A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) kabak  :  et 'esseldt ka'bak (usselt kammer, faldefærdig rønne, fra nordtysk Kabacke, fra slavisk, jævn­før russisk Kabaku). kadavs  :  se kardus. kaffebrænder  :  'kaffebrænde (bowlerhat. Himmark). kafittelfødder  :  'stæjt 'stårre å ka'fittelförre (»luftsteg og vindfrikadeller«; se storre). kafre  :  'kafre (sidde og drikke kaffe); di 'kafre. kage  :  'ka·gh (hvedebrød). Eksempel se halvbagt. kagl  :  kaghel (skoggerlatter); vå 'na·bo hand ku 'bøgh· en 'kaghel (opbygge en skoggerlatter, smitte alle med sin latter); hand slåw en 'årnle 'kaghel op. kagle  :  'kaghel (skrupgrine). kakkelovn  :  en 'kaklån, 'kaklon. kalde  :  'kold· - 'kolde - 'kold·t - koldt; eksempel se kammerjunker. kalfakter  :  kal'fakte (tjener, plattysk kalfakter, latin calefactor, egentlig »den, som varmer stuen op«). kalfatret  :  kal'faghtre; de blöw 'hi·ldt kal'faghtre (helt ­lavet om, ødelagt. Himmark). kalgå  :  se kålgård. kallun  :  ka'lu·n; hand hæ fawn e ka'lu·n 'ri·ngö (fået maven renset; også fået skældud); dæ æ 'it möje ka'lu·n (humør) i ham; hand hæ en 'gu·j ka'lu·n (et godt helbred); e 'ku· (koen) æ 'it ­'reghte i e ka'lu·n (god stand). kalosere  :  se galoschere. kalv  :  et 'kal, flertal 'kal·. kalvehus  :  e 'kal·hus (livmoderen på en ko. Brandsbøl). kam  :  ka·m; öwe 'jen 'ka·m (på én gang). kament  :  ka'mendt (Nordals), ko'mændt (Sydals, pasning, pleje, også hverv); hand tåw ham i ka'mendt; æ hæ fåt i ka'mendt å få'teæl dæj (måske fra fransk commande = ordre, bestilling). kamis  :  se kommis. kammerjunker  :  'kammejungkere; di smo· (tvebakker) koldt vi 'kammejungkere, di 'stua jet (hed) 'bynde­dræ·nge (se bønderdrenge). kamp  :  kamp (arp i håret på småbørn). kandittel  :  kån'dittel (frisk igen efter sygdom, latin candidus). kanel  :  hand fek ka'ne·l (klø). kanin  :  ka'nennek, flertal ka'nenneke, ka'nengken by­sprog; (plattysk Kanink). kant  :  kåndt; di va kommen o 'kåndt (blevet uven-ner); 'nöw· o e 'kåndt; o e 'höj'kåndt; o e 'sild· kåndt (i sidste øjeblik). kanut  :  en ka'nut, ka'nutte (plattysk Karnute = kammerat). kanøffel  :  hand sat en 'årnle ka'nöffel (ed) 'o·. kanøfle  :  hand ku 'årnle ka'nöffel (klø) dæm (fra plat-tysk Karnöffel, et kortspil). kapellani  :  kaplå'ni (kapellanbolig). kappe  :  en 'kap· mæ 'pots (pynt) 'o· (festhovedbeklædning for kvinder). kapsun  :  kap'su·n (grime til køer). kapulius  :  ka'puljos, ka'puldrios, ka'punnis, kla'bunni (børneleg, omtrent = kroneskjul). kapøjstre  :  ham ska vi hå ka'pöjstre (væltet, »ordnet«; fra plattysk koppheister = over hals og hoved). kardus  :  hand fæk jen o e ka'daws (en på skrinet). karet  :  'vild o e ka're·t (galt afmarcheret). karl  :  en 'ka·l, flertal e 'ka·l (også »mændene«). karle (sig)  :  å 'ka·l sæj (bryste sig). Karlstente  :  karl'ste·t (stednavn, Stevning). karnhus  :  'kamhus (kirkens våbenhus; optegnet i Nordborg, men synes nu ukendt. Af tysk ­Karner = benhus. Man opbevarede her knogler fra kirkegården). karre  :  en 'kå· (kærre, trillebør). karribesjagt  :  å ve o ka'ribesjawt betyder at være »ude at karribesjagt  :  å ve o ka'ribesjawt betyder at være »ude at se på damer«, helst lidt intimt; karribisser = lus. karriol  :  kar'jo·l (tohjulet vogn). Eksempel se giggel­vorn. karriolhest  :  se lykke. kartoffel  :  kan'tøfle (flertal; Sønderborg, sml. botet). karundsle  :  ka'råndsel (irettesætte). karunkel  :  ka'rongkel (lille skur, hvis stråtag gik helt ned til jorden. Mjang). Blev anvendt som forrådsrum m.m. karusse  :  di fange ka'russe i e 'peætre (pæretræet, = er lidt til en side). kasilken  :  ka'silken (= kardus); vi 'tåw ham ve e ka'sil-ken; hand fek 'nåwe o e ka'silken (måske plattysk käselken = lille hus). kasse  :  kryf i e 'kas· (gå i seng). kassere  :  kas'seæ (Nordals), kas'sie (Sydals). kassevogn  :  en 'kasvun (arbejdsvogn). kast  :  et 'kast (det stykke jord, én mand kunne overså med hånden, ca. tre alen i bredden; se også ager); de æ nåwe 'essel 'kast (vindstød) dæ 'kømme (Himmark). kastanje  :  kre'stånd·le (flertal). kaste  :  'ka·st (rense kornet ved at kaste det op mod vinden; senere fik man kastemaskine). kastemaskine  :  'ka·stmaski·n. kasten  :  en 'kasten (kasse, æske); se under cigar; se også kiste. kat  :  håld e 'kat i e 'sæk (have kommandoen, have styr på tingene); mæ 'læm·p kå en fo en 'kat i en 'sæk; 'ky·f e 'kat i e 'sæk; slo 'kat (slå en ­kolbøtte). kathalset  :  'kathalse (overlegen, brovtende, påståelig). katost  :  'katost (plante af Molva-slægten). katsvat  :  do kå hå en 'kat'svat (kattens efterladenskaber, dvs. rend og hop!) katteis  :  'katis (is, som vandet er sunket fra). kattekrelle  :  'kat·krelle (katteperler, frugten af katost). katteskind  :  hæ do 'kat·skind o e 'fenge' (»har du katteskind på fingrene'« = er du ømskindet') katteøjne  :  'kat·öjn (ærenpris). kattun  :  en ka'tu·ns 'pi (et bomuldsunderskørt, se runs- buns). kavaj  :  en ka'vaj (lang, svær frakke; polsk kabat). kavajslag  :  ka'vajslaw. kaverank  :  kaffe'rangk, kava'rangk; hand 'æ så kaffe- 'rangk (har en rank holdning); hand 'serre ­årnle kaffe'rangkt o en 'hæst. kavtig  :  kåwte (om heste kåd, livlig, vælig. Himmark). ked  :  ki·f; æ e 'sna·t 'ki·f; 'ki·f 'i e (ked af det); 'ki·f som en 'kat i 'semp (ked af det som en kat i ­sennep. Almsted); de æ da hatte (hartad) 'ki·ft (det var da kedeligt); kje sig om (bryde sig om). kedel  :  en 'ki·l; e 'ki·l æ låffen (løbet) 'læk (er blevet læk). kejserslag  :  et 'kæjseslaw (kørekappe. Almsted). kejsertaffel  :  kæjse'tå·fel (en alsisk æblesort). kejte  :  e 'kæjt (den forkerte hånd). kende (1)  :  et 'kind· (kendemærke); sy et 'kind· i e 'hånd-tö (håndklædet. Nordals; se også kynde og kyndt). kende (2)  :  e 'blom· hæ be'gyndt å 'kindes (er begyndt at gro); de æ 'alde 'kæ·nd te de æ en 'å·nd slaws 'ga·n (det ses slet ikke). kernehus  :  et 'kjænhus. kesle  :  å kæssel 'tårre (tørv). kessel  :  en 'kæssel (lang stang med pose på enden til at hejse mudder op fra mosen; samme ord som ketsjer, jf. engelsk catch). kigge  :  å 'ki·gh, datid ke·gh; 'ki·gh o·n (kigge på den); kigh 'o·n (undre sig). kigle  :  å 'kighel (fnise); vi 'kighle (fniste) så vi blöw 'hi·ldt 'slatte åw 'gri·n (Mommark). kiglepotte  :  en 'kighelpåt·. kikkegab  :  et 'kikgaf, 'kighgaf (kikhul). kikkert  :  hå 'jen i e 'ki·ke, 'ki·ghe (have én mistænkt). kikser  :  hand hæ 'månne 'dom· 'kikse få (spilopper, dumheder). kilde  :  'kæ·ld (brønd); 'haldt åw e 'dam å 'haldt åw e 'kæ·ld (bare vand). killing  :  et 'kældeng, flertal 'kældenge. kilte  :  di kildte 'op i e 'skjøt· (kiltede op i skørterne). kiltebånd  :  'kildtbå·nd (blev bundet om livet til at kilte skørterne op med). kind  :  se kæbe. kinkhoste  :  'kenkhu·st, 'kenghu·st (kighoste). kippe  :  hand 'kjeppe (væltede) mæ e 'vun (vognen). kirke  :  'kjær·k, 'kjæ·k. kirkegård  :  'kærgå (Havnbjerg), 'kjærgå (Brandsbøl). kirsebærfugl  :  'kjesbæfåwl (kærnebider. Himmark). kissel  :  'kessel, kesse'lissen (ømskindet, kilden). kiste  :  en 'ki·st, en kist se'gha·re (en kasse cigarer; fra tysk, se også kasten). Del af kornlade e håwekist. kjave  :  se kæbe. kjavse  :  'kjaw·s (gumle; se kæbe). kjole  :  en 'kju·l (ikke meget brugt, se rok). kjølder  :  se kælder. klafitsken  :  kla'fisken (Almsted), kla'fysken (Augustenborg; lille dårligt hus, udbygning); hand fek 'jen 'li·gh 'met i e kla'fysken (lige i synet. ­Augustenborg). klage  :  hand 'klawe 'oldti. klappe  :  å 'klap· (banke, fx tæpper); hand hæ klappe 'sammel (er faldet sammen af overanstrengelse); klap 'åw (besøge uindbudt og i flæng, fx kunne børnene nytårs- eller helligtrekongersaften, når de var klædt ud, klap· e ­'nabolaw 'åw = slå dem for noget. Himmark). klapre  :  se klæpre. klar  :  hand hæ 'sva·t ve å blyw 'kla· mæ sæj 'sjæl (klar over). klask  :  slo 'klask mæ e 'pisk·. klat  :  'ba 'klattre (bare fødder, også 'platte (platter). Himmark). klave  :  'kla·f, flertal 'kla·fe (kort bræddestump. Alm­sted); sæt et pa 'kla·fe 'o· (de kunne tages af igen). klavre  :  å klaffe 'op (klatre op). klebel  :  klæffel (knebel i kirkeklokke. Brandsbøl). klemme (1)  :  'klæm· (ildtang). klemme (2)  :  klæm 'o· (klemme på). klese (1)  :  å 'kle·s (kradse); e 'kat vild (ville) 'kle·s mæ; e 'kat 'kles (kradser). klese (2)  :  i 'kle·s (i knibe). kleseri  :  hand hæ 'möje klese'ri (mange genvordigheder). kleset  :  se klisset. klibe  :  se glibe. klik  :  de slåw 'klek. klikke  :  å klekkes, klikkes 'væk (lege skjul, se også forpippe). kline  :  å kli·n 'o· (hænge på, være påtrængende). klining  :  en 'kli·neng (stærk regnbyge). klinke  :  ve do 'it 'klengk (skåle) mæ mæ' klinkemand  :  e 'klengkmånd (drog rundt og klinkede porcelæn). klinkpung  :  'klengkpong (til at samle penge ind i kirken). klisset  :  'kle·se (klæg, om kage, brød); æ hæ fåt 'kle·se 'fenge (jeg har fået klistrede fingre; også e 'jua (jord) va 'kle·se). klister  :  hand hæ 'hå en 'kliste (en fjer på). klod  :  et 'klå (plag). klogskider  :  'klå·ghskirre (selvklog person). klokke  :  en 'klåk· (ur); e 'klåkke di 'geæ (når nogen ­ skæn­­des; da Stinmajs ordstrøm sagtnede, ­sagde hendes mand no 'sjakke e 'vække). Se også vækker.