A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) e  :  foransat bestemt kendekord, e 'månd, e'ku·n, e 'ba·n. ebag  :  e 'bagh (bagved). ebagefter  :  e'bagh, ebagh'ætte; 'liså 'læng· som e 'lær·ke di 'sønge 'fö 'kyndemes liså 'læng· kømme di 'te å 'ti· ebagh'ætte. ed  :  ie; å legh 'ie åw (aflægge ed). edderdun  :  'erredu·n. eddike  :  'er·k. effen  :  'effen, 'e·fen, 'e·fens (lige for et øjeblik siden); 'effen 'stry·gh hon 'u a e 'dö (hun strøg lige ud ad døren). efter  :  hand kam 'ætte mæ. efterføget  :  'ættefåghen (føget til med sne). eftergrøde  :  'ættegröj· (anden gang høslæt. Himmark). efterkost  :  'ættekåst (andendagsbryllup). eftermand  :  'ættemånd. eftermiddag  :  'ætte'merra. eftersat  :  'ættesæt i 'ar·be, 'gja·ld (begravet i arbejde, gæld). efterstrengt  :  'ættestrend; hand blöw 'ættestrend (han kunne ikke klare betingelserne, havde kreditorerne rendende på døren). eftersvat  :  et 'ættesvat (efternøler. Himmark). eg  :  en 'i·gh; 'i·gh fro e 'rue - 'bø·gh fro e 'tåp - å e 'pighe fro 'unde å 'op (skovkarles leveregel. Himmark). ege  :  e 'jeghe i e 'ju·l, nyere 'æghe, 'eghe. egel  :  'eghel, flertal 'eghle (istap). egen  :  vi 'geæ· o 'æjn 'hå·nd (vi går på egen hånd, ­alene. Brandsbøl); dæt 'æjnt (deres eget). egensindig  :  hon æ 'værken 'e·ghensinde hælde 'tveæ mæn va hon 'vel det 'vel hon (se tvær). eggede  :  'eggede - 'meggede 'se· - 'åffel 'dåffel 'domme 'ne· - 'katten 'sprut - no er e 'slut - do ska 'ut ­(tælleremse. Himmark). egle  :  'æ·ghle (yppe kiv). egn  :  æjn; de æ 'it 'nåwe o e 'æjn (der er ikke noget på det sted). ekken  :  se »hvilken«. eksamen  :  æk'så·mel (Himmark). ekse (1)  :  han blöw 'ekse (irettesat. Brandsbøl). ekse (2)  :  e juel ekse (hjulet blev bøjet). elendig  :  'e·lænde (Himmark); hand blöw 'regte så ­'el­lænde (utilpas. Brandsbøl), e'lænde (Sydals). ellelys  :  'ællys (vættelys). eller  :  'hælde. ellers  :  'essen (Himmark), 'æjsen. ellevild  :  'ællevild (Himmark), 'ældevild. em  :  se dem. emme  :  å 'i·m; e 'brelle 'i·me law æ kam 'ind (brillerne emmede, duggede, da jeg kom ind); e 'vindere kånd 'å 'i·m (vinduerne kan også emme). emploi  :  et am'plåj (stilling, embede, fra fransk, se am­pløj). en  :  jen, jit; vi kå da 'sawt hå en 'jen, et 'jit (vi kan da sagtens have end(nu) en, et); 'jit å 'å·ndt (et og andet); 'it 'jit 'oa (ikke ét år). endda  :  de va jo ænd'da (det var jo slet ikke så dårligt. Himmark). ende (1)  :  en 'æ·nd; eks. se tand. ende (2)  :  å 'æ·nd, 'e·nd; æ kå 'it 'æ·nd-e (jeg kan ikke ­overkomme det); hand ænde 'åw mæ-e 'ar·be (han skynder sig at blive færdig, sløser med ­arbejdet); de 'æ·nde (bliver til noget. Almsted); vi æ·nde 'op (pløjer den sidste fure. Holm). endeklemt  :  'æ·ndklæmt (i knibe). endnu  :  e'no; e 'is æ kon 'vå·gh e'no (isen er kun tynd endnu). ene  :  en 'ænne 'jen (en enkelt); et 'ænne 'pa (et enkelt par); hand 'kam får-es 'jænne (ene og alene af den grund; af »for des«, hvor »des« er en gammel ejefaldsform af »det«); (af gammeldansk enigh = eneste). eneste  :  'jænnest, jennest. enig  :  de æ di 'jenne eller 'jens 'om. enlig  :  'jæn·le. ens  :  'jens (ens, enig); 'de blöw vi 'haste 'jens om (det blev vi hurtigt enige om. Himmark); de 'ly· 'jens (lyder ens). er  :  se være. erre (1)  :  hand ærre ham 'op (opirrer, tirrer); dæ ska 'it· möj 'te få o ærre ham 'op. erre (2)  :  en 'ærre (knibe); sekken 'ærre æ va 'i (Himmark). ese  :  å 'e·s (sætte madding på fiskekrog); æ 'e·se. esk  :  en 'esk (asketræ, eks. se bøg. Nordals); en 'ask (Sydals). eskeble  :  en 'æskeble, 'eskeble (firkantet stykke blår­garnslærred, som man strøede aske på og hældte vand igennem, når man »bygede«, va­skede med askelud, se byge). eskeløgle  :  en 'æskeløghel (»askenøgle«, asketræets frø, som godt kan minde om en nøgle). essel  :  essel, esseldt, issel (Kegnæs) (»vældig«, »forfærdelig«); et 'esseldt 'ma·s; et 'esseldt 'jölp; di ho 'esseldt månne 'pæ·ng (de havde for­færdelig mange penge); de æ 'esseldt som di 'kånd (det er vældigt, som de kan; i Mellem­slesvig hedder det elst; måske hører det sammen med engelsk elfish, af elf, alf); hon 'ho nåwe 'essel 'åjeknurre (åreknuder); if. Feilberg hører ordet måske sammen med mellemslesvigsk elst. Det kommer dog snarere af tysk ­eselig, afledt af »æsel«, nedertysk esel. Marie Bjerrum). estimeret  :  æste'me·æ (anset). evekke  :  se ihvilket. evner  :  et 'öwne (plovhammel. Himmark).