A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) rabaldre  :  å ra'baldere (slå i stykker). rabundus  :  no æ hand gåwn ra'bundus (nedenom og hjem). rad (1)  :  'dænd 'hæst æ 'gåt i 'raj (godt i stand. Himmark); 'snak· en 'raj 'hæn (sige noget, der ikke passer; se buntet). rad (2)  :  ra·j, 'ra·je (snart - snarere); de æ 'ra·j 'gøe (hurtigt gjort. Kettingskov); de æ 'ra·je 'bæ (det er bedre). radau  :  sikken ra'dau (ballade). raffineret  :  en raffe'neæ 'kompen (en træsk person. Himmark; se også kumpan). ragat  :  en ra'gart (høj, lang person, »spektakel«, plattysk Ragaat). rage  :  'ra·gh; de raghe 'op (det slipper op); di raghe 'ukla (uklar); di raghe 'åw (rager af brættet i »pot«, bankospil); de gæ i 'ragh'sple·n (fuld­stændig i stykker). rakke  :  hand 'geæ å 'rakke i e (slider i det. Lavensby). rakker  :  en 'rakke; (også kortspil) 'rakke mæ 'væ sin 'tromf. rakkerere  :  rakke'rie (gøre larm. Brandsbøl). rakkerpotte  :  en 'rakkepåt (skæmtsomt skældsord - en, der ikke kan blive færdig). ram  :  de va en 'ram 'jæn (en ram én, om snaps; også om person modbydelig). ramade  :  hand brughe 'engen ra'ma· (fornuft; måske sammenblanding af ræson og 'ma· (måde, se dette)). rambour  :  ram'båwe (alsisk surt æble); 'skre· (skrælle) et ram'båw (se skræde); grö·n, 'röj· ram'båwe (de røde var bedst at spise). ramle  :  å rammel 'o· (banke på); 'rammel o e 'vinde; di 'kam å rammeld 'o· e 'jåw·s å få'to·ld te de 'bræ·nd i e 'na·bolaw; hand ramle 'o· dæm (mødte dem); e 'vu·n æ ramle 'sammel (vognen er gået i stykker). ramme  :  en 'ram· (bort). rammeskørt  :  et 'ram·skjöt (underkjole med bort). ramolsk  :  ra'molsk (larmende, desperat. Lavensby; af tysk Rumor') rampe  :  en 'ramp (madkasse). rams  :  nåwe 'vær· 'rams (dårlige varer). ramsherred  :  'ramserl (gade, hvor de fattige boede); de va en 'kaklon i 'ramserl dæ 'sprang (der var nemlig stjålet pinde, og så havde man lagt krudt imellem! Himmark). rande  :  di ska 'u å rånd 'op (rense grøfter op). rane  :  en 'rå·nd (stænget, hvor hønsene sidder; Alm­sted). rappe  :  rap 'gjes (plukke gæs); rap e 'mu 'åw (berappe muren); 'rap dæj! (skynd dig!) rappedask  :  rappe'dask (skænd, klø). rarietet  :  råre'te·t (delikatesse, lækkerbisken. Brands­bøl). rask  :  hand æ en 'rask 'månd; et 'rast 'agh (en rask kørsel). rasle  :  å rassel 'sammel (falde sammen); hand rasle 'sammel (besvimer); et 'hus kå 'å rassel 'sammel. raspe  :  'rasp· (skurv i hests haseled). ration  :  re'su·n; di 'feæ (får) dæ re'su·n. ratte  :  'rat· (tørre); la e (tøjet) no 'ba·re 'hæng· å rat 'åw (dryppe af; se også drybe). rave  :  de 'rawe 'it så 'vit (spiller ikke så stor rolle). reb  :  et 'ri·f. rebe (1)  :  e 'hönsbæ (ribsene, se hansbær) serre i 'lang· 're·fe (sidder i lange klaser, tysk Rebe). rebe (2)  :  se ribbe. rebslagerbane  :  e 'ri'fsleba·n (Sønderborg). red  :  de æ 'ri·t te (ligetil); vi hæ 'ri·t 'te (har det nemt, praktisk); de æ 'sna·t 'å de 'riest (det er næsten også det letteste). redde  :  se redne. rede (1)  :  en 'ri·e. rede (2)  :  de hær æ 'engen 'ri· 'o· (det ved jeg ikke). rede (3)  :  han æ 'rie· te å 'go·. redne  :  de va 'ham dæ 'rærne (reddede) mæ. regn  :  'ræ·n; væn e se'mændtgål de 'sve·re (sveder) så fæ vi sna·t 'ræ·n; 'ræ·n i 'smøk· gi 'løk· (regn i (brude)smykke giver lykke. Nordals). regne (1)  :  'ræ·n; de 'ræn öwe 'latte (lægter) å 'tagh; de 'ræn et 'pisk 'tæ·sk 'vånd; et 'jawnt 'vånd; »vi bæ vos 'a lisom di 'gö o 'Fy·n« eller »'Kæjnæs« - »'va gö di 'deæ'« »di la de 'ræ·n«. regne (2)  :  han ræn 'it möj 'o-e (regner det ikke for noget). regne (3)  :  å 'ræghen (at regne (med tal)). regnfugl  :  'ræ·nfåwl (regnspove. Brandsbøl). rejs-af  :  ræjs 'åw (irettesættelse); hand 'fek en 'årnle ræjs 'åw. rejse (1)  :  'u å 'ræj·s; ræjs 'åw (også = dø). rejse (2)  :  (om tagtømmer på hus) å 'ri·s - res - 'ri·st - ri·st; vi æ ve å 'ri·s; vi 'res. rejsegilde  :  et 'ri·s'gild·. remedie  :  et ra'me·di (værktøj. Lavensby); ra'me·digh. rende  :  'rænd· - 'rænde - 'ræ·nd - ræ·nd, tryksvagt rænd - rænd; hon vel 'gjæn· hå 'nåwe å 'rænd· mæ (hun vil gerne have noget (sladder) at ­rende med); hand 'rænde; hand æ rænd 'væk; hand hæ rænd sæj en 'stawe i e 'lyw; rænd 'te (støde til, vælte); rænd 'o· (løbe på, træffe); hand 'hæ 'nåwe å rænd 'rundt mæ (løber med limstangen). rendegab  :  e 'rænd·gaf fro e 'tukamme (afløbet fra vaskerummet, se tokammer); e 'råt· (rotten) rænd 'u a e 'rænd·gaf. rendestage  :  en 'rænd·stagh (løbestang, som køerne bindes ved i stalden; lang, tynd person). Rendsborgermarsch  :  'rændsbårre'mars (tynd mave; se også gen­nem­løb, gennemskær). rengøre  :  hand hæ fawn e ka'lu·n 'ri·ngö (fået maven renset). resme  :  de æ da et få'færdle 'ræsme (opløb); dæ 'kam et 'hi·ldt 'ræsme (Almsted). resor  :  en re'sue (amagerhylde; plattysk resor, måske fra fransk dressoir). ret (1)  :  en 'ræt; de va en 'gu·j ræt 'ma; vi fek 'månne 'gu·j 'rætte. ret (2)  :  hand æ 'ræt 'væ·nd (på den rigtige side); de kam do 'ræt 'ætte (det fik du lavet rigtigt); de æ re·t å 'sle·t (det er slet og ret, ligetil); de æ de 're·t (det rette). revl og krat  :  'reffel å 'klat (rub og stub). ribbe (1)  :  å ref 'hö (ribbe hør, rive frøkapslerne af); vi hæ væt 'u å ref 'hö; væn vi reft 'hö; å 're·f e 'ni·gh te 'tagh (ribbe negene til tag; se også hørribbe). ribbe (2)  :  en 're·f te å law tagh o. ridde  :  de 'ritte 'gåt; de hæ 'ritte 'gåt (det skrider, er skredet godt fremad); de æ 'nåwe dæ 'ritte! ride  :  å 'ri· - ri·e - ri· - ræjn; æ hæ ræjn e 'hæst 'te; hand kømme 'riend o e 'ju·l (= cyklende); hand æ 've å ri 'sammel (falde sammen, be­svi­me); 'hi·le dænd 'jen· 'vegh (væg) ri 'sammel 'öwe dæm; hand ri åw e 'staffel (røg af stabelen, gik bag af dansen); æ 'tvi·ld (tvivlede), so pæ 'tække, da ri e 'tagh åw e 'hus. rift  :  et 'röwt (også ryk, jag) et 'röwt i e 'skolde (et jag i skulderen. Lavensby); se også riv. rigelig  :  'righle te 'gawns. rigtig  :  'reghte; så lo hon 'reghte 'lø·s (så begyndte hun rigtig at snakke). rik  :  e 'höns hæ flåwn te 'reks; kom te 'reks (komme til bords, blive bænket; se også bøtterække, ­fadrække). rikke  :  å 'rek· (hegne, sætte rækværk op); di va u· å 'rek· få e 'kvæje (kvierne). rime  :  de 'rim sæj (det passer). rimelig  :  de æ da 'rimle, 'rimlet. rimle  :  remmel 'op (trevle op, også snakke meget); 'remmel e 'hu·s (strømpen). rimlegarn  :  'remmelga·n (1) trevlegarn); do kå 'tæj· å rem-mel di 'jæ 'hu·s op, så gi de 'remmelga·n; 2) en blomst, spiræa, mjødurt). rimling  :  en 'essel 'remling (en lang smøre). ringe  :  'reng· - 'renge - 'ri·nd - 'rind; hand hæ 'høö de hæ rind te 'kjer·k (har fået nys om en ting. ­Lavensby). ringorm  :  'rengelwårm. rispe  :  vi ska hå 'stæjt 'respe (ribben); 'su· 'respe. ritse  :  rits en svalstek (stryge en tændstik). riv  :  dæ æ 'ri·f 'om e (rift om det. Himmark). rive (1)  :  'ryw·; 'ryw· å klø 'sammel (samle sig); hand kå ryw 'ånde 'mæ (rive andre med); hand kå 'fæjt ryw e 'åw sæj (få det sagt); ryw 'om sæj (tage fat); vo 'dænd 'dræ·ng dågh kånd ryw 'te sæj! 'de 'blaj hæ e 'bøön röwn 'u (det blad har børnene revet ud); de æ röwn 'u mæ dæm (gået over styr). rive (2)  :  en 'ryw·; vi 'værre (vender, se hverve) e 'hy· mæ en 'ryw·. riveskind  :  et 'rywskind (vildkat, om pige). ro  :  rue; hand gi 'væ·ken 'rest hælde 'rue. robust  :  ra'bust. rod  :  en 'rue (eksempel se eg). rodvand  :  'ruevånd (regnskyl, der trænger ned til rød­derne). roe  :  en 'ro· (Brandsbøl), 'rue (Almsted), flertal 'rörre; å hak 'rörre. rog  :  et 'rågh (fygning); de va et 'esseldt 'rågh e'jåw·s. roge  :  en 'rå·gh; en rågh 'kvan (en hob tærsket korn med avner). rok (1)  :  en 'råk (kjole); en 'råk ho 'tu· 'di·l - et 'fårmæt å et 'skjøt (en kjole havde to dele, en bluse og et skørt, se formet; tysk Rock). rok (2)  :  se spindehjul. rolig  :  'ru·le. ronnefugl  :  se rønnefugl. ronnefus  :  en 'ronnefus (skarp omgang, stærk snaps). ronnevædder  :  en 'ronnevæ (vædder, buk). rose  :  en 'ros·, flertal 'rosse (eksempel se jugere). rosenbed  :  et 'rosbæj. rosentræ  :  et 'rostre·, flertal 'rostrærre; e 'rostrærre æ 'fyldt mæ 'kråf (utøj, se krof). rotbagge  :  rotte'bakke (kålrabi; sammenlign svensk dia­lekt rotabagge, tysk rote Backen = røde kinder). rotte  :  en 'råt· (eksempel se rendegab). rottehale  :  'råt·ho·l, flertal 'råt·holle (nyere -ho·le, små fletninger). rottekrudt  :  'råt·kru (arsenik). rottensvans  :  en 'råttensvans (pisk med kort snert, fiskebenspisk). rubbe  :  å 'rop sæj (1) skynde sig, 2) klø sig); 'rop dæj no 'let! de æ 'esseldt som dænd 'dræ·ng hand 'roppe væn hand 'hu·ste (river i halsen). rubbehoste  :  de æ 'sårn en 'rop·hu·st hand 'hæ. ruddebagge  :  se rotbagge. ruderet  :  'rurre eller 'rurrere; en 'rurrere 'råk (en ternet kjole). Rudsackplov  :  'radsakplåw (reolplov, plov med forvogn; importeret fra Tyskland). ruflet  :  rofle (ujævn, ru); e 'væj va 'rofle; e 'hænde (hænderne) ku 'å 'sawt blyw 'rofle. rug  :  e 'råw. rullehals  :  en 'rul·hals (klukflaske. Himmark). ruller-og- raller  :  de æ en 'fæj 'rulle å 'ralle (dum snak) hand 'kømme 'mæ. rumle  :  di æ 'li·gh romle 'åw (kørt); 'rommel å 'skrommel mæld 'tu 'batte 'bjerre (mellem to nøgne bjerge = lade en vind gå). rummel-i- tutte  :  en rommel-e-'tue (hjulnavet på en vogn). rump  :  de 'gek o 'romp 'slomp (på bedste beskub); hand 'o· e 'romp å 'stomp (han åd det rub og stub). rumpel  :  et 'rompel (ungsvin). rumpelsvin  :  et 'rompelsvin (= rumpel). rumstere  :  romme'stie, romme'steæ. rund  :  'rondt 'om (= over det hele); hand måsle 'rondt (roder rundt); e 'hæ·st hæ 'gåt åw å kom 'mæ 'rondt i e 'dø·nd (unge, ustyrlige heste blev kørt trætte ved at trampe rundt i tørvedyndet). runs-buns  :  de 'geæ 'ro·ns 'bo·ns som i dænd ka'tu·ns 'pi (= kattuns underskørt) (dvs. uden plan og system. Augustenborg). runsle  :  'rondsel (lave rod, uorden). ruppig  :  'ruppigh (voldsom, fra tysk). ruse  :  dænd 'rus (beruser) 'galdt (meget) dænd 'jæ 'vi·n. ruset  :  et 'ru·se 'væ· (uroligt, stormfuldt vejr). ruskende  :  hand va 'ryw 'roskende 'gal (gal i hovedet). rusket  :  de æ et 'ruske 'væ· e 'daw, nåwe 'ruske 'væ·. rusme  :  et 'råsme (havreaks); et 'håwe'råsme. russepind  :  en 'ryssepind (gennemboret pind, som hør- ­eller blårgarn førtes igennem for at blive ­»russet«, befriet for skæver). rutsche  :  å 'rysse, 'ryssel (kælke); vi 'ryssere 'næn åw e 'bjerre (kælkede ned ad bakken). rutschebjerg  :  'ryssebjerre (kælkebakke); 'deæ ho vi et 'årnle 'ryssebjerre. rutsk  :  hand æ 'rutsk, 'ruts (ødsel). rutte  :  hand 'rutte mæ e 'kra·m. ruttesrattes  :  de 'geæ 'ruttes 'rattes eller 'ruts 'rats (det går, som det bedst kan). rydde  :  å 'rø; di æ 'u· å 'rø (rydde træstød); 'de 'krat æ blöwn 'rørre (ryddet). ryde (1)  :  et 'ry· (lavt krat); 'u· i e 'ry·. ryde (2)  :  röj, ry· (areal, hvor skoven er ryddet - eks. Nyrøj, Tandsryde). ryg  :  æ hæ 'undt i e 'røgh. ryge  :  å 'ry·gh - de 'ryghe - ry·gh - hæ 'råghen; di æ råghen 'ukla (blevet uvenner). rygge  :  å 'ry·gh (lægge halm på mønning); vi ska hå e 'hus 'ry·ghe eller 'ry·ght. rygget  :  'ry·ghe (om ko med en hvid stribe ned ad ­ryggen); 're·s dæj 'ry·ghe, dit 'kal æ 'bå·lde (rejs dig ryggede, din kalv er broget, siges i spøg til mennesker = stå op!) ryglæn  :  e 'røghlænding. rygning  :  e 'rø·ghneng (på hus). rylp  :  et 'rølp (opstød); hand ga et 'årnle 'rølp 'åw sæj. rylpe  :  å rølp 'op (få opstød, også småhoste) hand 'serre (sidder) å 'rølpe. rysse  :  se rutsche. ryssepind  :  se russepind. rysser  :  en 'rysse (pige, der ikke opfører sig ordentligt, stor, klodset pige; også kæleord; se rutsche). rysterøv  :  en reste'röw (gammeldags dans). ræbbe  :  å 'ræp· (kvække, om frøer); e 'parre di 'ræppe (kvækkede) 'höjt e'jåw·s (i aftes; se padde). ræbe  :  å 're·f; å ref 'op (få opstød). ræd  :  hand æ 're (se også bange); do ska 'it væ 're få 'vappes (hunden). rægen  :  hand æ en 'ræ·ghen 'jen (han er en, der stjæler, raner. Himmark. Kender nogen ordet') række  :  ræk 'op (række kornet op på vognen); no ­ be­'gynde e 'daw· å 'ræks (nu begynder da gene at blive længere); e 'daw· di hæ 'ro·tes (dagene er blevet længere). ræv  :  hand æ en 'reghte 'röw, hand 'mangle 'kon e 'ho·l (halen); væn dænd 'skorre 'röw dænd 'tu·rre, gi e en 'hoa 'vindte (når den skurvede ræv tuder, giver det en hård vinter); væn e 'röw hæ slæft e 'ho·l öwe e 'stof· (stubbene) så 'dåwe e 'bælle (så duer bælgen). rød  :  röj, flertal 'röj·; en 'röj 'pi (underkjole); æ hæ hæ·ghle 'röj· moffe'disse (jeg har hæklet røde muffediser). røde  :  'rø·, 'rör·; e 'hö (hørren) stæ i e 'rör· (hørren ­ligger i vand for at rådne, før den skal brådes, se bråde). rødhåret  :  'röjhårre. rødken  :  en 'rörken (rød hest. Himmark. Kender nogen ordet') rødkokket  :  'röjkåkke (rødmosset). rødkål  :  röjkol. røgter  :  en 'röjte. rønnefugl  :  'rønnefåwl (bekkasin. Nordals), 'rynnefåwl (Syd­als). rønre  :  en 'hæst dænd 'rønnere (vrinsker. Nordals), 'rynnere (Sydals). røre  :  æ 'gæl (skriger, se gæle) væn do 'rö mæ. rå  :  en 'rå· 'ras (ukogt fårepølse). (Kender nogen ordet eller opskriften'); et 'ro·t 'væ· (et råt vejr). råbe  :  å 'rå·f - 'rå·fe - 'rå·ft - hæ 'rå·ft. råd  :  et 'ro·j. rådden  :  rårn, rörn. råde  :  'nowe å 'ro·j öwe; hand hæ 'ro·je mæ 'skit (vejledet mig dårligt); hon völ 'ra·j i mit 'kö·ghend (hun vil råde i mit ­køkken); 'ra·j (Sønderborg). råppe  :  å 'råp· (plage); hand 'råppe få 'miæ; hold op mæ de 'råppend!