| | abber | : | affe (hidsig, ivrig, om heste). |
| | abe efter | : | af 'ætte, (efterabe); hand affe 'ætte. |
| | abekat | : | en 'a·fkat (naragtig person). |
| | abel, abelin | : | en a'bi·l (Nordals), abe'li·n (Sydals), (sølvpoppel, bævreasp). |
| | abild | : | 'en 'a·fild, flertal 'a·fild (æbletræ). |
| | abildgård | : | en 'affildgå (frugthave). |
| | ad | : | 'a; vi skal a 'Syndeborre 'te (til S.); kaste noget a e 'væ· (»ad vejret« = op i luften); di må 'sna·t væ 'a (de må snart være ad = være her). |
| | adjø | : | a'djes, a'djøs (farvel). |
| | advokat | : | affe'kå·t. |
| | af | : | 'åw; hand kånd 'it find sæj 'åw mæ-e (han kan ikke affinde sig med det); hand 'tåw 'old· 'åw em (han tog dem alle sammen). |
| | afbanket | : | 'åwbanke (udplyndret). |
| | afbrækket | : | 'åwbrække. |
| | afbud | : | 'åwbåj. |
| | afdanket | : | 'åwdanke (aflagt); æ 'gek mæ hans 'åwdanke 'hat (jeg gik med hans aflagte hat). |
| | afdasket | : | 'åwdaske (gået); no æ hand 'åwdaske. |
| | affer | : | se abber. |
| | affoklet | : | 'åwfåkle (bremset, hidset ned). |
| | affuge | : | e 'nybøghning skal 'åwfåwes (nybygningen skal fuges). |
| | afgift | : | 'åwgywt. |
| | afheglet | : | 'åwhæghle (afstraffet). |
| | afkævlet | : | ''si· å fo 'åwkjæfle (se nu at få kævlet af, hold op med den snak!) |
| | aflagt | : | ''åwloj; e fittes'gild· æ 'åwloj (»fittesgildet« (s.d.) er afskaffet); hon gek 'oldti i 'åwloj 'töj. |
| | aflukket | : | 'åwlot (også strikket færdig, om en strømpe). |
| | aflægs | : | 'åwleghs (blive gammel). |
| | afmaset | : | 'åwmast (forjaget, overanstrengt). |
| | afmorkset | : | 'åwmårkse (slået ihjel). |
| | afmuflet | : | 'åwmofle (overanstrengt). |
| | afrakket | : | 'åwrakke (afmagret). |
| | afresolveret | : | ''åwresål'fe (ekspederet, affærdiget); hand blöw 'haste 'åwresål'fe (bruges vist kun i Nørherred). |
| | afrettet | : | ''åwreghte; hand æ 'gåt 'åwreghte (godt dresseret). |
| | afrækker | : | e 'åwrække (den der rækker negene af vognen). |
| | afrækkervogn | : | di kjö mæ 'åwrækkevun. |
| | afsenes | : | 'åwse·nes (Nordals), 'åwsi·nes (Sydals, om ko) dænd ska 'åwse·nes, dænd æ 'åwse·ne (blevet gold). |
| | afset (fra) | : | 'åwsjet (fro·) (bortset (fra)). |
| | afsides | : | ''åwsis (1. afsides, 2. liggende på ryggen, fx under en besvimelse, også om får, der er faldet og ikke kan rejse sig fra rygleje). |
| | afslået | : | 'åwslawn; de blöw 'åwslawn. |
| | afsnøflet | : | 'åwsnøfle (bidt af); hand blöw 'åwsnøfle. |
| | afsvedet | : | 'åwsvæjn. |
| | afsyget | : | ''åwsyghe; hand hæ 'åwsyghe (han er blevet rask). |
| | aftab | : | ''åwtaf; e 'må·n æ i 'åwtaf (månen er i aftagende). |
| | aftaget | : | 'åwtåwn (fotograferet); hand æ blöwn 'åwtåwn. |
| | aften | : | 'åw·ten; e'jåw·ten (i aften); e'jåw·s (i aftes, eks. se ræbbe). |
| | aftensæde | : | åwten'se·e (aftensæde, selskab). |
| | aftne | : | de 'åw·tne 'gåt (det aftner godt, siges om smukt vejr om aftenen). |
| | aftægt | : | 'åwtæjt (se også ophold). |
| | ag | : | et 'agh (kørsel); et 'rast 'agh (en hurtig kørsel). |
| | ag-ag | : | en 'agh-'agh (børneseng eller vugge (børnesprog)). |
| | age (1) | : | 'en 'a·gh (lukket rum mellem to ladebygninger, til at køre vognen ind i). |
| | age (2) | : | 'å 'a·gh (nutid (gammeldags)) æghe, (nu) aghe;) æ 'æghe mæ 'Bojsen so hon e'fåstemo hon 'sa o e 'væj o et knøp 'halm (jeg ager med Bojsen, sagde fostermoderen (jordemoderen), hun sad på vejen på et knippe halm. (Hun havde siddet på halmen bag i en slæde)); di aghe 'möj 'sammel (de følges meget ad) må æ 'a·gh 'mæ' (må jeg køre med'); di æ 've å a·gh 'ind (de er ved at age ind, køre korn hjem); di kømme 'a·ghend (de kommer kørende). |
| | agedyne | : | 'a·ghdy·n (agehynde = agepude). |
| | agepude | : | et 'a·ghpu·, flertal 'a·ghpurre. |
| | ager | : | en 'a·ghe, flertal 'a·ghere; en 'a·ghe hæ tu· 'varp å en 'varp 'tu· 'kast (gammel markinddeling, se også »varp« og »kast«). |
| | ageskår | : | 'askå (gennemkørsel (lukket) mellem lade og stald). |
| | agestol | : | en 'a·ghstol. |
| | aggervas | : | akke'va·s (besvær; omdannet af (tysk og) fransk aggravation, ældre fransk også aggravance); sikket akke'va·s æ ho (havde) inden æ slåp ind! |
| | agraman | : | gra'mang, flertal gra'mange (garneringer = kantbånd). |
| | agte | : | å 'awt (se efter, passe på); awt 'ætte; 'awt 'no. |
| | akke | : | 'de æ 'skit å 'de æ 'dæj (dej) so e 'ku·n, da ho e 'ba·n 'akke (skidt) i e 'ba·ghtråw; e 'ku· 'akke; law 'akkes (gøre bæ). |
| | akkordere | : | akke'die, akke'dee (blive enige); no må i 'sie (se) å blyw akke'dee. |
| | akkurat | : | ak'rå·t, ako'ri·de'rå·tens (netop); en ak'rå·t 'månd (en ordensmand). |
| | aks | : | et 'aws; et 'bygh-aws (bygaks; aks bruges kun om byg, sml. rusme, vippe). |
| | al | : | di kam 'old· (alle sammen) 'mæ; 'oldt e'law (alt imens). |
| | alarmere | : | ale'mee. |
| | alder | : | et 'olde; et 'gåt 'olde. |
| | alderagtig | : | 'oldeawte (ældre, halvgammel); hand 'fæk sæj en 'oldeawte 'ku·n. |
| | aldrig | : | 'alde, 'olde, ålde (Sydals); 'alde 'bæt (aldrig mere, se bet). |
| | alen | : | en 'a·l (alenstok). |
| | alge | : | alge (ålejern). |
| | Allerknappest | : | 'olde'knappest (knap nok, næppe). |
| | alligevel | : | e'lighel (se også i hvilket). |
| | almanak | : | do trøkke 'röj· alme'nakke (du fantaserer. Mommark). |
| | alter | : | 'oldte; de æ da 'engen 'oldte (»Så fint skal det da ikke være«). |
| | altereret | : | alte'rie, ande'ree (ophidset, nervøs); æ blöw da 'nåwe så ande'ree law hon kam 'ind. |
| | altid | : | 'oldti; hand smyghe (kryber) 'oldti 'u·n'om. |
| | alvor | : | 'alle, 'allå; de æ 'allå. |
| | ambligeret | : | amble'sjie, amble'see (virksom, stræbsom, fra fransk employer). |
| | amdam | : | 'amdam (stivelse, fra fransk amidon; hand ser· å fælde i 'amdam (han sidder og falder i staver). |
| | amok | : | al'mok, alle'mok. |
| | ampløj | : | am'plöj (beskæftigelse, underholdning; også område) de æ et 'gåt am'plöj te 'di 'bøön, 'di kre'tu·re (fra fransk emploi). |
| | an | : | vo hand va 'an (hvor var han ilde stillet). |
| | and | : | en 'ånd, tu· 'ænde å 'try 'kyllenge (én and, to ænder og tre kyllinger). |
| | andagt | : | mæ 'andaght (med interesse); I ska jo hå 'andaght te jært 'ar·be (opmærksomhed ved jeres arbejde, jf. hollandsk aandacht = opmærksomhed). |
| | anden | : | 'a·nd, 'å·nd; de ho en 'a·nd eller en 'å·nd 'it gye (det havde en anden en (jeg selv) ikke gjort); e 'feske 'ho 'it 'å·ndt som 'skroffe å 'slættenge (rødspætter). |
| | anderledes | : | 'åndlånds. |
| | anet | : | se arnet. |
| | ange | : | en 'ang (lugt, luftstrøm, antydning) nyere en 'a·n (anelse). |
| | anlagt | : | hand ho 'li·gh fåwn e 'goa (haven) 'anloj. |
| | Anne Sofie | : | så må do kold mæ an· so'fi 'låwtlu·gh (loft-luge; »så må du kalde mig Mads«). |
| | ansat | : | e 'blåste ho 'gåt 'ansæt (blosteret (frugtblomsterne) var godt ansat). |
| | anskrevet | : | 'gåt 'anskröwn (vel anskrevet, om personer). |
| | anstalt | : | en 'anstaldt (en ubestemt genstand); 'si· no å gø 'anstaldte (se nu at få begyndt); sikke nåwe 'anstaldte (forberedelser, ulejlighed). |
| | anstejlende | : | kom· 'anstæjlend (komme gående); hand kam 'anstæjlend 'de· 'met o e 'ætte'merra (midt på eftermiddagen). |
| | anstillet | : | 'ansteldt; de hæ blöwn 'gåt 'ansteldt (det er blevet godt lavet); hand hæ blöwn 'gåt 'ansteldt (har fået en god ansættelse). |
| | anstukken | : | 'anstokken (smittet, fra tysk anstecken). |
| | antog | : | 'antågh (antræk, påklædning, tysk Anzug). |
| | antræk | : | de va da et 'mæ·kle 'antræk (en mærkelig påklædning). |
| | aparte | : | a'partigh, a'pa·tigh 'gry·n (»aparte gryn«, muselorte i mel, brød eller grød; også »sær person«). |
| | apotek | : | affe'te·k. |
| | appartement | : | et parte'mang (wc, se også sekret; også 'våndhus, vandhus). |
| | april | : | a'præl a'præl (»aprilsnar«). |
| | ar | : | 'a; hand ho et 'slemt 'a o e 'kja·f (han havde et slemt ar på kæben = kinden). |
| | arbejde (1) | : | et 'stuet, 'stuat eller 'stoat 'ar·be (stort arbejde). |
| | arbejde (2) | : | å 'ar·be. |
| | arbejdsfjedervogn | : | 'arbes'fi·vu·n. |
| | arm (1) | : | en 'arm, 'tu· 'ar·m; dæ æ 'brække en 'arm o e 'sjölbende (selvbinderen). |
| | arm (2) | : | en 'arm 'månd, a·mt (fattigt). |
| | armehus | : | e 'a·mhus (fattighuset). |
| | arnet | : | 'a·net (arret, tørskorpet, om en mark efter pløjning). |
| | arrig | : | 'arre; 'erre 'arre (edderarrig, ikke almindeligt, men brugt af Martin N. Hansen i »Mosters Gravsten«). |
| | ars | : | slo 'å·sen öwe 'kåld, slo 'å·sen öwe 'ho·j (slå en kolbøtte; se også kapøjstre, kytte krage, slå kat); æ 'tåt da te'sist te æ va blöwn 'hi·ld 'å·s (jeg syntes til sidst, at jeg var blevet helt »ars« = bagud, til overs). |
| | arsballe | : | e 'åsbaldere (røvballerne). |
| | arsbuks | : | en 'å·sbåws (buksetrold). |
| | arv | : | et 'stu·t, 'stuat, eller stoat 'ærret (stor arv). |
| | arve | : | hand 'ærre (arvede) en 'tæm·le 'slat ætte hans 'faste. |
| | arvegods | : | 'ærregos (mest om ting). |
| | ask | : | en 'ask (æske); en ask 'svalstekke (en æske svovlstikker). |
| | ask (træ) | : | se esk. |
| | aske | : | 'a·sk. |
| | askeble | : | se eskeble. |
| | askeløgle | : | se eskeløgle. |
| | atten | : | 'old 'atten (alle sammen); di 'kam 'old 'atten (de kom alle sammen). |
| | ausbund | : | 'åwsbondt (spilopmager, gavtyv; fra tysk); 'åwspolt (Almsted). |
| | avn | : | en 'awn (en række kornskokke på marken). |