omgnavet  :  'omknawe (tygget om (af)). omgøre  :  de ska 'omgyöres (laves om). omkumplende  :  'sikke et 'omkomplend (sikke et besvær). omme  :  (koen) dænd ho 'möj 'om· i e 'jåwe 'stras dænd ho 'kalle (den havde megen hævelse i yveret, straks den havde kælvet). omret  :  'omre (opsvulmet, om yver. Midtals). omsinds  :  blyw 'omsinds (skifte mening). omskifte  :  de gek te 'omskywt e'mæld· dæm (det gik på omgang imellem dem). omskikningsbrev  :  et 'omskeknengsbröw (gik fra nabo til nabo, løbebrev, gadebrev, s.d.). omskumplet  :  'omskumple (rystet imellem hinanden, fx på en vogn). omslag  :  hon holdt 'omslaw (aborterede). omsnakkende  :  et 'esseldt 'omsnakkend (en værre diskuteren, ændring af forklaring). omsnørklende  :  et 'omsnörklend (nølen, omsvøb). ond  :  u·nd; en ært puttedes i fx et sår på benet, der ikke ville heles, en fontanelle (se denne) for at give afløb »få de 'u·nd« (for det onde); 'undt i e 'slang·k (ondt over lænden); undt eller u·ndt i e 'hals. Se trold. onde urter  :  'und·öwte, 'u·ndywte (ukrudt, specielt gul okse­øje). onden  :  se unden. onkel  :  hand sæje jo 'ongkel te 'mæ (jeg er jo hans ­onkel; på Als siges dog mest farbror eller morbror). onsdag  :  vonsda. op  :  op; de fælde 'op (er påfaldende, fra tysk fällt auf. Augustenborg). opdunnet  :  di ho e 'hus 'opdunnere få å fo e 'ståndte (se standte) (de havde huset stivet af med dunkraft for at få det repareret); 'opdunne (oppyntet, opreklameret). opflæsket  :  'opflæske; e 'hæ·st blöw 'opflæske fö di blöw 'so·ld (hestene blev opfedet, før de blev solgt). opgerømt  :  'opgerömt (oprømt, tysk aufgeräumt). opgrøse  :  e 'skjep· va blöwn 'opgrø·st ve e 'börke (skæppen havde fået ny bund sat i hos bødkeren; ­opgrøse = lave en ny bundrille højere oppe i tønden). ophold  :  e 'ophold (aftægt, (Sønderherred; se også ­aftægt) også om boligen) 'oldfa å 'oldmo di 'bu·j (boede) 'öwe o e 'ophold. ophængt  :  hand æ 'ga·ldt 'ophænd (har meget travlt). opkappejern  :  et 'opkap-jæn (sammenlign opsnidejern, sni­de­­jern). opkappet  :  e 'di·gh blöw 'opkappe (de nederste grene på digehegnet blev fjernet med et opkappejern, se følgende). opladet  :  'oplæt (= øst op, om mad, se lade). oplede  :  hand sku 'føst hå e 'oplet i e 'læksikån. oplukket  :  'oplot; la vos fo den dö oplot (lukket op). opnakket  :  æ ska 'nåk fo dæj 'opnakke (strammet op). oppe  :  'op· o e 'låwt. oppelas  :  'oppelas, 'oppelasse (siges til børn, der hjælpes op at stå). opraget  :  hand va 'opraght (ophidset, vel påvirket af tysk aufgeregt). opranglet  :  'oprangle (ranglet, stor af sin alder); de va en 'oprangle 'fye. oprækker  :  e 'oprække (den der rakte negene op på vognen). opsat  :  'opsæt 'o· (opsat på). opsikket  :  hand ku 'olde fo 'opsekke (komme i gang, vist af sikke = sjokke, »blive færdig med at sjokke«). opsjak  :  sikke et 'opsjak hand 'ho mæ 'hind· (tilhold, dårlig omgang). opskrumpet  :  'fie 'opskrompe, 'fie 'niegompe, 'tue 'låj·n (låd­ne) 'skind å en fisse'gæj å en 'lang 'pind (gåde; løsning en vogn med to heste og én kusk). opskudt  :  'opskåt (oprømt, veloplagt). opsnakket  :  hand fæk e 'opsnakke (opspurgt). opsnid  :  dæ blöw 'opsni ve e 'di·ghe (de nederste grene blev fjernet; sammenlign opkappe) å 'de ­'brught vi et 'opsni-jæn eller 'sni·jæn 'te. opsnidejern  :  'opsni-jæn (se ovenfor). opsnurret  :  di hæ fawn e ka'tøfle 'opsnorre (opvarmet). opsnøkket  :  se under snøkke. opsogns  :  hand æ 'opsåwns (gået fra en mindre by til en større; Midtals). opspist  :  'opspist (spist op). opstanden  :  'opståndend, 'opstå·nd, 'opstand, 'opståwn; hand æ 'oldti 'gåt 'opstå·nd (i godt humør om morgenen). opstulpet  :  'opstålpe ærme (opsmøgede ærmer); 'opstölpe (Brandsbøl), opstålpe (Himmark). opteet  :  de æ blöwn 'ild· 'opte (er kommet i vanry). optippet  :  'optippe (pæn, pyntet). optoklet  :  'optåkle (opstablet, af tokkel = rem fra mankepude til kobbel på gammeldags seletøj). optrukket  :  'optråt 1) opdraget hand blöw 'optråt ve sin 'oldmo (hos sin bedstemor); 2) snydt hand blöw 'optråt åw e 'prangere; 'optrot. optøjle  :  en 'håptöj·l (optømmen på seletøj). ord  :  ua, oa; 'it et 'oa fö 'pæ· æ i e 'joa, so hon e ­'ængkekun te e 'månd dæ 'fri te hind law hon fuld hindes 'månd te e 'graw (ikke et ord, før Per er i jorden, sagde enken til manden, der friede til hende, da hun fulgte sin mand til graven). ordentlig  :  'årnle; hand slåw en 'årnle 'kaghel op (han slog en ordentlig skoggerlatter op); 'å·nligh. orgelværk  :  et 'årreværk (lirekasse, også uroligt barn). orm  :  en 'vorm (også = den halmkrans, der afslutter rygningen på stråtaget); 'vårm. orrel  :  se uderlig. orte  :  'ywt (Almsted), 'å·t (Mjang, Brandsbøl, Gude­rup) (= levne af foderet, om køer og heste); e 'ky·e 'å·te 'oldt få 'möje (køerne levner alt for meget. Mjang). os  :  vås; 'væn åw vås (hvem af os). ottegrød  :  'o·tgrö (havregrød; Sønderborg). oven  :  'deæ 'åwen (Almsted), 'deæ 'o·n (Brandsbøl), (= der oppe); hand kighe 'o·n (undrer sig). over  :  öwe; de kånd æ 'it væ 'öwe 'mæ (det kan jeg ikke nænne); æ gi eller gast 'it væt 'öwer-e (jeg gider, gad ikke); en 'öwe 'alles (pige til alt forefaldende, både ude og inde. Himmark). overdreven  :  do ska 'it 'veæ så 'öwedröwn 'ki·f (du skal ikke være så forfærdelig ked af det). overgabet  :  di 'blöw så 'öwegaft (overbegloet) åw dæ 'na·boe. overgroet  :  e 'hæld· (skråningen) æ 'öwegru·j åw 'fu·lförre (se følfod). overgøre  :  hand hæ 'öwegøe eller 'öwegye sæj (svinet sig til). overgår  :  e 'öwegoa (i forgårs. Himmark). overhovedet  :  öwe e 'ho·j 'væk. overhæng  :  de æ 'såndt et 'öwehæng mæ dæm (= de kommer rendende hele tiden). overhånds  :  hand æ 'öwehånds 'døghte (overmåde dygtig); de hæ blöwn 'öwehånds (= for meget). overkoste  :  de ska 'öwekostes mæ en 'kalkkost (kridtes, kalkes. Himmark). overkørt  :  e 'hæst va 'öwekjö (= blevet løs i koderne ved for hårdt arbejde, om ung hest). overlang  :  de 'kömme 'nåk öwe'lang (= efterhånden). overlig  :  hand 'plöje få 'åw·l (han pløjede for overlig, ikke dybt nok); di 'lo så 'åw·l (de lå så højt oppe); 'o·l (Nordals). overlægs  :  se aflægs. overmodig  :  hand va 'öwemu·re (Himmark). overrok  :  en 'öweråk (overfrakke). overrokfikke  :  'öwråkfek· (frakkelomme); go 'u i e 'frangol å 'tæj 'mues 'snopdugh, dænd 'leghe i min 'öwråkfek· (gå ud i forstuen og tag mors lommetørklæde, det ligger i min frakkelomme. Nordborg). overstået  :  'öwestånden. oversvøb  :  'öwesvöf (avner og småhalm, som blev blæst væk over soldet, når kornet blev renset). overtids  :  'öwetis (= for sent); de va 'oldti 'öwetis inden di kam 'jæm; de æ 'öwetis å go mæ 'stråhat 'no i e no'væmbe. overtraden  :  'öwetröje (= for meget, for galt). ovre (1)  :  oldfa å 'oldmå di 'bu·j 'öwe o e 'ophold. ovsen  :  se oksen.