| | ubehamsk | : | 'ubehamsk (uhåndterlig, ubekvem); de æ en 'ubehamsk 'tengest å slef 'rondt mæ. |
| | ubehjælpelig | : | 'ubejælple (hjælpeløs). |
| | ubehøvlet | : | 'ubehöwle. |
| | ud | : | u; hand æ kommen mæ e 'ka·gh 'u (er kommet ud af ovnen med hvedebrødet, ikke med rugbrødet, som skal bage meget længere, se halvbagt). |
| | udbrudt | : | 'ubråt (udslæt, forkølelsessår). |
| | uddør | : | e 'udö, 'odö (fordør. Mjang). |
| | ude | : | 'u; e 'kal· (kalvene) gek 'u· i e 'maj; di hæ væt 'u· (i Sønderborg) å 'fo· e 'håndtro (forlovelsesgaven). |
| | uden | : | 'u·n, urren; 'u·n 'om. |
| | uderlig | : | 'orrel; æ vel 'it 'gjæn· se 'orrel o e 'bængk (yderst på bænken). |
| | uderst | : | 'urrest (yderst). |
| | udfokket | : | 'ufokke; de æ 'fæjt som hand 'oldti hæ sæj 'ufokke (udstafferet, vel pyntet som »fokken«, det sidste neg). |
| | udgroet | : | hand va 'ugru·j eller 'ugro·j (forvokset, efter tysk ausgewachsen i samme betydning). |
| | udkelet | : | 'ukellere eller 'ukæ·le (pyntet med lister med »kehl« = hulning). |
| | udketlet | : | hand æ blöwn 'ukætle (smidt ud). |
| | udklædt | : | di va 'uklæ (nytårsaften og helligtrekongersaften). |
| | udkusket | : | hand æ blöwn 'ukoske (sat på porten). |
| | udladt | : | 'ulat (kåd, overgiven, tysk ausgelassen). |
| | udlevet | : | 'ulöwe (gammel). |
| | udlæg | : | 'ulegh (mark, hvor der er sået græsfrø). |
| | udpillet | : | 'upe·ld (pillet ud). |
| | udrevet | : | e 'vænskåp æ 'uröwn (venskabet er gået over styr, tysk ausgerissen). |
| | udrumlet | : | (om vognhjul) dænd va 'uromle (slidt) i e 'bøsneng; en 'uromle 'jak· (slidt jakke); et pa 'uromle 'skue (sko der er gået godt til). |
| | udslag | : | 'uslaw (udslæt, se også udbrudt); no hæ do fåt 'uslaw e'gjæn! |
| | udspil | : | de va ve e 'uspel mæ ham (lakkede mod enden). |
| | udstafferet | : | 'ustafie (Brandsbøl), 'usta'fe, 'ustafeæ (Himmark). |
| | udtaklet | : | 'utåkle (udhalet). |
| | udtale | : | hand hæ jo 'engen 'utå·l (om præst taler ikke højt nok). |
| | uforstandig | : | 'ufåstå·nde. |
| | uforstandighed | : | 'ekken (sikken) 'ufåstå·ndehe. |
| | uforventende | : | 'ufåvindtend (uventet). |
| | ug | : | se åg. |
| | uge | : | en 'o·gh, flertal 'o·ghe. |
| | ugle | : | en 'o·ghel, flertal 'o·ghle. |
| | uglegab | : | et 'o·ghelgaf (hul i gavlen, hvor uglen kan flyve igennem). |
| | uglehoved | : | dit 'o·ghelho·j! (skældsord). |
| | uhands | : | 'uhands, 'uhandsk, 'uhangs (ubekvem, ubehjælpelig). |
| | uhumsk | : | 'uhomsk (grådig); hand va en 'uhomsk 'ka·l ve e 'desk (bordet). |
| | uklar | : | di raght 'ukla (blev uenige). |
| | uladelig | : | hand æ u'la·le (utilfreds, pirrelig, støjende). |
| | uldento | : | se oldenborre. |
| | uldgræs | : | 'uldgres (kæruld. Brandsbøl). |
| | ullefis | : | se ulvefis. |
| | ulvefis | : | en 'ollefis (svamp, støvbold, også kæle- eller skældsord). |
| | unden | : | 'onden (middagsmad). |
| | under (1) | : | et 'vunde; de æ 'engen 'vunde (det er ikke så sært); æ tændt 'vunde (undrede mig); 'vonde. |
| | under (2) | : | onde, 'unde (Nørherred), ynde (Sønderherred); hand völ 'gjæn· go 'fålk ynde e 'öjn (indsmigre sig). |
| | underbarlig | : | 'undebå·le (Brandsbøl, Himmark), 'yndebå·le (Kettingskov), 'yndebå·let (Augustenborg, mærkelig). |
| | underbukser | : | 'onde- eller 'yndebåws. |
| | underforet | : | 'undefuere (også falsk. Himmark). |
| | underhånden | : | onde'hå·nds, ynde e 'hå·nd 'væk. |
| | underjogt | : | hand æ 'årnle onde'jåght (underkuet, tysk underjochen). |
| | underkørt | : | 'ondekjø (Nørherred), 'yndekjø (Tandslet, kørt over). |
| | underlig | : | 'vundle; de va 'it så 'vundle (det var ikke så ringe). |
| | underrok | : | en 'ynderåk (underskørt); e 'onderåk hænge 'næn (Stevning). |
| | underskov | : | 'ondeskåw. |
| | underskørt | : | 'onde- eller 'yndeskywt, 'ondeskjøt. |
| | understukken | : | 'ondestokken (undergroet; et får er understukken, når den nye uld om foråret begynder at vokse og skubbe den gamle løs). |
| | undertøj | : | 'onde- eller 'yndetöj. |
| | undervætte | : | 'undevæs (overnaturligt væsen, »underjordisk«, også om barn, der er for lille af vækst). |
| | ung | : | 'ong, 'ønge, 'øngst, dænd 'øngest. |
| | unge | : | et 'ong·; et 'nutte 'ong·; et få'tro·t 'ong· (forkæ-let barn, se fortrukket); 'try 'na·te 'onge (tre snavsede unger). |
| | upar | : | 'upa (umage, om sko, strømper osv.). |
| | uro | : | 'urue, u'rue. |
| | urolig | : | u'ru·le; et u'ru·le 'ba·n. |
| | urt (1) | : | en 'ywt, flertal 'yw·te. |
| | urt (2) | : | ut (ølvæsken, før gærtilsætningen). |
| | urtekost | : | en 'ywtkost (Midtals, Sønderherred), 'ywkost, 'ykost (Nørherred, buket). |
| | uryd | : | u'rö, 'uröd; å law 'uröd. |
| | uråd | : | et u'rås; de va nåwe u'rås 'knæghte. |
| | usattes | : | di va 'jawnle u'sa·tes, 'læp u'sa·tes, (uvenner; se »lap«). |
| | utidig | : | u'ti·re (Brandsbøl), u'te·re (Himmark), u'tiere (Sydals) (uartig, ikke til at styre). |
| | uvejr | : | et 'græ·sight 'uvæ; no kømme dæ et u'væ·! |