A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) nabo  :  eks. se bygge. nabolag  :  'na·bolaw; de 'bræ·nd i e 'na·bolaw (det brændte i nabolaget). nadver  :  'na·re (aftensmad). nagen  :  se nøgen. nagenmette, -vætte  :  se nøgenmette, -vætte. nap  :  et 'nap (en lille skål, tysk Napf). napoleonskage  :  se cremesnitte. naptang  :  en 'naptang (knibtang). narre  :  no æ vi 'narre (snydt, ude at svømme). nase  :  'na·s; e 'bøön di nas 'rondt (sidder og fedter med maden); no hæ do e'gæn 'na·st ve 'old·mos 'skåsten (nu har du igen griset dig ved bed­stemors komfur). natet  :  na·te (snavset, fedtet); de æ et 'na·te 'væ· ­(fug­tigt vejr); 'try 'na·te 'onge (tre snavsede ­unger). nathylle  :  'nathöl· (nathue, også skældsord). natkappe  :  'natkap· (hovedbeklædning som festpynt for kvinder). natkappe(s)kurv  :  en 'natkap(s)kårre (kappekurv, til at medbringe »natkappen« i til gilder). natmare  :  e 'natma· eller 'natmål (mareridt); æ hæ 'hå e 'natma·. nave  :  naw; e sku· di nawe (skoene trykker). ned  :  ni· eller 'næn; 'höjt 'op å 'heæ 'næn (op og ned); e 'læ·f (snippen på kjolen, se læbe) hænge 'næn. neddel  :  nel, nelle (irritabel, galhovedet); ka'trinnå va e let 'nel. nede  :  'ni· eller 'næn; hon hæ væt 'næn· å 'fly· (hun har været nede at skumme mælken, se flyde); e 'krå·ghmånd 'serre 'næn· i e 'kæ·ld (»krog­manden« sidder nede i brønden, se krog­mand). nedenunder  :  hand hæ gawn 'næn unde å 'jæm (nedenom og hjem). nederlig  :  'næ·l (lavthængende, fx om en gren); e 'hæst geæ få 'næ·l mæ e 'ho·j (hesten går for lavt med hovedet). nederst  :  di 'næ·st - di 'bæ·st, di 'mettest - di 'fettest, di 'åwest - di 'gråwest (de nederste - de bed- ste, de midterste - de mest fedtede - de øverste - de groveste, siger grævlingen om brombær­rene). nedrutsjet  :  'ni·rysse. nedslag  :  et 'ni·slaw (af lyn). neffer  :  se niffer. negel  :  hand trænge 'te å 'fo e let 'neghel (at blive rykket i ørerne). negelinsk  :  e 'stu·l æ blöwn tæm·le neghe'li·nsk (stolen er blevet temmelig løs i det). negelsebånd  :  'ne·ghelsbond, 'ni·ghelsbond (halmbånd til at binde neg med); vi sku hå e 'ne·ghelsbond 'bonden 'føst. negle  :  å neghel, nekkel 'o· (mase på, anstrenge sig); de æ 'esseldt som han neghle 'o·; e 'skru·gh (skruen) hæ neghle sæj 'sjel 'lø·s (har arbej- negletøj  :  'neghel- eller 'nekkeltöj (håndarbejde). negotiere  :  å negå'sie; hand æ 'u å negå'sie (ude at ­handle). nejt  :  e 'li· fek et 'næjt (leen fik et strøg af skærpe-ren). nel, nelle  :  se neddel. nem  :  'næ·m, 'næ·mt (Nordals), 'nem, 'nemt (Sydals); de æ 'it· 'næ·mt å gy dæm te 'ma· (det er ikke nemt at gøre dem tilpas). net (1)  :  næt; de æ 'næt (det er pænt, smukt, behageligt); de se 'næt 'u (det ser godt ud); de va end'da nåwe 'nætte (det var betydeligt rarere). net (2)  :  et 'ne (fiskenet), flertal 'ne; 'u å sæt 'ne. nidder  :  se gnidder. nide  :  se gnide. nidepæl  :  se gnidepæl. niffer  :  neffe, næffe (elm); et 'skaf åw 'neffetre (et skab af elmetræ). Se Sønderj. Stedn. V s. 148 Nifferstykker (Kegnæs), s. 161 Niffersløkke (Lysabild). nik  :  et 'nek; et let 'nek (et lille blund). nikke  :  å 'nek·; hand æ nekke 'hæn (faldet i søvn). niks  :  neks (fornærmet, sur). nip  :  de va o e 'nep (lige på nippet). nippe  :  å 'nep· (nippe, plukke). niske  :  å 'nisk· (gnide, vaske); di 'niske e 'sær·k (de ­vasker særkene). nistre  :  'niste (ryste); hand 'nistre o e 'ho·j. nive (1)  :  å 'ni·f; æ 'ni·f ham i e ka'daws (jeg kneb ham i nakken); hand 'ni·f en 'sti·n å 'kyt· en (han greb en sten og kastede den). nive (2)  :  se næve. no  :  et 'gåt 'nå (et godt nummer; måske fra for­kortelsen »no.«'). nod (1)  :  et let 'nå te å slo 'i (lille stift). nod (2)  :  et let 'nå (lille skål; Brandsbøl, nedertysk Not, øsekar). noddertokkel  :  hand æ et 'reghte 'nårretåkkel (et værre spek­takel). node  :  en 'no·; flertal 'no·re (Svenstrup), en 'nu·; flertal 'nu·re (Sønderherred, Havnbjerg). noden  :  nu·n, nu·ren (gnaven, tvær); de va en 'nu·ren 'kvind! nogen  :  'nåwe få 'nåwe (noget for noget!); de æ 'nåwe dæ 'trække (virker tillokkende, smager godt); dæ æ 'nåwe i 'må·k (noget i vente, plattysk ­maken); de æ 'nåwe dæ 'blø·re (noget der giver vand); 'nåwe 'må e jo hå å 'sæj· (have at sige = der må jo være noget om det); hå 'nåwe å hold e 'hænde 'i (have noget at be­stille); de va 'jaw·n 'nåwe få en 'å·nd (det var lige noget for »en anden en«); væn e kå væ 'nåwe (når det (bare) kan være, gå nogenlunde). nogenledes  :  'nåwelerres. nogentider  :  'nåwe 'tie (nogensinde); hæ do 'nåwe 'tie væt i Himmark' nogre  :  å 'någhe (rykke, rokke); dæ æ 'jen dæ 'någhre ve e 'dö (der er en, der rykker i døren); de gö 'vie (ve, ondt) å 'någhe ve en 'lø·s 'tånd (det gør ondt at rokke ved en løs tand); hand 'gek å 'någhere (rokkede) ve e 'tånd. nokkesnare  :  'naksna· (hårdknude; nokkerne er de små kroge på tenens vinger). nokket  :  hand æ en 'någhe 'fy· (en begærlig fyr, en fedtsyl). nop  :  et 'nop (Sydals), nåp (Nordals; knop, filipens); hand hæ et 'nop o e 'hals. nord  :  se nør. nordblus  :  'norblås (Nordals), 'nöblos (Sydals; nordlys). not  :  'no·t å 'fie (not og fjeder; rille). nu  :  no; no ska 'han an (nu er det hans tur). nubret  :  'noppere (om hud). nuldrepind  :  en 'nuldepind (snorevæv). nummer  :  et 'nomme; et 'esseldt 'nomme (en værre en). nuppe  :  no hæ di 'noppe ham (fanget ham). nuttet  :  de va et 'nutte 'ong· (en nuttet unge). nydags  :  'nydaws (nymodens); hand 'æ så 'nydaws 'o·e. nyks  :  nøks, neks (fornærmet, mut, vrangvillig). Nykåd  :  e 'ny 'kå (stednavn, Svenstrup sogn); i e 'ny 'kå 'dæ· va 'bå·de 'tre·skmånd å 'sypi·gh. nyland  :  'nylænde (flertal nyudlagte græsmarker i af­høstede kornmarker). nylig  :  vi va u· ve dæm få'nöls, få'nöjls (vi var ude hos dem for nylig; se også for nylig). nys  :  æ va 'nys eller få'nös i e 'staj (jeg var i byen for nylig). nysgerrig  :  'nysgerre (Nordals), 'nysgjerre (Sydals); do ska 'it væ så 'nysgerre. nysselig  :  en 'nysle 'pi·gh. nystre  :  å 'nyste (nyse); hand va så få'kjøld, hand sa å 'nyste (han var så forkølet, han sad og ­nyste). nytle  :  å 'nøttel (lave huggehus- eller husflidsarbejde); e 'bu·nd (bonden) hand 'nøtle. nytte  :  å 'nøt· (udnytte). nyttelig  :  en 'nøtle 'kompen (en, der er dygtig til husflidsarbejde, se kumpan). nyttelsetræ  :  'nøttelstre (gavntræ); hand ho 'möje 'nøttelstre 'lo·j (liggende). nytårsaften  :  ny·s'åwten. næb  :  et 'nef; e 'nef o e 'ska· (næbbet på skaden); hand ska hå sit 'nef i 'oldteng (stikke sin næse i alt); hå e 'nef i e 'nak· (have »næbbet«, kasketskyggen, i nakken som værn mod solen). næbben  :  'neffen; do ska it· væ så 'neffen eller 'neffen­fengre! (pilfingret). næbre  :  hand 'serre å 'nefre ve-e (han sidder og stikker til det (maden)). næffer  :  se niffer. nælde  :  en 'nald·, flertal 'nalde; 'klå·gh 'höns gö 'å i e 'nalde. nænnelig  :  'nænd·le (nænsom); hand va 'oldti 'nænd·le öwe sin 'hæ·st. nær  :  neæ, næ·; hand kam få 'næ· o e 'bi·l; hand ho 'neæ rænd sæj en 'staw i e 'lyw; di tåw sæj e 'fæjt 'neæ. nære (sig)  :  'næ· sæj, 'neæ sæj (nære, værge sig, også er­nære sig); hand ho 'sva·t ve å 'næ· sæj; hand æ u om å 'neæ sæj (ernære sig; »ude om at skrabe til sig«). nærhånd  :  'næhend (nærmer, om den hest, der går til venstre; sammenlign frahånd). nærig  :  'neære; hand va så 'neære te hand ku 'it 'ond· sæj 'sjæl e 'föj· (at han ikke kunne unde sig selv føden). nærlig  :  'næ·le (= tæt på). nærre  :  se gnidder. næse  :  en 'ne·s; hand 'hæ kon åw e 'ne·s i e 'mond (fra hånden i munden); hon 'kømme 'åw å 'te å sætte e 'ne·s o e 'vinde (kommer af og til og sætter næsen på ruden); æ steldt e 'ne·s ætte... (satte næsen op efter). næselang  :  et 'ne·slang (øjeblik); vi kånd 'it 'kom· 'væt 'ne·slang (vi kan ikke komme hvert øjeblik, fra tysk alle Naselang). næsle  :  e 'hæst dænd 'nesle law dænd gek 'næn a e 'bjerre (hesten snublede, da den gik ned ad bakken; vel egentlig »gik på næsen«). næve  :  en 'ni·f. nævefuld  :  et 'ni·ffuld 'kvan (en nævefuld korn). nævse  :  å 'nöw·s (klø, kradse, gnubbe sig); hand 'serre 'möj· å 'nöw·se sæj (han sidder meget og gnubber sig); hon 'nöw·se sæj mæ e 'særk (hun ­gnubbede sig med særken). nøbbes  :  'nøppes (Brandsbøl), 'neppes (Tandslet - ­Mjang - Skovby; kugle til at trille med, ­mar­morkugle; andre steder i Sønderjylland hedder de 'løppes; også = penge. - Den store glas­kugle hedder 'peknøppes). nød  :  en 'nö, flertal 'nörre; væn dæ æ 'månne 'nörre, vi så 'tit 'spörre, e 'pighe blywe 'narre - di ska 'u å bæj te 'farre (når der er mange nødder, vi så tit spørger (hører), pigerne bliver narret - de skal ud at bede til fadder). nød  :  å væ i 'nöj (være i nød). nødde  :  en 'nyrre (stor trækølle uden beslag). nøddehoved  :  et 'nyrreho·j (vrøvlehoved; Almsted, ikke Nord­als). nøde  :  å 'nöj·. nødekop  :  et 'nöj·kåp (den sidste kop kaffe; se kråde-kop). nødled  :  et 'nölæj (til at samle en brusten (sprungen) kæde). nødt (til)  :  de kømme æ 'nø te (det bliver jeg nødt til). nøgen  :  'na·ghen; å 'deæ 'ståw hon sen i e 'ba 'na·ghen 'skind (og der stod hun så i det bare nøgne skind, splitternøgen). nøgenmette-vætte  :  e 'na·ghenvæt, 'na·ghenmæt, flertal 'na·ghenvætte (bænkebider). nøgle (1)  :  se løgle. nøgle (2)  :  et 'noghel (garnnøgle; dørnøgle se løgle); hand hæ et 'noghel i e 'æ·nd (»har et garnnøgle i ­enden« kan ikke sidde stille); et 'noghelnek (et kort blund); et 'noghelstræk (en kort stræk­ning). nøglegab -hul  :  se løglegab. nøgne børn  :  'na·ghen 'bøön (»nøgne jomfruer«, høsttidløs). nøgtern  :  'nøghten; hand blöw 'nøghten (ædru); et 'nøgh­ten 'kal (nyfødt kalv, som endnu ikke har fået mælk). nöj  :  et 'nöj (spidsen af hesteskosøm, som smeden nappede af; de brugtes i gamle dage til at slå på træskokramper). nøje  :  hand æ 'galdt 'nöj· (nøjeregnende); 'nöw· o e 'kåndt (i sidste øjeblik); de æ 'fæjt 'nöwt så 'vit e'no (det er knap så vidt endnu); æ 'tænke e hatte (hartad) 'nöwt (det tror jeg næppe); hand kam 'nöwt 'ind a e 'dö (han kom næppe ind ad døren); de va 'nöwt 'nåk! (næsten for lidt). nøjes  :  do kånd 'nöjs (du får ingenting); å 'nöjs e 'hongeföj (hungerføde). nør  :  nö; te 'nös (mod nord); e 'hund rend 'nöra (hunden løb mod nord). nørredør  :  e 'nö·dö. nøvt  :  nöwt (knap); de va nöwt nok. nå  :  di 'no·j e å, 'dæm dæ blöw 'hænd ve 'lys, mæn de blöw da 'å 'åwten 'få dæm (de nåede det også, de der blev hængt ved lys, men det blev da aften for dem). nåd (1)  :  se nod. nåd (2)  :  en 'nå·t (søm, kant); en 'nå·t te en 'råk (en hvid kant om kraven på en kjole, tysk Naht). nåde (1)  :  di serre o e 'no·j (de sidder på nåden, dvs. af nåde). nåde (2)  :  en 'nåt, flertal 'nå·te (sølvfisk, sølvkræ). nådig  :  'no·je (tam, tillidsfuld); 'si 'heæ vo dænd æ 'no·je 'dænd 'kat (se her, hvor den kat er tam); do kå 'gåt 'klap· e 'bål, dænd æ 'galdt 'no·je (du kan godt klappe tyren, den er meget tam); o e 'harrest blywe e 'flåwe så 'no·je te en 'sna·t kå 'klap· em (om efteråret bliver fluerne så tamme, at man næsten kan klappe dem). når  :  se ven.